|
Post by Shinee on Aug 3, 2009 20:51:31 GMT 3
Shin kiggede forvirret op og kløede sig i panden. "hvad?... åh ja, rigtig nok... Jeg står bare op nu så..." hun rystede på hovedet for at komme til at tænke klart og gik så ud i stuen. Hun lukkede døren bag sig og sank træt ned på en af stolene. Det tog altid noget tid for hende at vågne.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 3, 2009 21:01:03 GMT 3
Szuraim lagde sig i sengen og faldt i søvn med det samme han lagde sig, mens solen stod op og langsomt nåede slummens hustage og forlangte folk at vågne. Solens stråler havde aldrig generet ham på samme måde som den havde generet mange af hans artsfæller. Nej, i sidste ende måtte han indrømme at han ikke var sikker på om han virkelig var mørkedæmon.
|
|
|
Post by Shinee on Aug 3, 2009 21:04:58 GMT 3
Shin betragtede solen og rettede så øjnene mod manden der lå på gulvet. Han var vågen. "lille dame, hvorfor hjælper du mig ikke lige ud?" spurgte han og blinkede til hende. Hans øjne havde allerede gransket hendes krop og han så ud til at være tilfreds. "Fordi Szuraim ikke har tilladt det. Du er i hans hjem... Under hans pleje, så gør du hvad han siger. Han har sagt jeg ikke må gøre dig noget... Så jeg vil lade være, denne ene gang."
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 3, 2009 22:17:46 GMT 3
snork snork snork
|
|
|
Post by Shinee on Aug 3, 2009 22:24:04 GMT 3
Shin lænede hovedet tilbage og faldt halvt i søvn. Hun hørte ikke manden rejse sig, mærkede først kniven for sent. Den blev presset mod hendes hals og manden trak vejret anstrengt. "Dø så kvinde!" hvæsede han. "Jeg hørte vis barn du bærer..." Shin greb fat i hans arm og kom nemt fri. "Nå så det hørte du..." Hun lænede sig frem og strøg hans hals. "Jeg elsker både barnet og faren... Det kan du ikke forhindre." Hun dræbte ham og nærmest løb ud af døren. Gik omkring i gaderne og holdte øje med verden der efterhånden var vågnet.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 3, 2009 22:51:01 GMT 3
Szuraim sov endnu nogle timer inden han rejste sig op. Han stirrede på manden uden at reagere synderligt og gik med et irriteret ansigtsudtryk ud i køkkenet og fandt sin morgenmad, og satte sig ved bordet og spiste morgenmad mens han surt betragtede liget, inden han rejste sig og smed ham ud i rendestenen udenfor. Han gad ikke have med lig at gøre lige nu.
|
|
|
Post by Shinee on Aug 3, 2009 22:54:09 GMT 3
Shin stod ved siden af døren, i skyggen og kiggede på Szuraim smed liget ud. Hun sendte det et kort blik, men der var intet synligt på hendes ansigt. Hun havde sandsynligvis reddet sit barn og det var nok for hende. Hun havde dog ingen intentioner om at vende tilbage til Szuraim eller lade ham opdage sig.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 3, 2009 23:24:29 GMT 3
Szuraim stod stadig irriteret og stirrede på liget inden han så op og så rundt med tydelig irritation. Han så hende, fornemmede hende kun svagt, men var sikker på det var hende, og han vadede hurtigt frem mod hende. "Hej, Szum, du tidligt oppe?" sagde en mand. "Mhhm," var mørkedæmonens svag mens han fortsatte sin vej over mod hende.
|
|
|
Post by Shinee on Aug 3, 2009 23:27:34 GMT 3
Shins øjne var surmulende nu. Hun lagde armene over kors og gik nogle skridt tilbage inden hun stoppede. Hun løftede et øjenbryn og skar ansigt af vrede. "Din gæst er død..." mumlede hun da han var tæt nok på til at høre hendes lave stemme.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 3, 2009 23:38:04 GMT 3
"Ja, det så jeg," sagde Szuraim isnende og fortsatte frem mod hende, da en sten fløj forbi hans ansigt. Han vendte sig og stirrede på den halvstore knægt der havde kastet den, og han tog fire skridt hen til ham inden drengen nåede at flygte og en hånd om hans hals og tvang ham over til muren. Han løftede ham op fra jorden, og slægtskabet med Ryonell blev pludselig meget tydeligt. "Hold dig fra mig," sagde han langsomt inden han slap drengen og vendte sig mod Shinee igen.
|
|
|
Post by Shinee on Aug 4, 2009 12:05:00 GMT 3
Shinee løftede et øjenbryn og smilede langsomt. "Nå, Szuraim er vidst alligevel lidt mørk..." hviskede hun og sukkede. Hun gik ikke ud fra at han var kommet for at småsludre."Hvad vil du så gøre nu?" spurgte hun lavt.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 4, 2009 17:58:05 GMT 3
"Man dræber ikke folk i mit hus, Shinee. Så enkelt er det bare, og jeg er ligeglad med hvilke undskyldninger du skulle komme med." Han stirrede på hende med stor irritation og raseri, og han stod med hænderne knyttede hænder, men han var endnu så klarhovedet at han lod være med at slå hende. Både fordi hun var gravid og fordi hun lige havde dræbt en mand uden han lagde mærke til det.
|
|
|
Post by Shinee on Aug 4, 2009 18:52:15 GMT 3
Shin betragtede ham køligt og smilede så koldt. Hun tog en dolk op af en lomme og ridsede få ord ind i væggen. Så vendte hun ryggen til ham og gik roligt væk. Uden at sige et ord. 'dræb eller bliv dræbt.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 22, 2009 12:31:30 GMT 3
Munne stod pludselig foran Shinee. Det var ikke til at sige om han havde været der hele tiden, eller lige havde trådt ud af gyden ved siden af. Men hans vrede matchede Szuraims, eller, det mere end matchede, det overgik. "Tal pænt til Szum," forlangte drengen arrigt. Hun kunne ikke bare komme her og lave om på den gamles regler! Hun var bare en fremmede der var så fin at hun syntes hendes egne metoder var bedst.
|
|
|
Post by Shinee on Aug 22, 2009 22:52:48 GMT 3
Shin smilede langsomt og roligt. "Du har måske aldrig lært at læse?... Det gør mig ondt. Jeg bryder ingen regler, du ikke selv ville have brudt." Hendes smil var forsvundet og hendes ansigt køligt. "Der er visse regler i livet der ikke kan glemmes, hvor meget andre prøver at overgå dem. Få den gamle til at forklare." Hun trådte uden om Munne.
|
|