|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 23, 2009 0:24:12 GMT 3
"Du skal ikke bare gå fra mig!" Munne greb fat i hendes ærme. "Du skal ikke bare komme her og tro..."
"Munne!" Szuraim trådte frem og tog fat i drengen, og han tvang sig til at smile, på trods af morgensurheden. "Bare smut med dig. Jeg kan godt klare mig selv." Drengen så noget tvivlrådig ud med hensyn til det, men han smutter alligevel, som Szuraim ønskede det.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 23, 2009 0:27:16 GMT 3
Shinee betragtede Munne da han luntede væk. "Måske dør du ikke alligevel. Det er nogle trofaste lakajer du har der..." Klukkede hun og sendte Szuraim et kort blik. "Det varer ikke længe før de er nødt til at vælge." Hun uddybede ikke, men gik nogle skridt væk. "Du må undskylde at jeg svinede dit gulv til."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 23, 2009 0:36:49 GMT 3
"Det handler ikke om gulvet, Shinee, men om manden. Jeg bryder mig bare ikke om at du tillader dig at dræbe en anden af mine gæster, lige meget hvilke grunde du havde. Han havde brækket benet, han ville ikke være i stand til at gøre megen modstand." Det var tydeligt at han stadig var morgengnaven, selvom drengen ikke havde fået lov til at se det.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 23, 2009 0:41:42 GMT 3
"Jeg er desværre ikke ked af, at jeg dræbte den mand." sagde hun og trak let på skulderne. Ligeglad. "Jeg hader folk der angriber bagfra og stjæler knive fra dem de bliver hjulpet af, og det var ren forsvarsteknik. Jeg lader ikke en idiot slå mit barn ihjel, forstår du nok." Hun sendte ham et bredt ulvegrin, og gik videre.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 23, 2009 0:54:59 GMT 3
"Så du dræber en mand i forsvar? Jamen, det ændre jo hele situationen!" Ryonell havde ikke sarkasmen fra fremmede. "I forsvar forsvare man sig, man angriber ikke. Det betyder at man gør så meget skade på en person at han ikke er en trussel, det betyder ikke du overdriver og slår ham ihjel." Det var principper, enkle. Lærersætninger, som hans søn jo, tydeligvis, ikke var god til at huske. Men Szuraim var ikke i stand til at dræbe. Det var noget at det i verdenen han aller mest søgte at undgå.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 23, 2009 11:06:03 GMT 3
Hendes blik var som is, men ulvegrinet forsvandt ikke. "Jeg dræbte ham, så mit barn har en fremtid. Uheldigvis havde han hørt lidt for meget, og tror du han ville tøve med at råbe ud over verden hvis barn jeg bærer?" Hun grinede hårdt og rystede på hovedet.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 23, 2009 11:11:00 GMT 3
"Det betyder ikke at du har ret til at bestemmer hvordan hans liv ender!" svarede Szuraim, og folk begyndte at give dem opmærksomhed, som de stod der, midt på gaden. Også selvom Szuraim ikke råbte eller noget, men bare stod og snakkede lige så venligt og lavt. Det var dog gået op for mørkedæmonen at han ikke kunne rokke hendes beslutning om at lade mandens død være et retfærdigt træk for hende.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 23, 2009 11:29:43 GMT 3
Shinee sendte et blik rundt. Hun brød sig ikke om opmærksomheden. "Farvel." Hun vendte ryggen til ham og skjulte sin uro. Heldigvis havde hun husket sin kappe og tog hætten over hovedet. Det ville ikke hjælpe men... Hun trådte ind i skyggen og gik næsten i et med den.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 23, 2009 11:34:28 GMT 3
Szuraim nikkede til de forskellige mens han så efter hende. Han kunne dog godt lide hende, selvom hun havde dræbt manden. Han vendte sig om, smilede til folk og vandrede tilbage til sit hus. Liget lå der stadig, og det var stadig lige irriterende, men han gad ikke gøre noget ved det. En mor eller kone eller sådan noget til manden kunne vel finde ham der og tage sig af ham.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 23, 2009 11:45:09 GMT 3
hun sukkede. Det var alt sammen Ryonells skyld.
//out
|
|
[/URL]
