|
|
Post by Ramoan Ankad on Dec 2, 2009 18:51:02 GMT 3
V lo kort, en latter der ikke gav nogen mening. Han lød så dyster. "Om jeg kendte min egen far?" Spurgte han. "Om jeg kendte det svin?" V fnyste kort. "Nej, jeg kendte ham ikke."
Halvenglen så vredt på V. "Sådan taler du ikke om min far!"
"Vores far," rettede V i et provokerende tonefald. "Tak Aijou, tak for at have dræbt ham."
Halvenglen virkede totalt forvirret nu. "Men... Han er din... Vores far!" Noget andet gik pludselig op for ham, og han smilede bredt. "Rart endelig at møde dig, halvbror. Jeg vidste ikke, at jeg havde mere familie."
V sukkede. "Du kan betragte dig selv som udstødt fra min familie. Der lever kun én person i den, og du skal ikke tro, du kan ændre på det."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 19:27:55 GMT 3
Aijou så fra den ene til den anden og følte sig overset. "Undskyld," mumlede han alligevel underdanigt til V, selvom han lige havde sagt han ikke skulle. De to kunne ikke lide hinanden, så de passede jo meget godt sammen. "Og brødre er meget gode til at skændes," mumlede han lavt og så over i træerne, forsøgte at ignorere dem.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Dec 2, 2009 20:40:10 GMT 3
V smilede over mod Aijou. "Åbenbart. Jeg skændes nu kun med dem, jeg hader." Han blev tankefuld. Der var ufatteligt mange han ikke brød sig om, og generelt var han egentlig bare meget fordomsfuld. Han spottede let, hvem han ville give en chance, og hvem han bare intet ville have med at gøre, og det var langt de fleste, han fravalgte.
Halvenglen sukkede irriteret. "Hvis du skal sige undskyld, burde det være til mig! Du har dræbt begge mine forældre!" Bemærkede han til Aijou. V foretrak ikke en mine. Der var to her, der sørgede over Thaens død. Den ene var halvenglen, og den anden... Var Aijou.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 20:47:36 GMT 3
"Han vidste ikke før at jeg havde dræbt hans far," mumlede Aijou og så ned på sine fødder. "Og jeg har sagt undskyld for dine forældre. Jeg er virkelig ked af det." Halvenglen burde være i stand til at føle sandheden i Aijous følelser. Han var virkelig ked af det, han hadede at dræbe, men han gjorde det jo alligevel.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Dec 2, 2009 20:59:13 GMT 3
Halvenglen kunne virkelig mærke oprigtigheden og sorgen, men han kunne alligevel ikke rigtig tilgive forældrenes morder. Han flyttede pludselig blikket, da han fornemmede nyt mørke i nærheden. Endnu en dødsengel? Ufatteligt!
"Du har intet at undskylde," bemærkede V roligt, og satte sig ned.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 21:19:08 GMT 3
Aijou stivnede stift et sekund og knyttede hænderne, blikket fast rettet mod jorden. Han tog fat om sværdet i en usynlig bevægelse, løftede hovedet og så sit offer i øjnene. Sværdet fløj afsted og strejfede også V på sin vej mod Haroons hals, og det befandt sig pludseligt på Aijous anden side. Blod ramte jorden, og Aijou så for anden gang idag hvordan livet havde udspillet sig.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Dec 2, 2009 21:27:53 GMT 3
V tog sig til kinden, hvor det skarpe sværd havde snittet ham. Blod dryppede ned på hans håndryg, men det generede ham ikke rigtigt. Køligt så han på liget af halvenglen, med sit afhuggede hovedet. Så hvordan jorden blev farvet rød af sin halvbrors eget blod, måske det sidste medlem i en familie, han aldrig sagde noget højt om. Han følte intet andet end en lettere irritation over, at når der var nogle, der fandt liget, ville de måske slæbe det væk, og så ville der stadig være spor af sin halvbrors blod tilbage på jorden. "Jeg er nysgerrig... Fik du bare pludselig lyst til at dræbe ham, eller hvad?"
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 22:03:52 GMT 3
"Der... var en af mine... overordnede." Vejrtrækningen kom stødvis, og Kerai rettede hovedet mod V. Han kunne stadig mærke den anden dødsengel i nærheden, på vej væk igen, og han rettede sværdet mod V. Skulle han dræbe ham? Der lod ikke til at være nogen trussel i ham. Men... Den anden dødsengel forsvandt helt ud af hans rækkevidde. Aijou glippede med øjnene, så ned og satte sværdet i skeden. "Undskyld."
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Dec 2, 2009 23:00:08 GMT 3
"Er det ikke belastende at skulle undskylde hele tiden?" V hævedet et øjenbryn. Han undskyldte stort set alle. Hvorfor skulle man? Af høflighed eller hvad? Han fandt ingen grund til at sige undskyld, når han ikke følte, at han ville undskylde.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 2, 2009 23:48:32 GMT 3
"Gør jeg det?" spurgte Aijou og så forundret på V, uden at se ham i øjnene. Han lagde ikke selv mærke til det, når han gjorde det, det var lige blevet tydeligt. Han vidste, han lige havde gjort det, men det var jo kun fordi han havde dræbt den andens halvbror. Undskyldningen var både rettet mod V og mod Haroon selv.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Dec 3, 2009 19:12:01 GMT 3
"Nej, det er da derfor jeg lige står og nævner det, ikke?" svarede V sarkastisk. Så vidt han kunne huske, havde Aijou sagt undskyld et par gange eller tre, siden han havde mødt ham. Og det var heller ikke så forfærdelig lang tid siden.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 3, 2009 19:28:53 GMT 3
"Undskyld..." mumlede Aijou, og var lige ved at undskylde for sit undskyld, da han forhindrede sig selv i at komme ind i den onde cirkel af undskyldninger. "Gamle vaner er svære at vende sig af med," mumlede han, som om det var noget han skulle have stoppet med at sige. Det var stadig meningen at han skulle gøre det.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 5, 2009 15:27:02 GMT 3
V lo højt, og rejste sig op. "Aijou, du dræbte min halvbror," sagde han i et pludselig alvorligt tonefald. Han gik videre, og gjorde en gestus med hånden, for at vide, at han skulle komme med. "Tak igen." Han bemærkede, at de bevægede sig ind i skoven igen. Indså, at han gik ved siden af en morder, der ikke bare havde dræbt et par stykker, men over flere tusinde. En morder, der lige havde dræbt hans halvbror og en vidt fremmede. Hvor fascinerende. "Er det dit job, det her er dræberhalløj?"
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 5, 2009 15:50:33 GMT 3
"Det... kan man godt sige, ja," mumlede han uden at se op. "Egentligt har jeg et andet, men... Jeg er nødt til at dræbe dem..." Han vidste ikke hvordan han skulle vende det. Han kunne ikke bare plapre af med sandheden til V, det ville være dumt. Han skævede let til den anden, men så hurtigt væk igen.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Dec 5, 2009 19:17:53 GMT 3
"Nødt til?" V hævede et øjenbryn. "Man er sgu da ikke nødt til at dræbe nogle, bare fordi man er lejemorder. Man er nødt til at drikke vand og spise mad, for at overleve, men det er også det eneste." Han trak på skulderen.
|
|
