|
Post by Sillena af Mithri on Jan 12, 2010 19:49:35 GMT 3
Sillena nikkede, tog imod tøjlen og så ud til at tøve lidt, før hun kom i tanke om noget andet. "Hvad gjorde du, hvis du ville stoppe hende?" spurgte hun. Det var vel en vigtig ting at vide, hvis hoppen pludselig skulle fare frem. Børnene havde sat sig ved en af træerne, lænet op af stammen, og smilede lidt forventningsfuldt.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jan 12, 2010 20:00:13 GMT 3
"En meget let bevægelse bagud med tøjlen. Husk at gøre bevægelse blød, også sevom hun går hurtigt frem." Bløde bevægelser var åbenbart meget vigtige. "Og du sætter hende igang på den måde du så mig gøre før." Et lille, meget forsigtigt, svirp over bagen. "Børnene får ikke lov at være med endnu?" fortsatte han med hovedet let på skrå.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jan 12, 2010 20:26:34 GMT 3
"Lad nu lige mig køre det hele sønder og sammen først," svarede Sillena med et skævt smil, før hun fulgte hans instrukser. Første gang fór hoppen frem, men det lykkedes hende at stoppe den. Hun forsøgte igen, da hun var fast besluttet på at kunne, og denne gang skridtede hoppen lige så forsigtigt frem. "Dygtig," hviskede hun.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jan 12, 2010 20:29:48 GMT 3
Heltans smil blev igen smallere og mere drilsk da hun gjorde det ordentligt. Han havde forventet fire-fem, måske endda seks flyveture fra vognen allerede ved startforsøgene, men det lod til at hun var god. Bedre end han havde troet. "Du har mere fornemmelse af hestene end jeg husker," mumlede han, så lavt at næsten ikke engang hun kunne høre det.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jan 12, 2010 23:01:40 GMT 3
"Jeg tror mere, jeg har fået mere fornemmelse siden sidst," svarede Sillena med et smil og et let skuldertræk. "Tror du Delaq ville kunne styre vognen?" Det var vel ikke så svært, hvis man lige gjorde nogle forsøg. Hun så på Heltan, dog uden at møde hans øjne.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jan 12, 2010 23:04:49 GMT 3
"Selvfølgelig. Og det ville være godt hvis den bette også lærte det. Hvis I kommer ud for en farlig situation, er det bedst, at der er flere, der kan styre vognen, så i kan komme væk i en fart." Han så over på børnene. "Men vi starter med den store." Hans blik fæstnede sig på Delaq, og han smilede sit brede smil. "Kom her, knægt, du har noget at lære."
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jan 12, 2010 23:19:43 GMT 3
Delaq smilede glad og skyndte sig hen til vognen. Sillena hoppede forsigtigt ned, og hjalp ham op på vognen, før hun gik over til Sionyii og Roux, der stadig meget underholdt kiggede på. Delaq havde sat sig ved siden af Heltan, og rakte ud efter tøjlen. "Skal I ikke også prøve en tur bagefter?" spurgte Sillena de to andre børn. Roux nikkede ivrigt, imens Sionyii stadig virkede lidt tøvende.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jan 12, 2010 23:33:43 GMT 3
"Her," sagde Heltan og rakte ham tøjlerne. "Så du hvordan vi startede hende? Husk at være meget sød ved hende, ellers kommer vi til at smadre vognen." Folk var begyndt at komme ud og kigge på, formentligt takket være den gamle, men Heltan var for fordybet i sit dyr til at ligge mærke til dem. "Hørte du det med at stoppe og bremse?"
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jan 12, 2010 23:59:40 GMT 3
"Jeps!" svarede Delaq og strejfede hoppen med tøjlen, der straks tordnede afsted i en hæsblæsende fart, så Delaq sad og hoppede rundt på vognen og var ved at stryge af. Sillena lukkede øjnene og satsede på, at en eller anden havde styr på det. Deres publikum smilede lidt. Så var der da noget nyt underholdning i den travle hverdag.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jan 13, 2010 0:04:18 GMT 3
Heltan rakte ud og trak let i tøjlen, lod den anden hånd falde og forhindrede vognen i at falde op i hestens bagdel da den nærmest stivnede midt i et spring. "Prøv igen, lidt forsigtigere. Husk at hun er meget følsom, mere end normale heste." Med normale heste mente han heste, der ikke var opdraget af ham. Han gav igen tøjlerne til drengen.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jan 13, 2010 23:42:53 GMT 3
Delaq nikkede, forsøgte igen, stadig uden held. Hoppen stormede frem, og det tog adskillige forsøg før det lykkedes Delaq at være så forsigtig, at hun kun skridtede fremad. Han smilede lidt, da det lykkedes. "Skal man så bare trække lidt i tøjlen for at dreje, eller?"
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jan 13, 2010 23:47:51 GMT 3
"Ja, men en meget lille smule. Du er en guide, der fortæller den hvilken vej, ikke en fører, der trækker den hele vejen til slutstedet. Forstår du?" Det var svært for ham at snakke på denne måde. Men han havde tålmodigheden, fra alle sine midaner-kammerater, der ikke havde andet i hovedet end... At drille og lade være med at lytte, sådan nogenlunde. Medmindre situationen var alvorlig.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jan 13, 2010 23:50:57 GMT 3
Delaq vidste ikke helt, om han forstod, men afgjorde med sig selv, at det gjorde han og nikkede. Han trak forsigtigt i tøjlen, og hoppen drejede omgående, da hun genkendte signalet. Han smilede lettet. Det gik da helt fint! Sillena kunne ikke lade være med at grine indeni. Hun ville slet ikke for brug for at styre vognen, når det kom til stykket.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jan 13, 2010 23:57:12 GMT 3
"Godt. Prøv den anden vej også." Det var nu Heltan så op og opdagede tilskuerne. De mente nok, han gjorde det hele forkert, men var det dem, der havde opdraget Hahrame? Men så så han deres ansigter. De virkede... fascinerede af ham. Ikke som et dyr, men som en ligemand. Han så væk igen, da synet fyldte ham med... Forvirring.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jan 14, 2010 21:52:03 GMT 3
Delaq gjorde som han sagde, og fik vendt vognen rundt den anden vej, før han styrede mod det sted, hvor hans mor og søskende stadig sad og kiggede på. Også han opdagede først publikum nu, og vidste ikke helt, hvad han skulle synes om det, men smilede bare venligt
|
|