|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 0:47:32 GMT 3
"Hvis du ikke havde været der, ville jeg have dræbt migselv." Han fik på forunderlig vis flyttet blikket fra havet og over på Movicth, og selvom der var en svag lyst i hans øje, var det intet imod hvad det havde været da de landede. "Jeg prøvede adskillige gange for mindre end en måned siden. Men det viser sig at jeg ved for lidt om vampyrer til at gennemføre det."
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Dec 30, 2009 1:32:00 GMT 3
"Jeg ville ønske, du stoppede med at prøve for alvor," svarede Movicth. Han lod øjnene flakke rundt, kastede et blik over skulderen. Forhåbentligt var Tharqi ikke kommet tilbage endnu, for hun ville måske lede efter ham og følge hans fært. Og vampyrens fært. "Det er ikke første gang, du er faldet."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 1:40:03 GMT 3
"Men jeg er aldrig faldet så dybt. Ikke engang de... de døde. Jeg... Prøvede at være lykkelig med en anden, og så spænder jeg ben for mig selv." Han stirrede igen ud over havet, og der var kommet nogle hårde linjer ved hans mund. "Verdenen ville være bedre uden mig, og du ville lyve hvis du benægtede."
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Dec 30, 2009 1:51:46 GMT 3
Movicth smilede bittert, sørgmodigt. "Verdenen ville være bedre stillet uden nogen af os." Han tænkte lidt over det. "Der er så mange, der har set døden som en udvej. Når de knækker, tænker de på, hvor befriende det ville være bare at dø. Og alligevel er de for svage, for de ved ikke, om der findes noget bedre efter døden. Det stopper de fleste." Hans blik gled udover havet. "Men det stopper ikke dig. Lige nu undrer det mig, at du stadig er i live, efter alle de gange du prøvede forgæves."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 1:56:06 GMT 3
"Jeg har bare fundet ud af, at jeg er forbandet hårdfør," sagde Ryonell. "Forstår ikke hvorfor det undre mig, når jeg allerede inden jeg blev vampyr har dræbt mange, der var større og fysisk stærkere end jeg selv." Det betød blot at han ikke kunne indse sin egen styrke, ligesom han ikke selv troede på, at han var god nok til sin kone. Hvilket man kunne sige han både tog fejl og havde ret i.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Dec 30, 2009 2:06:02 GMT 3
Movicth sukkede. "Så nu vil du bare holde dig fra Markare og vendte på at dø, eller hvad?" Fantastisk løsning. Han måtte få overtalt vampyren fra dent og tvinge ham til Markare på en eller anden måde. Det kunne være han vandrede døden i møde, men på den anden side... Var det ikke det, han forsøgte?
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 2:14:56 GMT 3
"Jeg ønsker ikke at se hende igen," svarede Ryonell blot. "Hvad skulle det hjælpe? Andet end..." At han ville skade ikke blot sig selv, men også hende. Og han vidste, at han ikke behøvede at sige det højt. "Vi sagde nogle dumme ting, men jeg er ikke i tvivl om at hun mente hvad hun sagde. Jeg er til fare for mine børn, når jeg ikke engang kan lade være med at angribe hende." Hans blik var tomt. "Selvom jeg... Gerne ville se Eremi. Han har endnu ikke fået at vide at jeg blev bidt, men jeg frygter ikke ligefrem hans reaktion." Den var meget forudsigelig.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Dec 30, 2009 2:32:20 GMT 3
"Du er ikke nødvendigvis nødt til at se hende igen, bare fordi du tager til Markare, er du?" Movicth bemærkede ikke hans tomme øjne, men ville have gjort det, hvis han havde set på den anden. "Og du er ikke nødvendigvis dårligere stillet, end du har været før. Før kendte du ikke Eremi." Det var som om, at han først registrerede lyset nu, og han trak noget af det til sig.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 2:45:24 GMT 3
"Der var meget jeg ikke kendte før." Han så stadig ud over havet, men for en gangs skyld så han det ikke. "Eremi kender jeg ikke mere. I hvert fald ikke på samme måde. Vi var kun ved at lære hinanden at kende igen, og han har ændret sig så meget. Men jeg kunne aldrig finde på at dræbe ham." Et svagt smil formede sig på hans ansigt. "Ironisk, hvis en mørkedæmon skulle være et lyspunkt i nogens tilværelse. Men han ville dræbe mig hvis jeg nogensinde kom til at røre Jiane eller hendes børn." Hun var ikke familie, og det var børnene heller ikke. De var bare nogle ting der var i vejen, og som desværre var meget værd for hans bror.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Dec 30, 2009 2:57:29 GMT 3
"Hvad er dine lyspunkter?" ville Movicth vide. "Og hvis der ikke er nogle... Hvad var dine lyspunkter?" Han kunne forstille sig Ryonell sige, at der ingen er, men der havde været nogle. Andet ville han ikke tro på. Alle havde noget, de kunne nævne. Minder de ville savne, længes efter. Også selvom det var umuligt, at få tilbage.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 3:03:47 GMT 3
"Min familie," mumlede han, og hans blik koncentreredes igen om havet. "Altid min familie." Selvom han var morder og virkede forladt af følelser, havde han en følelse af familie som de færreste kunne opleve. Han tænkte og trak på skulderne til sidst. "Naturen er ikke stærk nok til at holde mig i live," fortsatte han.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Dec 30, 2009 3:08:51 GMT 3
"Tror du stadig Shinee elsker dig?" Movicth kunne ikke forstille sig, at man havde det specielt godt efter at være blevet gennembanket af sin egen mand, men der kunne være en chance. Han var klar over, at han greb ud efter tynde tråde. Men hvor var der andre muligheder? Ingen. Der var ingen garanti for, at noget ville ende godt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 3:12:52 GMT 3
"Nej. Hun har tilgivet mig for mange dumme ting, men alle har deres grænser." Han sendte et hurtigt sideblik til lysdæmonen. "Hun har allerede gjort for meget for mig. Nej, jeg kan ikke tro at hun skulle elske mig stadig." Igen var hans blik på havet, og han indåndede den friske havluft. Movicths lugt blandede sig med den, og han rynkede næsen over stanken.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Dec 30, 2009 3:20:23 GMT 3
Movicth nikkede, forstod. Han blev tavs, da han grublede over, hvad der så var at gøre. Ryonell kunne vel besøge Eremi.. Men i sidste ende ville det ikke påvirke situationen. Et suk undslap ham, da han ligesom Ryonell så på havet, uden rigtig at se det. "Du har intet at miste, hvis du tager til Markare."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 3:24:02 GMT 3
"Kun et liv jeg ikke har," fortsatte Ryonell for ham. "Hvad håber du at jeg finder der? En kone, som stadig elsker mig? En bror, der vil ofre sin egen familie for en vampyr han knap nok kender? Men i sidste ende er det jo ligegyldigt, for, som du siger..." Han lukkede øjnene. "Jeg har ikke noget. Jeg har mindre end da vi først mødtes."
|
|
[/URL]
