|
|
Post by Heltan Apon on Feb 3, 2010 23:43:30 GMT 3
Der lå et ægte smil på Heltans ansigt. Han og Trom var lige bag hende, lod hende komme først over træstammen. Lod hende tage hendes mod og forme det, i stedet for bare at lade det blive som det var nu og lod hende blive i andres skygge. Han kunne ikke lade være med at smile skævt da han tænkte på lejren. Gad vide hvad de skulle have at spise.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Feb 4, 2010 23:24:17 GMT 3
Sillena drejede hovedet, da hun kunne se Sionyii komme ridende fornøjet tilbage mod dem. Hun undrede sig over, hvad der var sket med den lille pige, men hoppen måtte uden tvivl gøre hende lykkelig.
Drengene havde sat sig omkring bålet og så tvivlende på deres aftensmad.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Feb 4, 2010 23:28:46 GMT 3
Heltan kom ridende lige bagefter, og blikket i hans grå øjne var det samme som det i den lille piges. Han var glad og levende, og han lod sig falde ned på jorden igen og viftede hesten ind i skoven igen. Så så han ned på maden og... så noget skeptisk ud. "Lad mig hjælpe." Og så gik han ellers i gang med at vise hende ordentlig madlavning.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Feb 4, 2010 23:59:30 GMT 3
"Jeg troede ikke du ville hjælpe," smilede Sillena, og indså hvor meget lettere det var at bruge hans måde at lave mad på. Som så også var den rigtige måde, men alligevel.
Sionyii lod sig glide ned på jorden og klappede Hahrame på mulen, før hun gik over til sine brødre og satte sig i mellem dem.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Feb 5, 2010 0:03:44 GMT 3
"Der er ting mennesker bliver syge af at spise," sagde han med et smil. "Du har en god datter. En meget dygtig, lille musling. Når Hahrame har givet hende mod, burde du give hende sværd i hånd. Hendes bevægelser og hænder ser ud til at kunne udvikle sig til noget... spændende." Han rettede sig op og smilede. "Du passer resten. Og teltene er udelukkende drengenes ansvar. Dem retter jeg ikke." Ikke at det var særlig kønt eller brugbart.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Feb 5, 2010 19:14:37 GMT 3
"Jeg ville gerne give hende et sværd, men jeg kan ikke lære hende at bruge det," svarede Sillena. Hun tænkte lidt over det. "Jeg tror egentlig godt, hun vil lære det. Det vil de alle sammen." Med 'alle' mente hun både drengene og Sionyii. "Men jeg har aldrig set hende så glad før, og så... Hun var bange for Hahrame." Hun rystede vantro på hovedet.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Feb 5, 2010 19:22:39 GMT 3
"Hun er en lille, jaget mus, der endnu ikke har opdaget, hvor bange elefanten kan gøres," mumlede Heltan. "Hun lever i to begavede drenges skygge. Alligevel er hun den, jeg anslår, ville være den sidste, der døde, hvis jeg forlod jer." De grå øjne søgte ned på den tidligere kæreste. "Dyr har en healende virkning på alle, men hos de udvalgte er den... særdeles effektiv. Din datter er så venligtsindet... Kan ikke forestille mig, at noget væsen under hendes vinger skulle komme til skade."
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Feb 5, 2010 19:47:08 GMT 3
Sillena nikkede og kastede et blik på sin datter. "Jeg er glad for, at jeg mødte dig igen, Heltan," smilte hun og så på ham, før hun kiggede ind i ilden. Sionyii ville stadig være rædselsslagen for hestene, og hun ville sandsynligvis være gået tilbage til Hiion for ikke at dø.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Feb 5, 2010 19:50:59 GMT 3
Heltan smilede videre og bukkede dybt. Ironisk dybt. "Altid til tjeneste, du skal bare sende et brev, så kommer jeg og samler dine rester sammen. Hvis du da kan finde en, der er dum nok til at springe ind i Mida for at aflevere brevet." Han så ned på maden og hævede et halvusynligt øjenbryn. "Pas nu på at maden ikke brænder på."
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Feb 5, 2010 20:02:42 GMT 3
"Åh, tror du ikke, der er nogen, der vil løbe helt til Mida for min skyld?" smilede Sillena og så skeptisk på maden. "Bliver den sort, hvis det brænder på?" spurgte hun dumt. Man kunne have ønsket sig, at kigge forbi køkkenet lidt oftere. Det ville have været en stor hjælp.
Delaq så sultent på maden. Var den ikke snart færdig?
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Feb 5, 2010 20:06:10 GMT 3
"Nej, den bliver fint hvid, ligesom asken når den blive kold. Hvis du lader den blive længe nok. Så det måske godt at tage den af inden den når det punkt, medmindre du godt kan lide den slags mad." Han grinede til hende, vendte sig og gik over for at se på teltene. De var meget kreative, de unger. Men det så meget ubehjælpeligt ud.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Feb 5, 2010 20:11:08 GMT 3
Sillena så på maden med et skuldertræk, og trak den så væk fra ilden. Hvidt kød og grøntsager lød ikke lige frem specielt delikat, og den virkede da meget færdig nu. "Er I sultne børn?" spurgte hun med et smil.
De nikkede alle tre ivrigt.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Feb 5, 2010 20:17:28 GMT 3
"Har gemt noget til mig?" Han havde sine egne ting, men hun ville jo helt klart gerne have en professionel koks bedømmelse! Eller, måske mere fordømmelse, men det var jo heller ikke kun negativt. Blot hen smule. Han skubbede til en teltstolpe med foden, og den holdt lige netop. Derefter satte han sig ned... og opdagede at han var absolut ikke sulten. På trods af, at han ikke havde spist det selv.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Feb 5, 2010 20:21:48 GMT 3
"Selvfølgelig," svarede Sillena. Børnene var ligeglade med at spise med fingrene, men det tog hende selv et stykke tid at overvinde det. Det var ikke.. Pænt at spise med fingrene. Hun måtte indrømme, at hun havde smagt bedre, men det var da ikke fuldstændig uspiseligt.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Feb 5, 2010 20:25:33 GMT 3
Heller ikke Heltan havde noget problem med fingerspisning, men man levede trods alt halvdelen af sin tid med halvdyr. Ja, selvfølgelig, bestik var renere, men at skaffe bestik var ikke besværet værd. Han spiste også hurtigt, og lænede sig derefter tilbage for at betragte stjernerne. "Hvad ved I om stjernebilleder, børn?" spurgte han.
|
|
