|
Post by Driindara on Dec 2, 2009 20:47:50 GMT 3
Virkelig? Driindaras øjne lyste begejstret. Så håber jeg der bliver blodbad! Hun lo, og steg op i luften, dykkede ned mod jorden og landede igen, som for at give luft for sin begejstring. Hun hoppede hen til ham igen.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 2, 2009 21:06:08 GMT 3
"Det gør jeg ikke," sagde Heltan tonløst. "Vi ville miste for mange. Vi er godt nok i undertal, men jeg tror kampen bliver lige... Og når en kamp er lige bliver alt for meget dræbt. På begge sider. Det den del af det som mit folk har glemt at tænke over." Han smilede igen. "Men hvis du vil hjælpe mig, ville jeg blive glad."
|
|
|
Post by Driindara on Dec 2, 2009 21:13:09 GMT 3
Nej, nej, nej, jeg bliver glad! Driindara lo. Elsker du ikke også bare hævn? Menneskene fortjener ikke at være her, de udrydder os alle sammen! Hun lagde sig ned i det varme sand igen, rejste sig, gik lidt rundt om sig selv, og lagde sig ned igen. Glæden gjorde hende fuldstændig rastløs. Åh, tror du ikke godt, de vil snakke med mig? Det var tydeligt at se, at hun hentydede til midanerne, med den begejstring der lå bag sætningen.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 2, 2009 21:43:56 GMT 3
Heltan rystede på hovedet. "Nej, det tror jeg ikke de vil." Han smilede igen, undskyldende og forsigtigt. Trom knurrede af dragen, han syntes hendes begejstring var truende og overflødig. Og truende. "Trom, hver sød og lad hende være, ikke? Jeg vil ikke have jer til at kæmpe." Ikke en så stærk allieret.
|
|
|
Post by Driindara on Dec 2, 2009 21:52:07 GMT 3
Driindara rullede med øjnene. Helt ærligt Tromme, jeg gør ham virkelig ingenting! Jeg har slet ikke rørt ham! Hun fnyste fornærmet, og rettede sig lidt op. Er han også sådan der overfor Driind? Hun så nysgerrigt på Heltan.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 9, 2009 18:09:08 GMT 3
"Han er sådan over for alt der kan kravle og gå, medmindre det står på to ben, har pels og en smule tøj på. Så gør han det kun overfor halvdelen." Midanerne havde også problem med ham, ja, men det var ved at blive mindretallet. Han var meget overbeskyttende, og han nød andres smerte en smule for meget.
|
|
|
Post by Driindara on Dec 12, 2009 16:59:43 GMT 3
Drager er faktisk ret fredelige.. Vi er kun agressive, når vi bliver truet... Eller... Men i hvert fald så har jeg da mødt masser af fredelige drager! Hun smilede triumferende, indtil hun indså, at det ikke var helt sandt. Eller.. Én i hvert fald! Hun skævede over mod trommen, og hoppede så tættere på Heltan. Synes du jeg er fredelig?
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 20, 2009 23:17:34 GMT 3
Trom prustede og gik også tættere på Heltan, men midaneren rakte om og viftede den væk. Den lyttede - indtil videre. Holdt sig pustet op og skræmmende, for en sikkerheds skyld. "Du har ikke angrebet mig endnu," sagde han, egentligt uden at kende svaret. Hun kunne skjule sin sande natur, ligesom den Hvide Drage glemte sin når den var her.
|
|
|
Post by Driindara on Dec 20, 2009 23:25:06 GMT 3
Driindara så på midaneren, som om han var underlig. Nej, selvfølgelig havde hun da ikke angrebet! Hvorfor dog angribe en midaner, når de var så spændende!? Hvor mange er I egentlig her? forsatte hun med at spørge. Igen hoppede hun lidt tættere på, og strakte halsen, som om hun ville forsøge at nærstudere ham.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 20, 2009 23:29:12 GMT 3
"Kommer an på om du mener ørkenen i det hele taget, eller i min stamme. Hvis du mener ørkenen, er vi nok de omkring 7000, og selvom det lyder af meget, skal du tænke på at der er 100000 beboere i Markare. Er det kun min stamme... Vi er 39 ialt." Han holdt skarpt øje med hende, men alligevel ikke så skarpt som Trom gjorde det.
|
|
|
Post by Driindara on Dec 20, 2009 23:43:19 GMT 3
Er der mange stammer? Driindara lyttede opmærksomt, og borede kløerne ned i sandet. Hvad med ledere? Er der så ledere i hver stamme? Hun havde aldrig rigtig forstået det der med at lede andre. Heldigvis var hun ikke under nogens kommando!
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 22, 2009 0:51:00 GMT 3
"Ja, der er mange stammer," nikkede han og betragtede hende opmærksomt. "Jeg kender ikke det præcise antal. Men der er en leder af hver stamme, som holder orden og sørger for, at man ikke kommer op og slås med hinanden uden grund, og at maden bliver ligeligt fordelt." Han skævede til de andre, som var kommet til syne, men de skjulte sig hurtigt igen.
|
|
|
Post by Driindara on Dec 27, 2009 2:01:56 GMT 3
Driindara sukkede. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke bare lever udenfor en flok. Det lyder da meget bedre, end at skulle rette sig ind under nogen. Hun lagde hovedet på skrå. Har du altid været leder, siden du kom hertil?
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 27, 2009 2:14:22 GMT 3
"Næsten," svarede Heltan og betragtede hende lidt. "Hvis du nu havde været i en flok hele dit liv og vidste, at enspænderne af din art altid blev overfaldet og døde, ville du så ikke blive i en flok? Hvis du også vidste at du ikke var så forfærdeligt klog, og at andre let kunne snyde dig, og ville gøre det hvis de fik muligheden, fordi de ikke har respekt for dig og din art?" Han betragtede hende dovent, men der var en hård intensitet i hans øjne.
|
|
|
Post by Driindara on Dec 27, 2009 2:35:55 GMT 3
Det ved jeg ikke rigtig, for jeg har aldrig levet i en flok. Driindara trippede lidt tættere på ham, uden at tage øjnene fra hingsten. Det ville nok ikke gøre noget, hvis jeg ledte den. Hun lo kort ved tanken. Det var da en fristende tanke.
|
|