|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 22:41:59 GMT 3
Hjoren trak afslappet ud til siden med en skødesløshed man normalt kun fandt hos en mand der havde fuld kontrol over sit våben. Gilvasa betragtede dem en smule bekymret, men hun havde set Dore kæmpe og vidste hvad han kunne. Hjoren stod med halvt lukkede øjne. "Hvorfor sender du et menneske mod mig?" spurgte han.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 22:55:40 GMT 3
Dore smilede svagt og køligt. Han svarede ikke og to dolke viste sig kort i hans hænder. Kun kort for de forsvandt igen. Han ventede tålmodigt og roligt. Gjorde ingen unødig bevægelse. Heller ikke med dolkene, der sad plantet i jorden på hver sin side af Hjoren. "jeg er ikk sendt. Jeg kom skam af mig selv." sagde han og lagde hovedet på skrå. Faldt tilbage i gamle vaner fra før han mødte Gil. Hans øjne var koldere end før. "jeg er ikke en slave."
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 23:00:19 GMT 3
"Det dig, og ikke mig, der er kommet på ideen med slave, ikke mig," sagde Hjoren og grinede, og holdt øje med alle Dores bevægelser. Hans hale lå slapt ned mod jorden, afslappet. "Husk det. Det er måske noget du ikke har indset endnu, når du nu tænker sådan på det. Gilvasa skar ansigt af ham.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 23:11:27 GMT 3
Dores ansigt var tomt for følelser og han hørte ikke efter. "jeg gør hvad jeg vil." mumlede han og pludselig, uden at afsløre noget på forhånd gik han frem. Han rejste sig og drejede sig, så han lettede fra jorden, i sekundet han var over varulven. Greb fat i nakken på den og landede fast på jorden. Kastede den anden over skulderen. "jeg er ikke et menneske."
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 23:41:24 GMT 3
Hjoren landede i et træ og sad lidt og betragtede Dore med vag interesse. "Hvad er du så?" spurgte han og lagde hovedet på skrå. Han sprang op og ned på jorden, og sprintede over mod Dore med fuld fart på, et hurtigt angreb. På trods af det var han meget opmærksom på den andens bevægelser. Gilvasa betragtede kampen med stor bekymring.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 23:53:55 GMT 3
Dore havde ingen problemer med at følge den anden. Han smilede svagt. "tvivler på du har lyst til at vide det." han skiftede pludselig position. "Satji..." mumlede han, himlede med øjnene og flyttede sig frem og til siden. Havde en dolk i hånden der hvilede mod Hjorens side. Flyttede kroppen så denne ikke kunne bide ham.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 15, 2009 0:18:34 GMT 3
Hjoren knurrede og forsøgte at gøre netop det. Dolken borede sig ind i hans side, og han trak sig væk og forsøgte fra en anden vinkel af komme ind og angribe. Gilvasa pustede ud og blinkede for første gang siden kampen begyndte. Dore ville ikke dø til Hjoren. Hun smilede. Dore var bedre end Hjoren.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 15, 2009 0:34:10 GMT 3
Dores ansig var stadig lukket og han jublede ikke. Kampen var ikke helt vundet endnu. Han undgik behændigt hjorens forsøg på modangreb og gik på afstand igen. Men kun kort. Han flyttede sig fra side til side og sparkede hurtigt efter hjorens sårede side. Eller lod mest som om, for pludselig snoede han sig omkring ulven og holdte dolken ud fra dens skulder. Trak sig væk så snart han havde stukket kniven i ulven.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 15, 2009 0:39:49 GMT 3
Hjoren knurrede og vendte sig mod Dore, humpende, og knurrede. Han så ned og derefter op på Dore igen. Han forsøgte at angribe endnu en gang, men det var mest stædighed han brugte til at gøre det. Han kunne næsten ikke få vejret, og gispede efter vejret lige inden han ville ramme eller misse. Gilvasa begyndte at synes at det var kedeligt, og mærkede en pludselig sørgmodighed.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 15, 2009 0:46:09 GMT 3
Dore trådte et par meter til siden og endte ved siden af Gil. Han kiggede på hende, spørgende og lidt fraværende. Men det tomme udtryk forsvandt. "skal vi dræbe ham?" spurgte han stille, bange for at røre hende. Bange for at hans gamle vaner stadig var for meget til stede.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 15, 2009 0:57:48 GMT 3
Gilvasa nikkede. Det var ikke ham der gjorde hende trist. Hun vidste ikke hvad det var, andet end hendes irriterende humør. Hun så på ham. "Han er varulv som alle de andre. Og han har ikke tænkt sig at ændre sig. Bare dræb ham." Hun så væk igen, på Hjoren, og huskede sin forelskelse i ham. Der var intet tilbage at det, og selv nu, såret, var han stadig smuk. Han gav op, hun kunne se det, og forvandlede sig til menneske igen.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 15, 2009 13:45:30 GMT 3
Dore kiggede på Gilvasa og prøvede at læse hendes ansigt. "Satji..." mumlede han igen, mens slangen gled frem i græsset bag Hjoren. Forsigtigt rakte Dore frem og tog Gils hånd. "lad os gå..." hans stemme var lav og hans øjne mærkelige.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 15, 2009 14:08:14 GMT 3
Gilvasa gik med ham uden at se sig tilbage, stadig en smule forsigtigt. Hun gad ikke så på ham længere, og lukkede lyden ud. Hvorfor betød det overhovedet noget? Hun havde dræbt hundreder af varulve, men når nu der kom en som hun kendte var der forskel? Der var en smule, i hvert fald. Men nu var han død og borte.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 15, 2009 14:20:15 GMT 3
Dore kiggede stadig på hende. Da de var kommet et godt stykke væk fra hjoren tog han sig sammen. "er du ked af det?" spurgte han så og løftede et øjenbryn. Vidste at det var for sent at redde den anden ulv. Hans ansigt blev bekymret. Ville Gil nu være sur på ham..?
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 15, 2009 14:48:49 GMT 3
Gilvasa nikkede. "Jeg tror ikke det har meget med ham at gøre. Jeg er ikke sikker på om det er ham." Hun gik videre og fik frembragt et smil. Det var ikke så overbevisende. "Han tilhørte en anden flok på grænsen af vores territorium. Vi blev venner med dem, og jeg blev forelsket i ham. Han var meget flok med sine farver, forstår du..."
|
|
