Surprise og børn

[Heltan Apon]

Heltan mærkede på hendes hår. "Du har blødt hår," insisterede han og lod hånden glide ned til hendes kinder. På en eller anden måde klarede hans negle ikke at rive hendes fine hud. "Og dine kinder er også," sagde han, og så op da han hørte Trom reagere på noget. Han kunne se Sillena med vognen og den gamle mand og glide ud til den, uden at drengene kunne se at han havde stået på lur. "Hvor meget forlangte du for den?" spurgte midaneren den gamle mand og sprang op på vognen mens den stadig kørte. Det var lige så let som at komme op på en hest, og han rakte pigen over til sin mor.

[Sillena af Mithri]

Sillena trak Sionyii ned på sit skød, og strøg hende over håret, før hun så efter Delaq og Roux, der stod lidt fra dem og kiggede på vognen. Den gamle mand skulede surt til Heltan og rullede med øjnene. "En rimelig pris," svarede han med et næsten stædigt tonefald.
Sillena kunne ikke lade være med at smile. Hun var ikke overrasket over, at Heltan forlangte at få prisen at vide. Hun vidste ikke engang selv, om det havde været en rimelig pris.

[Heltan Apon]

"Det besvarede ikke mit spørgsmål," sagde Heltan venligt og satte sig på hug på vognens lad. Han så ud til at bedømme træværket, og rejste sig igen og lænede sig ud over kanten af vognen på den ene side for at se på hjulene. Det samme gjorde han på den anden side, med en skræmmende kendermine. Så smilede han skævt og så på manden igen.

[Sillena af Mithri]

"Der var heller ingen der sagde, jeg burde svare. Damen kan vel bedømme priserne selv," fnyste manden og krøb ned fra vognen. Han spændte hesten fra, og klappede den på mulen. "Jeg skal også videre nu."
Sillena smilede til den gamle. "Tak fordi du gad at køre herud."

[Heltan Apon]

Heltan havde ikke tænkt sig at give op, og han sprang ned på jorder og piftede, så den gamle hest blev opmærksom på ham, og lavede en lille kurren så den halsede hen til ham. Forbandede midaner, der tilsyneladende var mindst lige så stædig som den gamle. Han smilede stadig skævt til manden. "Du svare mit spørgsmål eller jeg tager hesten. Den virker ikke selv utilfreds med forslaget, synes du?" Det gamle hest prustede af ham og nippede ham i øret, som var den blevet ti år yngre.

[Sillena af Mithri]

Den gamle sukkede, så ud til at overveje en nem mulighed for at komme af med hesten. Den kostede ham penge i mad, men på den anden side var han ret glad for den... "Halvtreds kobbermønter," svarede han til sidst, og tog fat i hesten, før han luntede væk.
Sillena så efter den gamle, før hun kom ned fra vognen, stadig med Sionyii i armene. "Skal vi se at komme igang, inden jeg opgiver på forhånd?" spurgte hun med et skævt smil.

[Heltan Apon]

"Selvfølgelig," sagde Heltan og lavede den lave kurren igen, og Hahrame kom hen mod dem med det samme, ligeglad med hvad dens rytter sagde. "Men du skylder den gamle mindst halvtreds kobbermønter endnu. Han kunne have solgt den for meget mere, og mange andre ville have trukket prisen op. Der skjuler sig en rar, gammel mand bag det strikse ydre." Heltan tog Roux ned fra hesten. "Men nu skal vi i gang med arbejde, ikke, tøs?" smilede han til hoppen.

[Sillena af Mithri]

"Det vidste jeg ikke," indrømmede Sillena. "Vil du prøve først?" Det var nok bedst at lade Heltan om at vænne hoppen til vognen, inden hun forsøgte at kaste sig ud i det. Hun satte Sionyii ned, der løb over til sine brødre, så hun ikke stod så tæt på.

[Heltan Apon]

Mere med ord en hænder førte Heltan hoppen ind til vognen. Herefter spændte midaneren for med sikre hænder, selvom stropperne og spænderne tydeligvis var skabt til menneskehænder. Skrækken lyste ud af hoppens øjne, men den stolede fuldt og helt på midaneren og hans hænder og bløde ord. Hans beroligende mumlen slog over i midansk, og hun pustede ud og skubbede drillende til ham med mulen. Han smilede. Den var faldet til ro. Første skridt var taget.

[Sillena af Mithri]

Sillena så fascineret til. Det var tydeligt, at hoppen stolede fuldt ud på midaneren, for selv hendes børn måtte kunne se det. De var alle trukket lidt ud til siden, så vognen havde plads til at køre på skovstien, og så der ikke var nogle, der blev kørt ned, hvis Hahrame pludselig skulle fare frem.

[Heltan Apon]

Heltan gik om på den anden side af hende med et fast greb i tøjlerne, og han gik op på kuskesæddet. Han fortsatte sin lave mumlen for at berolige hende, da han lavede en lille bevægelse med hænderne, der fik tøjlerne til at strejfe hendes bagdel let. Hun fór frem, og stoppede så brat op da han sagde et eller andet til hende på midanernes sprog. Vognen fik vist sit værd da Heltan tog fat i bremserne, og intet gik i stykker, på trods af den vilde kørsel. Heltan prøvede en gang til, og denne gang gik hoppen forsigtigt frem over stien. Hendes øjne var stadig skrækslagne, men hun ville, lige som Trom, gå med det væsen længere end til døden.

[Sillena af Mithri]

Delaq fulgte bekymret sin hest med øjnene, men slappede mere af, da han indså, at Heltan havde styr på det. Roux havde sat sig ned i skrædderstilling, men Sillena trak ham op at stå. Det var koldt at sidde på jorden, og hun vidste ikke, hvornår hun fik mulighed for at vaske deres tøj. Eller hvordan man gjorde i det hele taget. Hun mindede sig selv om at lære en ting af gangen, og fokuserede på, hvad Heltan gjorde.

[Heltan Apon]

Heltan forsøgte at vende hende, og først trak hoppen blot hovedet uforstående i den ene retning. Så fattede hun hvad der skulle ske og drejede for skarpt, og Heltan var nødt til at stoppe hende brat. Efter endnu mange forsøg til den ene og den anden side lærte hoppen at respektere vognen og lade være med at dreje for skarpt. Heltan så over på Sillena og nikkede hende over til sig. "Hun skal nok finde ud af vognen lidt efter lidt. Jeg bliver her i de første par dage, indtil hun lærer at slappe af og du lærer at styre vognen."

[Sillena af Mithri]

Sillena hadede den glæde over, at han blev her et par dage, når hun vidste, at han ville forsvinde, og hun var tvunget til at glemme ham uanset hvad. Hun nikkede og trådte hen til hoppen, for at stryge den over mulen, før hun vendte sig mod Heltan igen. "Okay, jeg vil gerne prøve nu."

[Heltan Apon]

Heltan tog begge tøjler over i den ene hånd og rakte dem til hende med et af sine normale smil. "Husk at du skal være sød ved hende. Pludselige bevægelser er hun vant til at reagere hurtigt på, og store bevægelser vil have en meget stor effekt. Bremsen er her." Han klappede på den med den ene hånd. "Hvis i kommer til at køre ned af bakke på et tidspunkt, skal du bruge den, så hun ikke får vognen ned over haserne."