Surprise og børn

[Sillena af Mithri]

"Heltan... Jeg tror altså lige, at jeg har ødela..." Sillena stoppede forbavset op midt i sætningen, da hun fik øje på sin datter, der sad helt rolig oppe på det store dyr, som hun kunne have svoret på, at Sionyii havde frygtet for ikke så lang tid siden.
Sionyii åbnede øjnene, da hun hørte sin mor og grinede fornøjet. "Se mor!"

[Heltan Apon]

Hahrame vendte hovedet, og Heltan var overbevist og at se samme fornøjede blik i hestens øjne som i pigens. Han så op på hende og smilede. "Vil du så ned nu?" spurgte han, og på en eller anden måde lignede han den far, han aldrig nogensinde ville blive. "Eller er den meget sjovere end du troede?"

[Sillena af Mithri]

Sionyii lo til svar, og tænkte ikke så meget over da, da hun bad Hahrame om at skridte fremad. Hun greb fat i manen, og fulgte den underlige, gyngende bevægelse.
Sillena betragtede forundret sin datter. Hvad var der lige sket? En knitrende lyd fra bålet genopfriskede hendes hukommelse, og hun rynkede panden. "Heltan, jeg tror, jeg har smeltet en gryde," sagde hun opgivende, i håb om en lille smule medlidenhed eller hjælp.

[Heltan Apon]

"Jeg spiser råt eller tørt kød normalt, uopvarmet. Desværre kan jeg ikke hjælpe jer, og desværre bliver I syge af det, når I spiser det. Find selv ud af det." Han så over på drengene og ignorerede det faktum, at han udmærket hvordan man lavede mad, og at hun formentligt vidste dette. "Gå i gang med teltene." Så koncentrerede han sig igen om Sionyii, og smilede over hendes succes. Han overvejede næsten at spørge Sillena, om ikke han kunne få lov til at få hende med sig og bruge hende til tilridning og opdragelse af heste. Der var ikke lang vej fra nu til det.

[Sillena af Mithri]

Sillena sukkede. "Kan jeg i det mindste ikke lokke instruktioner ud af dig så?" spurgte hun. Forundret så hun til, imens Sionyii drejede hoppen rundt som havde hun siddet på en hest hele sit korte liv og ikke lavet andet.
Drengene gik over mod teltene med svag mumlen. Som med alt andet anede de intet om, hvordan man gjorde, men gik alligevel i kast med opgaven. Ingen ville blive overraskede, hvis teltene faldt ned i hovedet på dem i løbet af natten.

[Heltan Apon]

"Bare tænk på hvad du, måske, har set kokkene gøre. Det minder om det... En smule." Nej, ingen hjælp at hente. De stakler havde fået den mest irriterende form for lærer. Han gik hen og fulgte op ved Hahrames side. Hun var hverken sadel eller hovedtøj. "Du bestemmer om du sætter farten op. Husk bare, at du altid skal følge hestens bevægelser."

[Sillena af Mithri]

"Jeg har ikke set kokkene gøre noget som helst," mumlede Sillena til sig selv. Hun overvejede hvor store chancerne var for, at hun fik det der engang lignede en gryde ud af ilden, og afgjorde, at det aldrig ville lykkedes. Så måtte hun vel finde noget nyt mad.
Delaq gik ud for at finde fire kæppe, da han ikke anede hvordan de ellers skulle få teltet op at stå, og borede dem ned i jorden, hvorefter drengene sammen forsøgte at få 'betrækket' op over de fire kæppe.
Sionyii nikkede alvorligt til Heltan, men vidste ikke helt, hvor tryg hun var ved mere fart. Måske ville hun falde af, eller hoppen ville stikke af..

[Heltan Apon]

"Du kan prøve at tænke dig til alt, du har lyst til at få hende til. Hvis du har det, jeg tror, du har, vil du automatisk lave de rette bevægelser. Stol på hende. Hun kunne ikke finde på at gøre dig noget, så længe du er sød ved hende. Hun er som en god ven. Hun er en god ven." Hans smil var beroligende og igen op i det halvfalske stadie. Han havde besluttet at ignorere de andres problemer. Han ville gerne se deres kreativitet.

[Sillena af Mithri]

Sillena havde fundet noget andet mad og en ny gryde. Hun kiggede over mod teltene og overvejede, om hun ikke også kunne bruge en gren eller lignende til hjælp. Hun efterlod gryden i nærheden af bålet, og fandt en tyk kæp. Hun trak kæppen gennem grydens hank, og holdt gryden indover ilden, ved at holde fast i kæppen. Hun skar ansigt, da det var tungere end hun lige havde regnet med.
Delaq og Roux satte sig ned udenfor teltene, og så på det utvivlsomt holdbare stykke arbejde. Men nu var de i hvert fald sat op.
Sionyii bad hoppen om at sætte farten op, og grinede over hele hovedet. Hun styrede Hahrame henad en smal sti, der så ud til at gå lige ud, med hensigt om at få mere fart på, da hun indså hvor sjovt det var.
"Ikke for langt væk!" råbte Sillena efter hende.

[Heltan Apon]

Heltan lavede en næsten usynlig bevægelse med hånden inden han vendte sig om mod Sillena. "Jeg er sammen med hende, så bare rolig." Trommoon kom springende hen til ham, og uden at stoppe op vendte den sig mod skovstien og begyndte at spurte efter Hahrame. Heltan nåede kun lige at svinge sig op på hingstens ryg inden den forsvandt, og den red op ved Sionyiis side. Heltan var fuld af samme fryd som hun.

[Sillena af Mithri]

"Han må virkelig være modig, hvis han overlader madlavningen til mig," sukkede Sillena, der allerede kunne mærke, at hendes arme var begyndt at blive tunge.
Sionyii sendte Trommoon et mistroisk blik, men mærkede så iveren fra hoppen smittede af på hende, og hun satte farten op, glemte at hingsten ved siden af var en vampyrhest.

[Heltan Apon]

Heltan smilede og lod Trommoon strække ud, og fornemmede at Hahrame gjorde det samme. Hvis de var alene, ville de være i stand til at nå hans stamme i Mida på en halv dag, kun nødvendigt at hvile Hahrame. En træstamme spærrede pludselig den smalle skovsti, og han lod Trom flyve over den massive forhindring. Når Sionyii blev træt ville han vende om og hjælpe drengene med teltene og Sillena med maden. Nu havde de gjort deres forsøg, så kunne han uddele ris og ros.

[Sillena af Mithri]

Sionyii så tvivlende på træstammen, men blev sikker på, at Hahrame kunne gøre det, når hingsten kunne, og de fløj over forhindringen uden problemer. Hun så sig forundret over skulderen, og gjorde op med sig selv, at det havde været sjovt. "Kan vi ikke springe over på vej tilbage også?" spurgte hun ivrigt og så på midaneren.

[Heltan Apon]

"Vi kan lige hvad du ønsker, Sionyii." Han var måske alligevel god til børn. I hvert fald når de kunne finde ud af heste, og var gode ved dem. Det ville være en løgn at sige, at han ikke nød det, og selvom pigen ved hans side havde fin kjole på, eller havde haft, og håret var endnu sat mere eller mindre op. En fin dame, som måske endelig havde fået et element.

[Sillena af Mithri]

Sionyii forsatte et stykke frem, men stoppede så pludseligt og vendte Hahrame rundt, for at vende tilbage til de andre. Hun var begyndt at være træt, på trods af at hun havde sovet en hel del i vognen, og hun gabte højt. Så så hun sig over skulderen, bare for at sikre sig, at Heltan var med. Hun turde ikke ride gennem skoven alene.