|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 5, 2009 19:56:03 GMT 3
"Det er ikke sådan det foregår," mumlede Aijou, selvom han burde have holdt mund. Hvis V havde haft lyst til at tro det, så burde han have ladt det være sådan uden at ødelægge det. Men han var åbenbart for ærlig i sidste ende. "Jeg..." Han kunne ikke forklare det. "Kan vi ikke bare lade det ligge?"
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 6, 2009 15:09:06 GMT 3
"Jeg er rimelig god til at holde på hemmeligheder, hvis det er problemet," svarede V i en lav latter, og så på dødsenglen, der tydeligvis ikke havde lyst til at fortælle noget. Han så op mod himlen. "Jeg undrer mig bare over, hvordan man kan være 'nødt til' at dræbe. Det lyder latterligt."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 6, 2009 15:31:28 GMT 3
"Det er hvis man selv er bange for døden, og nogen truer end med det," mumlede dødsenglen og så ned i jorden. "Og hvis man er født til at tjene, og derfor bliver straffet for det, hvis man ikke gør, som de vil have." Han skævede til Vs ansigt, målte hans reaktioner og følelser, inden han igen stirrede ned i skovbunden.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 6, 2009 16:27:08 GMT 3
"Det lyder jo rart," svarede V roligt. Aijou virkede overbevist om det der tjener-halløj, og at han virkelig intet kunne stille op. Der skulle nok mere til at overbevise ham om et oprør, end en lang tale, og han var desuden i tvivl om, om han overhovedet gad forsøge at lyde opmuntrende. "Nogle gange bliver man vel nødt til at... Sætte sig selv i første række."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 6, 2009 16:36:32 GMT 3
Aijou så op og så ham direkte i øjnene med sine meget mørke, meget forskrækkede øjne. Det var lige det omvendte han havde fået at vide siden før han kunne kravle. Det virkede umuligt og skræmmende, forkert, SÅ forkert! Han så hurtigt ned igen, og havde ingen ord til at protestere. Selvom det hele havde været i han opspilede og skræmte øjne.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 6, 2009 17:34:29 GMT 3
V hævede et øjenbryn. "Sagde jeg noget forkert?" spurgte han, da han så Aijous udtryk. Han så næsten helt panisk og skræmt ud, men også på en måde... Krænket? Han sukkede kort, og satte farten op. Væsener var mærkelige.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 6, 2009 18:00:54 GMT 3
"Nej nej," mumlede Aijou og så fortsat ned i jorden mens han forsøgte at få kontrol over følelserne og vejrtrækningen igen. At han overhovedet kunne foreslå det! Han var lige ved at ryste på hovedet, men stoppe sig selv, så det kun blev til en lille trækning i hans nakke. "Det er bare... Ikke meningen."
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 6, 2009 18:39:07 GMT 3
V rullede med øjnene. "Ikke meningen? Så siger vi det." Han samlede en gren op fra jorden, uden rigtig at vide, hvad han skulle bruge den til, og kastede den ind mellem træerne. "Så.. Er der så noget du skal nu?"
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 6, 2009 18:45:41 GMT 3
Aijou rystede på hovedet og smilede da han så op på Vs ansigt igen. Undgik øjnene, men lod blikket blive ved hans ansigt. "Jeg kunne måske følges med dig?" spurgte han venligt og så så over mod der, hvor grenen var forsvundet. Han vidste ikke om den anden ville have noget imod det. V var en meget privat person.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 6, 2009 18:55:24 GMT 3
V overvejede det lidt. Men på den anden side... Hvad kunne der ske ved det? Aijou virkede okay, og han kunne bare forsvinde, hvis den anden begyndte at gå ham på nerverne. "Ja. Det kan vi godt," smilede han. "Problemet er bare at jeg heller ikke ved, hvor jeg vil hen."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 6, 2009 19:00:20 GMT 3
"Så må vi vel bare gå," mumlede Aijou og smilede igen, og selvom smilet var tvungent virkede det overbevisende. Det mindede ham om det med Aucun, og han trængte panikken væk inden den kom. Han havde set det, djævlen havde bedt ham om at gøre det, fordi hun ved et tilfælde var 'faldet' over ham. Der var ingen der var efter ham. Ikke lige nu, i hvert fald.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 6, 2009 19:28:14 GMT 3
V kommenterede ikke noget, for hvad var der at sige? Han nikkede bare, et nik der var næsten umuligt at se. "Hvor kommer du fra?" Han vidste ikke, hvad det var for et spørgsmål, han stilte. Aijou var dødsengel... Han kunne vel ikke bare komme fra Markare.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 6, 2009 21:27:45 GMT 3
"Et andet rige," mumlede han og så ikke op igen. "Ligesom der er himlen og helved, så er der mit rige. Man kender ikke så meget til det her, fordi vores rige er ureligiøst. Hvis vi overhovedet er nævnt i en religion er vi heller ikke nævnt ret meget." Han så ikke op. "Du bliver vel ikke glad hvis jeg giver dig samme spørgsmål?"
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 7, 2009 21:30:52 GMT 3
"Jeg kan måske godt gå hen og blive afvisende for spørgsmålet," svarede V. Måske kunne han få mere at vide om det rige, hvis Aijou havde lyst til at fortælle. Eller kunne tvinges til at fortælle. Han så på dødsenglen, som om han netop havde stillet et spørgsmål om dødsriget. Han så næsten helt afventende ud.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 8, 2009 18:15:46 GMT 3
Aijou så op på ham og tøvede, uforstående overfor det ansigtsudtryk, V havde. Forstod ikke hvad han ønskede af ham. Det gjorde han mere usikker, og det forsøgte han at skjule med et nyt, falskt overbevisende smil. Det lykkedes ham godt, og han tvang en ny, rodløs selvsikkerhed frem. Han voksede nærmest for øjnene af V, men det var kun midlertidigt.
|
|
