|
|
Post by Nonao on Feb 12, 2009 21:09:11 GMT 3
Nonao stirrede på ham og mærkede selv vanviddet brede sig i sindet. Hun kæmpede imod, men kunne ikke holde det helt væk. Hun bakkede lidt væk fra ham for at klarer hovedet og tabte buen på jorden.
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 12, 2009 21:16:09 GMT 3
Følelsen forsvandt lige så hurtigt som den var kommet, og Lesner kiggede ned og nappede i vognens seletøj for at fortælle at han gerne ville have det af, men ingen af mændene rørte sig før også de fik klaret hovedet efter Lesner anfald. En mand gik hurtigt frem og fjernede Lesner fra vognen med et skræmt udtryk i ansigtet. Han var en af dem der endte med at grine.
|
|
|
|
Post by Nonao on Feb 12, 2009 21:20:10 GMT 3
Nonao betragtede hesten med et mærkeligt blik. Hun var skræmt ja, men hun skubbede det nemt i baggrunden og sukkede dybt. "Det her.. er sygt." mumlede hun for sig selv og rystede på hovedet. "Hvad er han?" spurgte hun så en af mændene.
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 12, 2009 21:23:37 GMT 3
Det var manden der havde fået Lesner fri af vognen der svarede, og han gjorde det uden at se hende i øjnene. "Han er en... en enhjørning," mumlede han og bed sig skamfuld i læben. Lesner stod imens og så uforstående på ham. En enhjørning? Hvem var en enhjørning? Han var i hvert fald ikke en enhjørning!
|
|
|
|
Post by Nonao on Feb 12, 2009 21:31:31 GMT 3
Nonao stirrede forfærdet på manden. "Han er en... hvad?!" udbrød hun og flyttede endelig blikket mod Lesner. Blikket var forvirret og vantro, men hun kunne godt se hvad manden mente, hvis hun kiggede efter. Hesten var for klog til at være en normal hest og det der lige var sket var i hvert fald heller ikke normalt.
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 12, 2009 21:39:05 GMT 3
"Du hørte det godt," sagde manden. "Jeg har været her i alle de år han har været i fangeskab." Manden undgik stadig hendes blik, mens Lesner gik helt fri af vognen og gik hen til flokken af heste, der, som et stort dyr, alle trak sig væk fra ham. Han lod sig ikke mærke med det, men løftede istedet hovedet og lod regnen synke ned gennem pelsen. "Vil du... Kunne du tænke dig at købe ham?"
|
|
|
|
Post by Nonao on Feb 12, 2009 21:46:44 GMT 3
"Nej," sagde Nonao og rystede igen på hovedet. "Det er en skændsel, men jeg kan ikke købe et frit dyr." Hun kiggede skarpt på manden hvorefter hun flyttede blikket mod Lesner igen. "Det er synd." Hun gik hen mod ham med et tænksomt udtryk i øjnene. "Hvad har de gjort ved dig?"
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 12, 2009 21:57:41 GMT 3
Lesner så uforstående på hende. Hvad havde hvem gjort ved hvem? Hvor og hvorfor? Manden så stadig ikke på Nonao. "Du kunne også bare få ham... Vi kan alligevel ikke behandle ham... ordentligt. De fleste deler hans mening." Han nikkede over mod liget af manden på vognen, som tydeligvis var død.
|
|
|
|
Post by Nonao on Feb 15, 2009 21:26:59 GMT 3
"Jeg vil gerne have at han er fri, men jeg vil ikke have ham." sagde Nonao og kunne godt selv hører at det lød dumt. "Altså... Sæt ham fri," tilføjede hun så og slog ud med armene. Hun kiggede på Lesner og sukkede dybt. Regnen stoppede og hun flyttede blikket op mod den grå himmel. Mandens død havde ikke rystet hende det mindste. Hun var vant til død omkring sig.
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 15, 2009 21:52:18 GMT 3
"Han er vel fri nu. Ingen ville kunne forhindre ham i at løbe, og han er ikke bundet, men han står jo bare der, og vil sikkert følge os... Han..." Lesner stirrede ham i øjnene fra sin plads et stykke fra flokken, og han stod rigtigt nok bare og stirrede med hovedet let på skrå. De fleste holdte sig på stor afstand af ham, så der var næsten fri vej til alle sider.
|
|
|
|
Post by Nonao on Feb 27, 2009 22:41:16 GMT 3
Nonao nikkede for sig selv og gik frem mod Lesner. Han burde være fri, men han var også farlig. Hun var allerede nervøs for hans forstand og var ikke sikker på hvor lang tid han ville overleve i det fri. Hun kløede sig usikkert i panden og vendte sig væk fra ham. "jeg ved det ikke." Hun trippede usikkert fra side til side.
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 27, 2009 23:08:01 GMT 3
Lesner så på hende og lagde hovedet på skrå. Hvad var det hun ikke vidste, og hvorfor havde det så meget med ham at gøre at hun ville bevæge sig over mod ham? Han skrabede hovene i jorden uden at vide hvorfor og trak sin hals så langt han kunne over mod hende og snuste ind, selvom det var umuligt. Hun var to og en halv meter væk.
|
|
|
|
Post by Nonao on Feb 27, 2009 23:16:26 GMT 3
Nonao kiggede tilbage på ham og undren fyldte hendes blik. Hun vendte sig dog væk igen og rynkede panden. Hun ville pludselig gerne afsted, flygte fra sit problem, men hun kunne ikke lade Lesner fortsat leve sådan. Hendes samvigtighed fik hende til at trippe endnu mere uroligt.
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 27, 2009 23:46:04 GMT 3
Lesner løftede hovedet lidt hurtigt op og ned før han endelig lod det falde og stod sig til at spise noget græs. Endnu en bølge af glæde slog ud mod dem, men denne gang i en anden form, som den glade følelse der kom når sulten var ved at blive stillet. Han var glad for en speciel slags græs, der kun fandtes i Markare, og han syntes at andre skulle vide at han var glad for at være her.
|
|
|
|
Post by Nonao on Feb 27, 2009 23:51:22 GMT 3
hun rystede over glæden og skubbede den væk og gik så over til Lesner. "kom her," sagde hun venligt og vinkede af ham. Hun var ikke sikker på at han forstod, men hun måtte have ham væk. Og det skulle være nu inden han lod sin sindsyge smitte andre.
|
|
