|
|
Post by Finadore on Oct 13, 2009 23:45:06 GMT 3
Han smilede svagt og sukkede så. Han lod hende sove og lå og tænkte i mens. Han kunne ikke sove mere. Det var næsten magisk at betragte hende mens hun sov...
Han strøg hende hår væk fra hendes ansigt og smilede for sig selv. Helt skrøbelig. Han lukkede øjnene og lagde sig helt op hende og blev liggende til hun vågnede.
You may have forgotten a story of hooves
Walking under the foliage coated roofs
Most clumsy they were, with branches and bows
At the start they lead you to the next hint of rows
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 0:58:18 GMT 3
Gilvasa vågnede da det blev lyst igen og så på ham med et svagt smil. Hun strøg hans bryst, snusede ind og spærrede øjnene op. Han... lugtede... lækkert. Hun sprang væk fra ham og ignorerede smerten. "Jeg... er nødt til at få noget at spise." Hvordan kunne hun lade sig selv blive så sulten? Hun var skuffet over sig selv!
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 1:08:13 GMT 3
Han rejste sig op og nikkede. Havde en fornemmelse af hvor det førte hen. "Skal jeg hjælpe, eller finder du selv noget?" spurgte han og betragtede hende. "Rolig, det skal nok gå." sagde han så og flyttede blikket væk. "Hvis vi har travlt så kom afsted." han smilede til hende og trak vejret dybt.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 1:18:15 GMT 3
"Jeg har lyst til at spise dig, ikke noget med at tage det roligt," sagde Gilvasa og forvandlede sig til varulv, og selvom hun stadig var noget stivbenet kunne hun få nok fart på til at finde en hjort og dræbe den hurtigt. Hun spiste den på stedet og vendte rundt for at komme hen til ham igen. Hun forvandlede sig til menneske foran ham og prøvede at stå nogenlunde normalt.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 12:22:47 GMT 3
Han vendtede igen, mere utålmodigt og gad ikke tage hendes ord alvorligt. Da hun kom tilbage, smilede han varmt og grinede let. Hun var møgbeskidt igen. "Vi kan finde et sted, hvor vi kan bade." Mumlede han og lagde armene omkring hende igen. "Du trænger i hvert fald til et bad igen. Og det kan måske hjælpe på.. smerten." En skygge gled kort hen over hans ansigt.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 12:33:33 GMT 3
Gilvasa nikkede og prøvede at huske om hun havde set en sø eller et vandløb. Det havde hun, og hun begyndte meget forsigtigt at gå. Det alvorlige udtryk var gledet fra hende igen, og hun så drillende på ham. Smerten blev mere overkommelig. "Du skal ikke være ked af at du gjorde det," sagde hun og holdt hans hånd. "Jeg har aldrig prøvet noget så fantastisk!"
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 12:39:52 GMT 3
Han gengældte halvhjertet hendes smil. "Højdepunktet i mit liv," sagde han og kiggede varmt på hende. De gik videre og Dore tænkte på hende igen. "Skal jeg løfte dig?" spurgte han så og kiggede på hende. Hans blik begyndende stædigt, som om han ville løfte hende om hun så sagde nej.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 12:43:40 GMT 3
"Du gør det selvom jeg siger nej," sagde hun anklagende og kiggede på ham, og var pludselig i sin ulveskikkelse og løb næsten normalt rundt om ham. "Men jeg har det fiiint." Hun grinede til ham og dansede fremad, og var lige ved at snuple ned i vandhullet. Hun kunne være meget uopmærksom en gang imellem.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 12:48:41 GMT 3
Han skulede svagt af hende og greb fat i hunulven inden hun rullede på hovedet i vandet. "Jeg bekymre mig bare om dem jeg holder af, gør jeg ikke." han smilede og løftede et øjenbryn. Slap hende og sendte vandhullet et blik. Vandet var rent... Han overvejede om han gad gå i.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 12:59:54 GMT 3
Hun grinede til ham og løb ud i vandet. "Du er bare en god flokkammerat," sagde hun og grinede til ham igen. "Man skal bekymre sig for andre i ens flok, ellers fortrjener man ikke at være flokkammerat." Hun svømmede rundt i vanoverfladen mens hun snakkede, og dykkede sig inden han kunne sige noget. Det gjorde meget mindre ondt nu, han havde haft ret.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 13:26:45 GMT 3
Han smilede og sukkede. "Jeg ville nu bekymre mig om dig lige meget hvad." Han bestemte sig, tog trøjen af og vaklede lidt ved sine bukser. Efter lidt overvejelse lod han dem blive på og gled ned i vandet. Rakte ned i vandet og lod hånden følge hendes ryg.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 13:40:48 GMT 3
Gilvasa flød rundt nede ved bunden og så op på ham gennem vandet. Hun svømmede op og lå i vandoverfladen som en albinokrokodille og lurede på ham. Som om han ikke var i stand til at se hende. Hun flød langsomt nærmere, og der var drillesyge i hendes blik. Hvad hun havde tænkt sig kunnne man så tænke lidt over.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 13:44:18 GMT 3
Han stod lidt og tænkte over hvad hun havde tænkt sig. Det var et stort spørgsmål. "Skal jeg være bange?" spurgte han og grinede lavt. Han var ikke nervøs, ikke specielt. Hun kunne finde på hvad som helst, men han regnede ikke med at det ville gøre ondt. Han trådte et lille skridt tilbage og smilede skævt til hende.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 14:00:22 GMT 3
Hun lavede et boblende grin i vandet, flød nærmere med blikket rettet mod hans ansigt. Pludseligt skød hun frem, greb fat i hans bukser og trak dem af og skød tilbage igen, og kurrede et sejrsgrin. Med bukserne i munden svømmede hun rundt om ham i en stor, hyggelig bue og holdt øje med ham som en haj.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 14:04:25 GMT 3
Dore løftede et øjenbryn i overraskelse og kunne ikke lade være med at grine. Hun havde set ham nøgen før, så det gjorde ikke så meget. "d**n." udbrød han og kastede sig efter hende. Pludseligt og uden af afsløre noget. Greb ud efter hende, mens dyb humor vidste sig i hans øjne. "Kom her, Gille."
|
|
