|
Post by Heltan Apon on Nov 19, 2009 19:35:45 GMT 3
Heltan trak på skulderne. "De er ikke bange for dig," sagde han. "Og min hale er en lille smule mere busket, men ellers ligner de mig. "De stoler bare ikke på dig, og jeg kan ikke hjælpe dig med hensyn til det. Havde det nu været noget andet der var problemet, måske..." Han smilede stadig, smilede hele vejen igennem.
|
|
|
Post by Driindara on Nov 19, 2009 19:40:10 GMT 3
Driindara himlede med øjnene. Jeg flygter da ikke fra andre, bare fordi jeg ikke stoler på dem. Men det havde været sjovere, hvis de bare var bange... Hun sukkede dramatisk. Heltan, du går med, så jeg ikke skal til at løbe rundt efter dem!
|
|
|
Post by Heltan Apon on Nov 19, 2009 19:47:20 GMT 3
"Har jeg ikke tænkt mig," svarede Heltan. "Jeg har ikke noget imod at snakke, men jeg vil ikke lokke mine dyriske artsfælle til noget, de ikke har lyst til." Trommoon prustede og stampede, som om han var enig med sin herre, og vrissede så af Heltan med fremviste tænder for at vise, at han ikke bare var lydig altid.
|
|
|
Post by Driindara on Nov 19, 2009 22:38:25 GMT 3
Driindara sukkede. Jeg gør dem jo ikke noget. Hun fnyste, lettere fornærmet, hvilket kunne høres på hendes tonefald. Det er jo ikke fordi, jeg har tænkt mig at æde dem, vel? De kunne godt være lidt mere gæstfrie. Hun overvejede, om hun skulle slynge Heltan op på ryggen, eller om hingsten bare ville forsøge at dræbe hende, hvis hun nærmede sig.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Nov 19, 2009 23:21:10 GMT 3
Heltan trak på skulderne. "Jeg er ikke vokset op her, jeg ved blot hvordan de ville reagere hvis de så dig og mig nærme dem, gående side om side. Jeg foretrækker dette." De ville angribe hende, og nogen af dem risikerede at dø inden de fik hende slået ihjel. Selvom han ikke tvivlede på deres evne til at dræbe hende.
|
|
|
Post by Driindara on Nov 20, 2009 20:04:54 GMT 3
Driindara knurrede irriteret, og hoppede lidt nærmere Heltan. Har du været andre steder end i Mida? spurgte hun i stedet, da hun besluttede sig for, at lade resten være resten, og se, om de ville møde hende senere. Desuden var han stadig spændende. Hun lagde hovedet på skrå.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Nov 20, 2009 20:12:39 GMT 3
"Jeg er ikke født her, så ja. Jeg har været i alle de andre fire lande, selvom jeg mest har været i Markare - mit fødested." Han havde ikke selv nogen spørgsmål om hende, så han forholdt sig tavs og ventede på hendes næste spørgsmål, bange for at det omhandlede hans baggrund. En midaner, der ikke var født i Mida, var noget, han ikke regnede med hun kendte til.
|
|
|
Post by Driindara on Nov 20, 2009 20:16:57 GMT 3
Driindara nikkede let. Jeg kan godt lide Markare, selvom der ikke er nær så meget vind, som i Neramore. Hvor i Markare blev du født? Hun havde haft indtryk af, at alle midanere blev født i Mida, og ville opklare, hvorfor det tilsyneladende ikke var sådan.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Nov 20, 2009 20:39:56 GMT 3
"Jeg blev født på en godsejers gård. Mange midanere er slaver, og jeg blev født som slave. Jeg flygtede blot. Jeg er klogere end de andre er, og jeg er god til at snakke med folk." Han smilede, en anelse skævt denne gang. "Gården lægger i den nordøstlige del af Markare, hvis det også interessere dig."
|
|
|
Post by Driindara on Nov 20, 2009 20:59:11 GMT 3
Driindara rullede med øjnene. Hvilken gård helt præcist så? Hun gik op i detaljer, og nordøst var slet ikke godt nok. Det kunne jo være hun kunne bare det til noget engang. Man vidste aldrig hvem, man stødte på, som kunne fortælle om alt muligt spændende fra alle mulige steder, som hun blev nødt til at kigge nærmere på.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Nov 23, 2009 16:32:31 GMT 3
Heltan nævnte navnet på gården og fortsatte med at betragte hundragen. Navnet bragte minder frem, minder som han intet gjorde for at fjerne eller glemme. Det var kun den sidste del af det han ikke brød sig om. "Har andre spørgsmål?" De skulle helst ikke handle om hans fortid, men han lod hende styre for at undgå hendes vrede. Hun var trods alt en drage.
|
|
|
Post by Driindara on Nov 23, 2009 23:15:35 GMT 3
Var du virkelig slave der? Hvordan fandt du dig dog i det!? Driindara hoppede nysgerrigt nærmere, og lagde hovedet på skrå. Halen fejede henover sandet, og hun vendte blikket væk fra midaneren, og op mod den skyfri himmel et kort øjeblik, men kun for at lade blikket falde på ham igen.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Nov 23, 2009 23:23:43 GMT 3
"Teknisk set fandt jeg mig jo ikke i det. Jeg flygtede." Trommoon knurrede da hun nærmede sig, ørerne helt inde mod hans nakke. "Men jeg havde en kæreste der, og hun var godsejerens datter. Hun kunne ikke bare flygte sammen med mig, hvis det var hvad jeg ville. Det var først da hun blev gift med en anden - og min mor blev henrettet for flugtforsøg - at jeg tog mig sammen og valgte, at jeg egentligt syntes, jeg havde noget at gøre i dette liv."
|
|
|
Post by Driindara on Dec 2, 2009 19:05:50 GMT 3
Driindaras hoved flyttede sig i et hårdt ryk. Dræbte de også din mor!? Hvæsede hun. Hun svingede vildt med halen, uden at bemærke, at hendes stemme steg til en skinger tone. Lede, forbandede mennesker! De skal dø alle sammen! Hun fnyste, men faldt så ned igen. Er det rigtigt, at krigen er udbrudt?
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 2, 2009 19:54:32 GMT 3
"Nej, ikke blandt menneskerne endnu. Men jeg tror, den er på vej." Han smilede, som sædvanligt. "Men jeg har fået lavet en aftale med et menneske, jeg kan stole på, som er langt bedre end at lave et blodbad. Og jeg har fået overtalt mange om det. Men hvis det ikke bliver til noget, ville jeg blive glad for din hjælp."
|
|