Flugten

[Deleted]

Zvaine var træt og udsultet. Varulvene jagtede ham konstant og der var nærmest ingen steder at gemme sig. Han vaklede rundt på et brækket ben, og stønnede. Zvaine kunne ikke klare at gå mere. Han måtte hvile sig. Han støttede sig op ad et træ, og stønnede af smerte. Hvorfor skulle den pokkers sol også være så stærk? Satans lort.

[Tlagie]

Tlagie gik frem og stod bag den fremmede. "Men godaften!" udbrød hun og med sig bragte hun den befriende kølige vind som altid fulgte hende i ørkenen. "Hvad i..." Udbrød hun og betragtede væsnet med rynket pande. Det var en... Hun kunne ikke gætte det. Hun satte sig ned på hug og betragtede manden.

[Deleted]

Zvaine hørte noget omme bag sig. Han vendte sig langsomt om. Det var en pige. Måske endda et menneske? Zvaine var for træt og såret, til at kunne gøre noget ved hende. Zvaine sank sammen. Han bandede da hans ben ramte jorden. Det var vredet helt af led. Han havde også et dybt hul i maven. Han forsøgte at rejse sig op igen. Så fik han endelig fat i en tyk gren, og holdt krampagtigt fast i den. "Hvor er jeg bare et latterligt eksempel.." snerrede han for sig selv. Han var vred på varulvene, men lige nu mest på sig selv. Hvorfor kunne han ikke klare en sølle varulv?

[Tlagie]

Tlagie rejste sig og lagde armen omkring ham. "Rolig..." sagde hun og skubbede ham ned og sidde igen. "Du skal passe på." tilføjede hun og vinden legede med hendes hår. Hun rettede den mod hans ansigt, for at køle ham ned. "Hvad er du?" spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet på skrå.

[Deleted]

Han skulle ikke have hjælp til noget! Han rettede sig demonstrativt op igen, og forsøgte at holde balancen. Han ville slå hende, for at slå et eller andet, men idet han bevægede sin arm, blødte hullet i maven bare endnu mere. Det var ellers lige stoppet med at bløde. Zvaine tog sig til maven, og stønnede. "Jeg... gå .. med dig. Du vil ikke... se mig når jeg.. får det.... godt.. igen" selvom Zvaine nok inderst inde håbede at hun blev. Det kunne være lige meget om hun levede eller ikke levede. Det var ikke fordi han havde ondt af hende, hvis nu det var sådan at han måske dræbte hende. Det var fordi han ikke ville hjælpes af noget eller nogen. Zvaine snerrede. "Jeg har det... helt fint tak!" sagde Zvaine i den mest overbevisende tone han kunne.

[Tlagie]

Tlagies øjne blev kølige. "Åh, kære herre... Du er vel ikke som dem der tror at vi kvinder skader med vores tilstedeværelse?!" hendes stemme blev snerrede men hun kæmpede for at skubbe det væk. "Bleg hud, skarpe tænder, møg irriterende, egoistisk. Du er helt klart en vampyr." tilføjede hun så og stak sin hånd op i hovedet på ham. "Vil du bide mig?!" spurgte hun så sarkastisk. Så flyttede hun hånden og prikkede let til hans mave. "Jeg tør vædde med at det der gør ondt..." sagde hun køligt.

[Deleted]

Zvaine stønnede da hun prikkede til hans mave. "Vær glad for jeg ikke er ved.. mine fulde... fem. Og nej. Jeg hader ikke bare kvin..der jeg vil bare ikke have.... hjælp af nogen!" Zvaine stirrede vredt på hende. Hun skulle ikke tro hun bare kunne prikke til ham der hvor det gjorde allermest ondt. "Pas på når jeg... får det godt igen..." Han sendte hende et iskoldt gennemborende blik. "Din vind er... underlig. Prøver du at hjælpe.. mig med den?" Sådan en dum vind. Selvom det nu egentlig kølede meget godt..

[Tlagie]

"Vinden køler. Den er altid dejlig, og den følger mig." sagde Tlagie og nikkede så. "Du er afgjort en idiot, vamper!" Hun kiggede på hans mave og rystede på hovedet. "Du burde altså ikke afslå hjælp... Jeg frygter dig ikke. Skulle du ende med at dræbe mig, vil min veninde slå dig ihjel på et eller andet tidspunkt. Du er varulvejæger ikke?" hun kunne genkende sårerne. De stammede fra varulve.

[Deleted]

"Ikke ligefrem.. jæger. Jeg vil bare have min.. hævn... over de.. satans... møgdyr.." Zvaine kunne mærke at vinden hjalp lidt. "De.. dræbte.. mine forældre. Og jeg tror ikke det... bliver så nemt for din.. veninde at.. dræbe mig" sagde Zvane irriteret

[Tlagie]

"Åh tro mig, hun dræber alle der prøver at dræbe varulve. Hun retter langsomt op på det hele. Siger hun selv." mumlede Tlagie og sad pludselig og forbandt hans ben. Hun kunne ikke lade være. Hun kunne lige så godt hjælpe ham, nu de alligevel snakkede. "Hævn skaber altid had... Og had skaber død. Og mere hævn. Det er en ond cirkel."

[Deleted]

Zvaine opdagede at hun var ved at forbinde hans ben, men han gad ikke stritte imod. Det var han for træt til. "Er hun.. en varulv?" spurgte han irriteret og rynkede på næsen i dyb afsky

[Tlagie]

"Ja. Det er hun." Tlagie smilede og strammede bandagen. "Den eneste jeg kender af slagsen." Hun sukkede og kiggede på hans mave. "Må jeg hjælpe dig med det der?" spurgte hun så og lagde hovedet på skrå.

[Deleted]

Zvaine nikkede sammenbidt. Han hadede at få hjælp. Han skar tænder, da han mærkede hendes hånd på hans mave. Det gjorde jo ondt. "Varulve... hader de bæster..."

[Tlagie]

"Må du gerne. Alle hader nogen. Jeg hadede mine forældre. Og dem der mener at jeg er mindre værd end så mange andre." Hun skubbede ham ned at ligge og kiggede lidt på såret. Mumlede lavt og rev hans skjorte at og i stykker. "Det kommer til at gøre ondt." hviskede hun og tog en flaske frem fra tasken. "Drik." rådede hun og lagde en kølig hånd på hans mave.

[Deleted]

Zvaine drak lydigt. Han kunne jo ligeså godt få det her overstået. Han skar en grimasse da det underlige stads kom ned gennem hans hals. Det smagte godt nok dårligt.. "Normalt tager jeg altså ikke imod hjælp fra nogen.." sagde han lidt irriteret