|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 25, 2009 1:00:40 GMT 3
"Jeg er intet værd for dem," hviskede Aijou, og denne gang slap smule følelser igennem. Sorg, smerte, og frygt. "En hund, de har fundet på gaden og som kun er så meget værd at de slagter den hvis den bider." Han gjorde ikke mine til at bakke, og et nyt, hurtigt slag rettedes mod hende. En svag hvisken undslap hans læber. "I don't wanna die..."
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Oct 25, 2009 12:38:00 GMT 3
"Du behøver ikke at dø." Hun blokerede og drejede sig bort. "Kan vi lave et forlig? Giv mig tredve minutter. En halv time. Så lover jeg, sværger på min slægt.. sværger over beslutningen om mit liv, at jeg vender tilbage og du kan dræbe mig." Hun så bedende på ham. "Tyve minutter er måske nok. Hvis jeg bare får tyve minutter..."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 25, 2009 13:17:37 GMT 3
"Hvad vinder jeg på det?" spurgte Kerai, igen med en tom, umenneskelig stemme. Var tyve minutter nok til at de ville kommer efter ham? Og hvordan kunne han vide om hun kom tilbage? Han ønskede at være naiv og sige ja... Han blinkede. Trak vejret dybt ind. "Ja... Hvis du kommer tilbage..." Han kunne stadig mærke en anden dødsengel i kanten af sin rækkevidde. Måske ville den ikke nå frem... måske kunne han... Han troede ikke selv på det. Men han havde ikke lyst til at dræbe hende.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Oct 25, 2009 13:41:28 GMT 3
Kiaji smilede taknemmeligt og fløj afsted. "Jeg kommer tilbage," mumlede hun for sig selv og styrede direkte i den retning hvor hun fornemmede endnu en dødsengel. Hun fløj så hurtigt hun kunne og mærkede vinden hjalp hende på veh. Uden at tænke meget, angreb hun den fremmede idet hun så den.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 25, 2009 13:50:24 GMT 3
Aijou mærkede panikken brede sig da hun fløj over mod den anden dødsengel, men han tvang sig til at tage det roligt. Det var vel ikke hans skyld at hans bytte slap væk og gik til angreb på en anden dødsengel. Dødsenglen ville sikkert bare dræbe hende, de var ikke svage... Men hvis nu hun dræbte... Inden han nåede at tænke skød han gennem luften for at stoppe hende. Han fik problemer hvis endnu en dødsengel døde mens den var ude og holde øje med ham.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Oct 25, 2009 14:19:06 GMT 3
Hun stirrede blindt på den fremmede, der vidst nok var lammet over angrebet. Svang hellebarden mod dødsenglens bryst og snittede trøjen. Hvorfor gjorde hun det? Var der forskel på denne dødsengel og Aijou? Hun snurrede rundt og huggede ned.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 25, 2009 14:35:19 GMT 3
Aijou svang sig gennem træerne og ind mellem dem, parerede slaget fra hendes hellebard. Han var bange, hvis nu hans artsfælle ville dø, ville han få problemer, og han brød sig ikke om problemer. "Du... må ikke dræbe ham," sagde Kerai.
Den anden dødsengel, en mand der var flere hoveder højere end Kerai, rystede overraskelsen af sig og smilede bredt. "Tak, kryb. Du tager meget lang tid om at dræbe hende." Kerai mærkede ingen vrede over den andens ord, men krympede sig lidt og tvang sig nærmere på hende for at kunne angribe.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Oct 25, 2009 15:41:41 GMT 3
Kiaji sukkede træt og smilede trist. "Du er svag, mand, så svag at andre må slås for dig," hviskede hun til den fremmede, og hendes blik flyttede sig ikke fra denne. "Han er stærkere..." Hun nikkede mod Aijou.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 25, 2009 15:58:24 GMT 3
Manden så en smule nervøs ud, og hans blik lå på Aijou et øjeblik inden han igen så på Kiaji. Han var tydeligvis bange for hvordan Aijou ville reagere på hende, men Aijou reagerede skuffende. Han lyttede, men han ikke så meget som så fra hende, selvom alt tydede på at hans fjende var bag ham. "Dræb hende nu, for helved," knurrede manden, og Kerai slog ud efter hende.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Oct 25, 2009 16:34:50 GMT 3
Kiaji vippede sidelæns og huggede efter manden. "Jeg har lovet han må dræbe mig..." hvæsede hun hidsigt, og vreden formede sig. Hun var ellers aldrig vred. Engle var aldrig vrede. Men hendes vrede var rettet mod den fremmede. "Jeg skal bare dræbe dig først. Du svagpisser, som udnytter andre med løgne. Dig kan jeg slå ihjel. Jeg kan ikke dræbe ham." Hun stak frem igen, og hendes blik hende endnu ikke flyttet sig. "Lucifers slægt..." mumlede hun for sig selv og rystede på hovedet. "Du er langt værre end os."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 25, 2009 16:51:52 GMT 3
Manden fnøs. "Jeg gør det her for min chef," sagde han og så på Aijou igen, der parerede igen og igen. "Gør hende så færdig, din svækling..." knurrede han og forsøgte at holde hendes ord ude.
Aijou så på ham et kort øjeblik og så glimtet af frygt. Hvad skulle han frygte? Aijou ville ikke gøre ham noget, og havde pligt til at beskytte ham. Han så over på Kiaji. "De lyver ikke for mig," mumlede han så.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Oct 25, 2009 17:06:23 GMT 3
Hun snøftede hånligt. "Kaldte han dig ikke lige en svækling?" Hun fortsatte med sine angreb, prøvede at komme forbi Aijou uden at såre ham. "Lad mig komme forbi! Så kan du dræbe mig bagefter..."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 25, 2009 17:17:02 GMT 3
"Jeg ønsker ikke at dræbe dig," sagde Aijou, og manden så pludselig endnu mere skræmt på ham. Men Aijou gjorde ingen mine til at vende sig om. "Jeg vil bare ikke dø..." Manden smilede pludselig bredt igen, stadig uden at Aijou så på ham. Han vidste hvor han havde den bette. Truslen lå hos englen.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Oct 25, 2009 17:34:31 GMT 3
Kiaji mærkede vreden vokse. Hvor vovede den løgner... Hun stoppede med at undgå Aijous sværd og kastede sig frem mod manden. Hellebarden borede sig ned i mandens skulder inden noget kunne blokere. "Sig sandheden, svin."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 25, 2009 17:44:49 GMT 3
Manden gispede af smerte, og Aijou jamrede og kastede sig frem for at få hende væk. "Jeg kender ikke det hele," sagde manden i samme øjeblik som Aijou fik hugget hellebarden fra ham. Han så på hende og jamrede igen, hans øjne vilde.
"Der er ingen løgne! Jeg dræbte Oji Rama, okay!" hvinede han, og manden så pludselig meget overrasket på ham. Han havde ikke kendt til den del. "Hun var i familie med Dødens højeste rådgiver! Og de dræber mig hvis de finder ud af det!"
|
|
