|
|
Post by Movicth Fengar on Dec 30, 2009 3:33:21 GMT 3
"Ja, kan du ikke se? Du har intet. Intet at miste, og sandsynligvis intet at vinde, så hvorfor ikke tage chancen?" Movicth så næsten opmuntrende på vampyren, som om at det var alle tiders idé. "Jeg ville rejse til Markare, hvis jeg var dig." Det var sandt. Selvfølgelig ville han prøve.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 3:38:18 GMT 3
"Du er også så lysdæmonagtigt og optimistisk og ville ikke have to stemmer i dit hoved der fortalte, at du skulle dræbe alt og alle omkring dig. Fordi du nyder det. Men det bliver Markare rejsen går til. Jeg henter mine malerting og opsøger derefter Eremi for at se om han gider at have noget med mig at gøre." Der var ingen entusiasme i hans stemme overhovedet. Så vendte han sig om, og der kom liv i hans øje. Et underligt, grusomt glimt. "Og fortæl mig så vejen til den næste landsby. Din lugt har ødelagt min næse."
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Dec 31, 2009 15:43:47 GMT 3
Movicth smilede. "Undskyld," svarede han. Vampyrer og varulve måtte virkelig være ærkefjender. Han havde ikke vendt blikket mod den anden, så han så ikke det næsten ondskabsfulde, fjendtlige blik, som den anden havde i øjnene. Han pegede mod skoven. "Omme bag der ligger der en lille landsby. Der er ikke så langt, hvis man flyver, men det kan godt tage lidt tid at komme igennem skoven til fods."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 31, 2009 16:39:53 GMT 3
"Tak," sagde Ryonell og smilede faktisk. Han vendte sig om og begyndte at gå, selvom han ikke var færdig med havet endnu. Havet blev hvor det var, og han var ved at blive småsulten. Han stoppede op halvvejs inde og vendte sig om mod Movicth igen. Han så længe på lysdæmonen. "Du skal vide..." Det var svært at sige, lige som alt andet følelsesmæssigt var det. "Jeg stoler på dig."
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Dec 31, 2009 17:20:05 GMT 3
Movicth så først lidt overrasket ud, men nikkede så. "Det er jeg glad for at høre," svarede han, inden Ryonell havde en chance for at gå, som han sikkert ville have lyst til, efter at have sagt noget følelsesmæssigt. "Du er vidst en af de få, jeg har givet mig selv lov til at kende." Han rynkede panden, da noget andet gik op for ham. "Pas nu på skyggerne, forresten."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 31, 2009 17:32:00 GMT 3
Et svagt smil viste sig på hans ansigt. Måske var det det han skulle gøre for at dø? Han kunne vel starte med at dræbe endnu en landsby, inden han stoppede med at bevæge sig. Han vendte sig om, stadig med smilet på sit ansigt, og nikkede. "Jeg vil sørge for at huske dem." Igen vendte han sig og begyndte at gå.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Dec 31, 2009 17:45:56 GMT 3
Movicth tænkte på, om Ryonell havde fået en ny selvmordstanke, men lod det ligge. I hvert fald var han forhåbentligt på vej mod Markare. Pludselig fulgte han i den retning, som vampyren var på vej i. Han skulle også ind i skoven, inden Tharqi kom tilbage.
|
|
[/URL]