|
|
Post by Vimmi on Feb 11, 2009 22:10:40 GMT 3
Det silede ned på flokken af heste. Hjælpere gik rundt om dem og forsøgte at berolige den vilde flok, men lyden af regnen mod de brede græsstrå forvirrede og skræmte dyrene. Det eneste firbenede væsen der ikke reagerede på regnen var Lesner, som trak den store vogn med bagagen. Hestenes ejer sad i vognen med tøjlerne og var beskyttet fra regnen af en hat og kappe, mens alle andre vandrede i en halv meter mudder.
|
|
|
|
Post by Nonao on Feb 12, 2009 1:16:49 GMT 3
Nonao gik ude i regnen med sænket hoved. Hendes hår dækkede det meste af hendes ansigt og trøjen klæbrede sig til hendes overkrop. Hun lod sine skarpe øjne glide ud over sletten og stirrede vredt på sceneriet af heste og mænd. "Tåber!" mumlede hun og rystede på hovedet. Dog fik hendes naivitet hende, til at nærme sig.
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 12, 2009 1:53:15 GMT 3
Der lød råb fra folkene, men Lesner ignorerede dem og trak vognen videre. Og så, pludselig, hang vognen fast i mudderet. Lesner kiggede sig tilbage, og et kort øjeblik, gennem regn og skygger, fik han øjenkontakt med manden i vognen. Mandens blik fjernede sig hurtigt, og han skuttede sig synligt, uafhængigt af regnens kulde. "Vi sidder fast!" råbte manden istedet, og en mand kom hen. Også han fik øjenkontakt med Lesner, og reagerede på samme noget. "Er du sikker på vi skulle være taget afsted idag?" spurgte han, og manden nikkede stædigt. "Av, for satan!" udbrød manden da Lesner lagde kræfterne i og vognen gik en halv meter videre og satte sig på mandens fod. Imens gled enhjørningen og faldt ned i mudderet med et meget menneskelligt overrasket udbrud.
|
|
|
|
Post by Nonao on Feb 12, 2009 11:05:54 GMT 3
Nonao nærmede sig og udgik nemt de store pletter af bundløst mudder. Hun dansede stille hen mod vognen uden at kigge på andet end hesten trak den. Hendes øjne var store, men hun løsrev dem fra hesten for at stirre på manden i vognen. "Godaften." hendes stemme var venlig, men hendes øjne var kolde.
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 12, 2009 13:09:42 GMT 3
Lesner så på den nyankomne imens han tvang vognen en lille smule videre så manden fik sin fod fri. "Stop!" sagde manden i vognen og lod et ikke særlig venligt ord følge efter. Herefter vendte manden sig Nanoa og smilede venligt, men smilet nåede ikke hans øjne. "Goddag, hvad kan jeg hjælpe med?" spurgte han.
|
|
|
|
Post by Nonao on Feb 12, 2009 18:44:30 GMT 3
Nonao kiggede køligt tilbage på manden. Indeni hende rasede der en konflikt mellem naivitet og fjendtlighed og i det øjeblik havde fjendtligheden overtaget. "Intet." sagde hun stille og kiggede på hesten igen. "Men hvad er det for en hest?" spurgte hun så.
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 12, 2009 18:52:40 GMT 3
"Det er en..." Han så sig tøvende omkring, usikker på hvad han skulle sige. "En blanding af en af mine bedste vildheste og en... Fjordhest." Da han havde sagt det vidste han det var en fejl. Fjordhestens farve var næsten umulig at fjerne, og kunne umuligt blive hvid. Hans blik faldt ned på Lesner, som igen kiggede ham i øjnene, og han tog hurtigt blikket væk.
|
|
|
|
Post by Nonao on Feb 12, 2009 19:04:54 GMT 3
Nonao rynkede panden og undrede sig tydeligt over mandens ord. "Hvorfor lyve?" spurgte hun så og kiggede mere indgående på hesten. Hendes ansigt var udtrykløst, men hendes øjne var nysgerrige. "Hvad er det for en hest?" spurgte hun så igen.
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 12, 2009 19:14:38 GMT 3
"Hvad nu hvis jeg ikke løj?" spurgte manden aggressivt og stirrede arrigt på kentauren. "Hvad vil du her, kentaur?" Lesner lagde hovedet på skrå overfor sin ejer og kentaurinden, uforstående overfor deres snak. Hvorfor sagde hans ejer ikke bare sandheden? Var en heste-menneske-hybrid for mærkelig for normale folk?
|
|
|
|
Post by Nonao on Feb 12, 2009 19:20:08 GMT 3
Nonao studsede over den måde han brugte navnet på hendes race på. "Jeg så jer. Og nu vil jeg vide hvilken hest du har til at trække din vogn." sagde hun iskoldt og bekæmpede trangen til at skyde ham med buen. Hendes øjne var stadig rettet mod hesten og bar intet spor af tonen i hendes stemme.
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 12, 2009 19:26:29 GMT 3
"Er du da interesseret i en mage? Jeg er ked af at skuffe dig, men den opgave har han aldrig været i stand til at udføre for mine hopper." Han stirrede på hende med et ætsende blik, og svirpede tøjlerne over Lesners ryg. Enhjørningen fosøgte at få vognen videre og op af mudderhullet, men den kom kun 20 cm. fremad før han ikke kunne få den videre.
|
|
|
|
Post by Nonao on Feb 12, 2009 19:34:13 GMT 3
Nonaos bue var spændt inden han havde talt færdig og hendes blik var lige så ætsnende som hans. "Dit afskum. Du er..." hun smilede svagt og slap strengen. "død." pilen fløj gennem luften mod mandens bryst. Hun sænkede buen og flyttede blikket mod hesten. "Hvad er du?"spurgte hun så nysgerrigt.
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 12, 2009 19:41:24 GMT 3
Lesner kiggede forundret på hende. Havde hun dræbt manden? Hvorfor spurgte hun? Var det ikke tydeligt? Han nikkede først over mod mændene der passede hestene og så forskrækkede ud over deres chefs død. Derefter nikkede han over mod flokken af heste, som om det var indlysende hvad han mente.
|
|
|
|
Post by Nonao on Feb 12, 2009 20:10:50 GMT 3
Nonao smilede, overrasket og glad på samme tid. Den svarede! Men hun forstod ikke svaret og rynkede panden. Hvorfor nikkede den mod mændene? Og mod hestene? Hun sukkede og tænkte sig godt om. "Menneske hest?" udbrød hun så forbavset.
|
|
|
|
Post by Vimmi on Feb 12, 2009 20:33:12 GMT 3
Lesner nikkede ivrigt, og vanviddet lyste ud af hans øjne. En ukontrolleret bølge af glæde fór ind over ham, og fra ham over i alle andre med sin engleagtigtige magi. Den gav nærmest folk en lyst til at grine, hans egen sindssyge lyst som hans race forhindrede ham i at udføre, og mange af mændene med de svagere sind begyndte faktisk at grine.
|
|
