|
|
Post by Heltan Apon on Dec 27, 2009 2:44:03 GMT 3
"Jeg er ikke glad for at være en leder," sagde Heltan med et svagt suk. Trommoon lavede en slags knurrende lyd og gik selv nærmere med nogle sure, stampende skridt. Igen lavede Heltan en bevægelse med hånden for at få ham til at stå stille, og det fik Trommoon til at stampe i jorden og hvine irriteret. Den var fornærmet over, at dragen måtte kommen nærmere, og den ikke.
|
|
|
|
Post by Driindara on Dec 27, 2009 2:53:28 GMT 3
Hvorfor dog ikke? spurgte Driindara undrende, og sendte et triumferende blik i retning af den hidsige hingst. Bare for at irritere den gik hun en anelse tættere på. Jeg synes da, det lyder meget spændende. Underdrivelse. Hun ville sikkert elske at bestemme over andre, og sikkert være ufattelig dårlig til det.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 27, 2009 3:11:34 GMT 3
"Det betyder blot at du ikke ville være en god leder," sagde Heltan hårdt og så på Trom da den skulle til at springe frem og angribe. "Lad være, Trom," sagde han, og så igen på hende. "Hvis man nyder at være leder tror jeg ikke på at man kan være god." Ikke at han selv var en god leder. Hans flok sultede ikke, de fleste af dem havde nogenlunde tøj, men han var der så godt som aldrig til at hjælpe dem gennem hverdagen.
|
|
|
|
Post by Driindara on Dec 27, 2009 3:20:30 GMT 3
Driindara gjorde en let bevægelse med hovedet, som tegn på, at hun egentlig fandt det ligegyldigt. Drager ville nok aldrig samle sig i noget, man kunne kalde en flok, og hvis det endelig skete, ville hun nok aldrig søge ind i den. Man behøver jo ikke lige frem at hade, at lede folk, for at være en god leder.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 27, 2009 3:30:56 GMT 3
"Jeg ser heller ikke mig selv som en god leder," svarede Heltan med et let skævt smil. "Jeg bryder mig bare ikke om de, som plager deres undersåtter." Hans blik blev fast og hårdt. "Det er noget jeg ikke kan sige, jeg gør. Det ville jeg aldrig gøre mod nogen." End ikke mennesker, selvom nogen fortjente det. Selvom nogen fortjente det så grusomt.
|
|
|
|
Post by Driindara on Dec 27, 2009 3:41:26 GMT 3
Ikke engang bare en smule for sjov? bemærkede Driindara leende. Mennesker. At herske over mennesker... Nej, det ville ikke være godt nok. De skulle dø, ikke ledes. Udryddes, ikke plages. Hun hvæsede kort ved tanken om den forbandede race, der havde dræbt hendes forældre.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 27, 2009 3:44:39 GMT 3
"Du synes altså at dræbe nogens forældre for øjnene af dem er 'sjovt'?" spurgte Heltan, og hans stemme var pludselig hård og stiv. For sjov? Driind ville blot dræbe dem, fordi han, på trods af sin højere art med størrer hjerne, havde meget lidt oppe i hovedet til at få det til at køre rundt. Men hun sagde 'for sjov'. For sjov.
|
|
|
|
Post by Driindara on Dec 29, 2009 0:35:57 GMT 3
Driindaras øjne blev gennemborende, da hun så på midaneren. Åh ja, jeg synes det er så morsomt. Hendes stemme blev skinger, da hun trådte et skridt tættere på, for første gang truende. Rasende. Der er intet bedre end at se sin egen mor dø, fordi at svage, små, tobenede idioter ved en fejl kom til at eksistere! Du spørger mig om det er sjovt? Hvad tror du dog om mig, midaner? Tror du jeg flænser ethvert levende væsen for morskabens skyld? For at plage dem? Sorgen lyste i hendes blik. Den gjorde hende agressiv.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 29, 2009 0:54:32 GMT 3
Med en håndbevægelse fra Heltan sprang Trommoon frem, men selvom den ønskede at dræbe, respekterede den hans ordre og ventede på at den anden skulle gøre det. Skulle angribe, så den kunne gøre hvad den hele tiden havde haft lyst til. "Det var dig og ikke mig, som kom ind på at plage andre. På at plage sine undersåtter." Han havde opdaget at de havde oplevet noget af det samme.
|
|
|
|
Post by Driindara on Dec 29, 2009 2:37:54 GMT 3
Driindara hvæsede og trak sig mistroisk væk fra hingsten, selvom hun med største lyst gerne ville have ædt den. Men hvis hun først åd hingsten, ville midanerne ikke tro på hende, og så kunne hun slet ikke få lov til at møde dem. Det var ikke mig som misforstod! fnyste hun hidsigt.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 29, 2009 2:41:05 GMT 3
"Jeg misforstod intet, jeg nævnte bare, eller måske mindede jeg dig om, at det at plage aldrig er en god ting. Der er mange måder at gøre det på, men siden det er noget du ser ud til at kunne forstå, er det den simpleste, og værste, jeg nævner." Heltans blik var lige så sikkert, fast og stædigt som Troms, selvom han var knap så aggressiv.
|
|
|
|
Post by Driindara on Dec 29, 2009 3:13:37 GMT 3
Driindara strakte halsen og snappede ud efter Trom. Det var ikke et angreb som sådan, blot en advarsel om at han ikke skulle bryde sig om at angribe hende. Jeg er ikke kommet her for at blive mindet om, hvad jeg må og ikke må bemærkede hun tørt. Hun rettede blikket mod midaneren, som hun i sidste ende ikke kunne finde på at dræbe, medmindre han dræbte en, hun holdt af. Han var for spændende.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 29, 2009 3:17:52 GMT 3
Trom stejlede og sparkede ud efter hende, men gik ned i samme øjeblik Heltan bad ham om det med et lille, arrigt snøft. "Så lad os finde noget andet at snakke om," sagde midaneren diplomatisk og så falskt uinteresseret væk fra hende, lod Troms opmærksomme øjne holde øje mens han, på midanske manere, bad om fred mellem dem.
|
|
|
|
Post by Driindara on Dec 29, 2009 3:25:31 GMT 3
Driindara havde ikke et problem med at finde andre emner. Bor I så i grotterne? ville hun vide, da hun kastede et blik på nogle klippehuler ikke langt derfra, set med hendes øjne. Hun skiftede taktik og ignorerede i stedet fuldkommen hingsten, som om den ikke eksisterede.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Dec 29, 2009 3:29:02 GMT 3
"Nej," sagde Heltan og lavede et næsten usynligt tegn til Trom, og den bakkede tilbag, med sine øjne vagtsomt rettet mod dragen. "Vi bor i telte eller sover under åben himmel. De fleste midanere lider af klaustrofobi. Og det forsvinder ikke, selvom de er blevet født i... 'fangeskab'." Som at tale om dyr. Han mærkede kuldegysningerne rejse over hans rygrad.
|
|
