|
|
Post by Sillena af Mithri on Mar 4, 2010 23:00:26 GMT 3
Sionyii hviskede lavt farvel til hoppen, før Sillena hjalp hende op i vognen. Delaq havde påtaget sig ansvaret at styre med stor fornøjelse, og kastede et blik over skulderen, for at sikre sig, at alle havde sat sig til rette. Så satte han hoppen igang, og vognen kørte henover den ujævne skovbund.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Mar 4, 2010 23:20:14 GMT 3
Som dagen før sad Heltan parat til at gøre noget hvis noget gik galt, men havde en mine, som om han ikke koncentrerede sig om det overhovedet. Drengen fik lov til at føle sig som herskeren, og Heltan 'koncentrerede' sig i stedet om hans mor. "Har du fået nogen planer om fremtiden? Jeg har ikke tænkt mig at slippe emnet før du har fundet et tilfredsstillende valg." Han smilede et lidt svagere, langt skævere smil.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Mar 4, 2010 23:35:15 GMT 3
"Er at tage ud og se verden tilfredsstillende nok for dig?" spurgte Sillena med et skævt smil, selvom hun havde på fornemmelsen, han ikke ville godtage det. Eller hun vidste det et eller andet sted. Det ville i hvert fald overraske hende, hvis han svarede ja.
Sionyii lænede sig udover vognen, for at få fat på bladene, der hang på træerne, og Sillena trak hende blidt ned i vognen igen med en kort hovedrysten.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Mar 4, 2010 23:42:19 GMT 3
"Du har små børn, som ikke er vant til verdenen på den måde. For ikke at tale om dig selv. Når de bliver lidt ældre og I alle er bedre forberedt på livet på rejse, kan det overvejes om I kunne tage på rejse, men indtil videre vil jeg foreslå at I fandt en landsby med venlige mennesker. Så I kan blive hjulpet til at lære at overleve selv." Det var en underlig måde at snakke om et andet menneske på, men han slog det hen. Hun havde godt selv opdaget sin svaghed.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Mar 4, 2010 23:50:12 GMT 3
Sillena nikkede. Det lød fornuftigt nok, og hun fandt tanken om at bo midt i en landsby spændende. "Heltan, bruger de fremmede sprog i de andre lande?" spurgte hun. Hun havde aldrig været udenfor Markare, og var ikke blevet opdraget til at interessere sig for andre lande.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Mar 7, 2010 16:39:55 GMT 3
Heltan bed sig i læben, for en gang skyld havde han problemer med at bevare ansigtsudtrykket. "Nej. De har andre udtryk og andre accenter, og nogen bruger andre sprog i hjemmet og den slags, men man dele sprog. I De Fire Lande, skal det dog siges. Midanerne bruger eget sprog, og på de meget få kroer der kæmper for at overleve i Mida, risikere man at skulle bruge f*gter." Han fik styr over ansigtet igen og kunne lade være med at grine. Istedet betragtede han Hahrame en tid.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Mar 7, 2010 16:58:07 GMT 3
Roux, der havde siddet og lyttet til samtalen, brød pludselig ind. "Er der så også landsbyer i Mida?" spurgte han.
"De har da også heste i Mida, har de ikke?" Sionyii selvfølgelig. Sillena kunne ikke lade være med at smile af sine børn. Hvor vidste de dog alle sammen lidt om verdenen.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Mar 7, 2010 17:09:04 GMT 3
"Nogen har forsøgt at lave en landsby, men det er for mennesker, og det brød midanerne sig ikke om. Så den blev... 'nedlagt' igen. Men midanerne har stammer, hvor de lever i telte eller under åben himmel, alt efter hvad stammen har gjort i de sidste mange århundreder. " Heltan så over på pigen. "Hestene har kun levet i Mida i få år. Efter jeg kom til. Der er ikke meget mad i ørkenen, så alt bliver set som bytte for midanerne. Men jeg har lært dem at behandle dyrene ordentligt."
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Mar 9, 2010 19:28:16 GMT 3
Sionyii så forfærdet ud. "Kunne de godt finde på at spise heste?" spurgte hun med store øjne.
Sillena vidste ikke helt, havd hun skulle syntes om det. Men på den anden side... Hvis hun befandt sig i en ørken uden mad, ville hun ikke have det mindste imod hestekød. Hellere det end at dø af sult.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Mar 9, 2010 19:39:15 GMT 3
"Du spiser kylling og fisk, ikke? Det er også levende dyr. Der er intet forkert i at spise dem, og der er heller ikke noget forkert i at spise en hest. Det handler om at overleve, sådan er naturens orden, og hestene i ørkenen, også midanernes heste, er frie til at kunne flygte hvis de blev jaget. Det unaturlige kommer, når man hegner dem ind, og lokker dem til døden med venlige ord." Han så over på Hahrame og smilede. "Selvom jeg må indrømme at jeg personligt har sværere ved at sætte tænderne i en hest i forhold til mange andre dyr. Heste har en dragende, lokkende sjæl, der tvinger dig til at binde dig med dem. Hos nogen væsner også selvom du aldrig har snakket med dyret."
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Mar 9, 2010 19:54:16 GMT 3
Delaq brød ind i samtalen. "Skal vi den vej eller lige ud nu?" spurgte han, da stien delte sig i to. Han pegede mod højre, hvor en anden sti begyndte. Dog nøjedes han med at kalde det 'den vej', fordi han endnu ikke kunne kende forskel på højre og venstre.
Sionyii lod emnet falde, og sad igen tavs i mellem Roux og Sillena. Roux lod heller ikke til at være videre social, men det skyldtes ikke generthed.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Mar 9, 2010 20:03:32 GMT 3
"'Den vej'" svarede Heltan, undertrykte et grin og lod hånden falde ned på Sionyiis gyldne hår. Selv vidste han kun en smule om den forandring han havde påført den lille pige. Hans blik ramte dog ikke hende, men flød rundt mellem træerne. Han var årvågen, men kun et øjeblik. Et lettelsens suk undslap ham da Trom igen kom til syne.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Mar 9, 2010 20:16:52 GMT 3
Det gav et kort sæt i Sionyii, men da hun så, at det bare var Heltan smilte hun op til ham. Hun fik øje på vampyrhesten og iagttog den lettere skeptisk. Hun stolede stadig ikke på den, selvom den vakte hendes nysgerrighed, og hun kunne ikke lade være med at være en smule fascineret af hingsten.
Vognen drejede stille og roligt til højre, og Sillena kunne ikke lade være med at smile af Delaqs koncentrerede ansigt. Hun tvivlede på, om hun overhovedet kom til at styre den vogn.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Mar 9, 2010 20:23:52 GMT 3
Heltan smilede og så ned på Sionyii igen. Han fulgte hendes blik og betragtede så hende næsten lige så skeptisk som hun gjorde med vampyrhesten. "Du kan få lov at ride på ham, hvis du insistere," sagde han. "Men du må love mig," sagde han indtrængende, næsten på samme måde som da han bad hende passe på smykket. "Jeg skal være i nærheden når du prøver."
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Mar 10, 2010 19:28:43 GMT 3
Sillena var ikke vild med tanken om, at hendes datter skulle prøve at ride på Trom, og hun kunne læse i datterens ansigt, at pigen ikke var sikker på om hun turde. Men til Sillenas overraskelse nikkede hun tavst, med store, alvorlige øjne. Ufatteligt som den pige havde forandret sig. For blot nogle dage siden havde hun ikke så meget som turdet, at nærme sig en hest.
|
|
