Surprise og børn

[Heltan Apon]

Heltan vågnede tidligt, tændte bålet og gjorde Sillena den tjeneste at lave morgenmad. Han gav Trom lov til at jage ikke-menneskelige væsner, og hesten prustede irriteret og forsvandt mellem træerne. Midaneren stirrede ind i ilden mens han ventede på deres opvågnen. Og et eller andet sted forventede han at vente længe.

[Sillena af Mithri]

Som Heltan havde forventet tog det tid, før hele familien var vågnet. Sionyii var den første til at komme på benene, og hun kiggede rundt efter Hahrame, bare for at være sikker på, at hun stadig var der.
Drengene og Sillena satte sig hen til det knitrende bål. "Godmorgen," smilede Sillena.

[Heltan Apon]

Heltan smilede da pige kom ud. "Så skal vi bare have taget en halv time af din morgensøvn, så er du perfekt til at rejse," sagde han til hende og rakte hende mad til Hahrame. "Indtil videre venter vi til de andre også er oppe med at spise vores egen mad, ikke?" Han klappede hende på håret og så kort på smykket. Det havde fået en god ejer.
Efter lidt tid kom Sillena også, og midaneren smilede til hende og så over på Sionyii igen. "Hvis jeg skulle have haft et barn, vil jeg ønske, det var lige som hun," betroede han pigens mor.

[Ramoan Ankad]

Sionyii nikkede og gik over til Hahrame, hvorefter hun rakte hoppen maden og klappede hende på mulen med et stort grin. Hun havde savnet hoppen hele natten.
Sillena så først lidt forbavset ud, men smilede kort efter. "Jeg er bare bekymret for, om hun vil kunne klare sig blandt andre mennesker," sukkede hun.
Drengene gabte nærmest om kap, og gik over mod Sionyii, også for at hilse Hahrame godmorgen.

[Heltan Apon]

"Hun vil blive et meget sympatisk væsen. Og ved hjælp af dyrene kan hun lære at omgås mennesker - hvis det er hvad hun ønsker." Det var ikke hvad han ønskede, men han havde kun mødt få dyr, hvoraf han ejede en af dem, som ikke var parat til at give sig selv til et menneske, der var nogenlunde venligt. I nogle tilfælde kunne det gå op i det naive, men selv vilde dyr havde interesse i en bestemt slags væsner. Han troede på hendes evner til at lære de rette egenskaber.

[Sillena af Mithri]

"Gudskelov har jeg fået hende væk fra adelslivet," smilede Sillena. "Jeg fik dem alle sammen væk." Det var en lettelse. Hun ønskede ikke den tilværelse for hendes børn, hun ønskede ikke at se dem vokse op lige så tomhjernede som hende selv, ude af stand til at udrette noget så længe det handlede om nyttigt, almindeligt arbejde. Hun rynkede panden. "Nej, det er egoistisk at sige. Du fik os væk, Heltan."

[Heltan Apon]

Heltan rystede på hovedet. "Jeg gjorde, hvad jeg skulle, og hvad jeg skyldte." Han så væk fra børnene, eller barnet, og så ind i skoven. Han fik hurtigt øje på sin hest, skjult i træernes halvmørke. "Ingen må dræbe et væsen foran barnets øjne, og det var den ugerning, jeg var ved at begå. Jeg gør blot, som jeg skylder."

[Sillena af Mithri]

Det gik først rigtigt op for Sillena nu, at han havde været tæt på at dræbe. Han havde gjort det, hvis børnene ikke havde været der. Og det mest sandsynlige ville være, at han havde dræbt før. Ligesom... Ligesom Hiion sikkert havde dræbt før. Det var mærkeligt at tænke på. Faktisk kunne hun ikke helt forstille sig det.
Det gik op for hende, at hun var hensunket i tanker, og blev med ét nærværende igen. "Måske skulle vi se at komme videre nu så?" Forslog hun.

[Heltan Apon]

Heltan nikkede. "Knægt, spænd hesten for," beordrede han Delaq og så på Sionyii. "Du slukker bålet og hjælper din mor med at pakke sammen. Delaq, når du har gjort dit arbejde, hjælper du din mor og søster. Roux, kom med her." Han vinkede den næstældste over til sig. "Se her," sagde han venligt og guidende. "Vi skal tjekke hjulene og vognen for eventuelle skader."

[Sillena af Mithri]

Delaq skyndte sig over til Hahrame, for at spænde hoppen for vognen. Sionyii fik slukket bålet, og gik over til sin mor, for at hjælpe hende med at pakke, som Heltan havde beordret.
Roux så lidt på vognen. "Jeg synes altså, den ser helt fin ud," sagde han til sidst.

[Heltan Apon]

"Den ser fin nok ud, ja," sagde midaneren og bankede på vognens sider. "Men alligevel skal hver og en lille centimeter tjekkes mindst en gang om ugen, gerne mere. Jernet kan begynde at ruste, træværket kan blive råddent. Du skal mærke på det, og lytte til det, for at vognen ikke knækker sammen eller falder fra hinanden. Det kan give ulykker, og kan måske koste din mor livet. Jeg plejer at tage hjulene først. Prøv selv engang." Han ville gå bagefter og sørge for, at der ikke skete fejl.

[Sillena af Mithri]

Roux så undersøgende på hjulene, som om han blot med blikket kunne bedømme det. Han fulgte så midanerens eksempel, bankede lidt på hjulene, trykkede med hænderne, for at finde ud af, om noget gav efter eller virkede råddent. Umiddelbart kunne han ikke finde noget. "Hvad så?" spurgte han.

[Heltan Apon]

"Der er ikke noget idag," sagde han. "Gør dig bekendt med hver en del af vognen, så du føler, at du vil kunne bygge en selv, hvis nogen bad dig om det. Ikke at jeg forventer det, selvfølgelig." Han så op igen og lod Roux blive alene tilbage for at hjælpe dem. Der var næsten allerede pakket helt sammen, så han begyndte at tage det op i vognen.

[Sillena af Mithri]

"Mhm.. Bygge en selv," mumlede Roux, der efter at have dobbelttjekket vognen stadig ikke kunne finde nogle fejl. Han og Delaq begyndte at hjælpe med at slæbe tingene op i vognen, imens Sionyii var smuttet hen til Hahrame, og stod og snakkede med hende. Sillena begyndte også at hjælpe til med at få ting op i vognen, og der gik ikke lang tid, før de var klar til at forsætte.

[Heltan Apon]

"Hvem har lyst til at styre?" spurgte Heltan, som om det var en hverdagsting. Det ville det nok også blive for dem, men det var stadig ikke helt normalt for dem endnu. Han betragtede Sionyii et øjeblik. "Kom op i vognen, tøs. Vi skal videre. Du kan hjælpe med at give hende aftensmad når vi stopper igen."