|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 1, 2009 19:09:24 GMT 3
Munrem så over på Szuraim inden han igen lod blikket gå over på den fremmede kvinde, og han lod en lille smule af sin mistro falde fra. Szuraim havde flere penge end børnene, men han havde alligevel ikke mange. Det lød ikke underligt at han havde brug for og ville tage imod penge, og heller ikke at han insisterede på at personen spiste med. "Hvorfor gjorde du så det?" spurgte han.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 1, 2009 19:26:32 GMT 3
"Fordi jeg..." Shin kiggede væk og tænkte sig om. Så kiggede hun op igen. "Fordi da jeg kom her, blev jeg behandlet med venlighed og forståelse. Derfor." Hun smilede varmt og nikkede for sig selv.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 1, 2009 19:49:16 GMT 3
"Szum er god til forståelse og venlighed," mumlede Munrem, og noget i hans blik fortalte, at hun havde valgt sine ord perfekt og beskrevet hvad han så i mørkedæmonen med de små ord. Han så ned og fortsatte med at spise uden at se på hende igen, og han viste at han var unormalt glad for grønsager. (Total ligegyldig filler! xD)
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 1, 2009 22:39:07 GMT 3
Shin betragtede ham i noget tid og sukkede dybt. Hun lænede hovedet i hånden og tænkte sig om. Hvornår var det hun sidst havde siddet ved sådan et bord? mange år siden, føltes det som om.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 2, 2009 0:04:34 GMT 3
Szuram smilede og lukkede øjnene da stemningen ved bordet lettede, og han så ingen grund til at være opmærksom. Ingen risiko for kamp eller skænderier, og som han havde forventet havde de for travlt med at spise til at finde noget at blive sure på hinanden over. Der lød et brag, og han var næsten lige så hurtigt oppe at stå som børnene. Der hørtes råb ude fra gangen, og han løb hen til døren og åbnede den, kun for at en stor sten kastet i hovedet så han faldt bagover af overraskelse.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 2, 2009 11:37:55 GMT 3
Shin var hen ved Szuraim og trak ham væk fra døren. Hendes øjne var mørke af raseri, men hun smilede roligt. "De lagde en hånd på en ven... Så må jeg jo slå dem ihjel." Hun rejste sig og dansede mod døren med et hånligt smil. Sværdet var allerede i hendes hånd.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 2, 2009 12:17:02 GMT 3
"Dit møgsvin!" råbte en eller anden efter Szuraim uden at høre Shinee, og gadebørnene rejste sig og råbte protesterende efter dem og fandt deres våben frem. De havde alle fået fat i nogle knive, som var et let våben at have med at gøre.
Szuraim satte sig op med hånden på panden hvor han var blevet ramt og lavede en håndbevægelse mod dem og Shinee for at få dem til at træde tilbage. "Ingen skal kæmpe eller dø i mit hjem." Han stirrede strengt først på Shinee, og derefter på gadebørnene.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 2, 2009 12:27:58 GMT 3
Shin kiggede på ham og smerte sprang fra hendes øjne. "De fortjener det," sagde hun og løftede et øjenbryn. "Og jeg har virkelig lyst til at gøre det..."tilføjede hun og skar ansigt. Men sværdet forsvandt og hun lagde armene over kors. "Det er den førse, sidste og eneste gang jeg gør hvad en mand beder mig om at gøre..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 2, 2009 12:36:33 GMT 3
Szuraim smilede. "At folk fortjener at dø betyder ikke at man behøver at dræbe dem. Og desuden er det mig der burde hade dem." Han strøg sin pande, hvor en bule var begyndt at vokse frem. Han rejste sig op og viste sig i døren igen, denne gang parat til at få noget i hovedet. "Hvis i har andre erinder her, så vær venlige at komme med dem," sagde han med et smil.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 2, 2009 12:51:27 GMT 3
Shin stirrede dræbende på dem udenfor. Hendes øjne var mørke, rasende og hun så en af dem skutte sig. Langsomt satte hun sig i en stol igen og gav sig til at lege med en kulsort pil.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 2, 2009 12:56:18 GMT 3
Børnene var endnu parat til at springe frem og hjælpe mørkedæmonen, men Szuraims kølige venlighed fik dem til at tøve. De havde halvt om halvt bestemt sig for at brænde hans hus ned, men var nu kommet i tvivl og kunne ikke forstå det venlige smil på hans ansigt. I stedet kaldte de ham forskellige uvenlige ting og trak sig tilbage, og da han var sikker på at de var gået satte han sig ned ved bordet igen og smilede rundt til dem alle.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 2, 2009 13:04:35 GMT 3
Shin betragtede Szuraim og løftede et øjenbryn. "Særdeles effiktivt. Men jeg frygter at der ikke går lang tid før du dør af det," sagde hun og behandlede ham mere og mere som en gammel ven. "Det er svært at tro på at du er mørkedæmon... Og i familie med ham." sukkede hun så og smilede svagt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 2, 2009 13:11:14 GMT 3
"Jeg er ikke fuldt mørkedæmon. Jeg er nået frem til, at der et eller andet sted i fortiden var et split, hvor en mørkedæmon og en lysdæmon fik børn. Og jeg mistænker også en varulv og en sirene for at være indblandet. Hvorfor min familie så skulle vælge at blande sig med mørkedæmoner igen, skal jeg ikke kunne sige noget om." Han grinede svagt. "Men jeg vil ikke lade jer kæmpe unødvendige kampe for mig. Jeg kal nok klare mig."
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 2, 2009 13:22:07 GMT 3
Shinee smilede kort. "Det kan godt være at de vil lytte til dig. Men for mig vil det ikke være en unødvændig kamp. Hvis de kommer tilbage, vil jeg slå dem ihjel." Hun trak på skulderne. "Og så lytter jeg nok ikke til dig, hvis du ligger død, med en pil gennem halsen."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 2, 2009 14:08:21 GMT 3
"Jeg skal nok klare mig. Og det er alt for let for folk bare at dræbe hinanden. Jeg vil helst gerne undgå det, hvis det er muligt." Han flyttede blikket over på børnene, der sad tavse og sørgmodige, og han så let strengt på dem. "Undgå drab så vidt som muligt, unger. Og kamp, selvom kampen bliver tvunget på jer. Kampen er ikke tabet værd."
|
|
[/URL]
