|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 14:16:56 GMT 3
Hun knurrede legesygt og halede i sin ende, som når man slåsser med sin hun om den pind den lige har hentet. Selvom man normalt var på land og ikke i vand. Hun forsøgte at hale ham med sig, stadig knurrende, og hendes tunge sneg sig ud af mundvigen i anstrengelsen. Hun var åbenbart ikke god til at holde tungen lige i munden.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 14:22:06 GMT 3
Han smilede af hende og trådte frem med en pludselig bevægelse. Reddede sine bukser fra at blive ødelagt og lagde en arm omkring hende. "Du går ingen steder, snuske." drillede han og holdte hende i et fast greb. Han mærkede varmen var dagen før igen, men ignorede den. Koncentrerede sig om kulden i vandet, uden at give slip på hende.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 14:33:38 GMT 3
"Grrrr," sagde Gilvasa og havde stadig fat i hans bukser med munden. Hun rev sig pludselig løs og havde fat i hans bukser selv, og sprintede op på land igen. Hun logrede og logrede med halen og lagde hovedet på skrå med hans bukser og munden, dansede afsted og vrikkede med numsen for at han skulle komme og fange hende. Det var meget svært at se at hun havde ondt lige nu.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 14:43:07 GMT 3
Dore blev nede i vandet til han havde helt styr på sig selv og sine følelser. Han trak sig op af vandet og betragtede hende. "Du er virkelig ligeglad med om andre ser mig nøgen...?" han løftede et øjenbryn og samlede sin trøje op. Han gad ikke løbe efter hende, da han fandt sin krop som hans... og ikke ønskede at møde andre, mens han var nøgen. Lidt stolthed havde han.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 14:49:35 GMT 3
Gilvasa fnes bare og løb rundt. "Du ved hvordan du får dem. Jeg kommer ikke med dem," sang hun og løb ud i vandet igen og over på den anden side af vandhullet. Hun kunne ikke lugte eller høre andre i nærheden lige nu. Han var vel ikke i fare for at blive set. Og hun vidste heller ikke hvad problem der var i at blive set.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 14:58:49 GMT 3
"Det ved jeg." Han sukkede opgivende. Når hun løb rundt sådan, hjalp det ikke på hans... mindre problem, som også kunne kaldes følelser, eller nærmere betegnet... Han gad ikke tænkte nærmere over det. "Gille, vil du ikke lade være med det der?" mumlede han og flyttede diskret sin trøje ind foran et vist sted.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 15:02:48 GMT 3
"Du kan jo bare tage den," sagde varulven og tvang sig selv til at stå stille i ti sekunder. Så var hun nødt til at løbe igen. Hun begyndte at danse omkring ham som et juletræ, og gik så væk igen. "Kom nuuu, du hurtigere end miiig!" råbte hun og dansede videre, sprintede rundt omkring ham et par gange og stoppede så foran vandet og stirrede ned i det.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 15:08:51 GMT 3
Han kiggede på hende og fulgte hende med øjnene. Da hun endelig stoppede igen, vippede han frem, tog et par hurtige skridt og greb fat i hende igen. Ligeglad med om han blev rød i hovedet og om hans følelser reagere, trykkede han hende ind mod sig og greb fat i sine bukser.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 15:13:47 GMT 3
Gilvasa knurrede igen legesygt, men slap dem nu og slikkede ham i ansigtet, inden hun krængede sig ud af hans greb og ned i vandet. Hun svømmede rundt lidt endnu og legede igen albinokrokodille et stykke tid, inden hun gik op på land og forvandlede sig til et menneske. Hun så på ham og grinede til ham.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 15:22:48 GMT 3
Han stod med sine bukser og prøvede at vride vandet ud af dem. "Ja du synes vel det er sjovt. Skal jeg komme og skrælle tøjet af dig og løbe rundt med det?" Grinede han tilbage og løftede et øjenbryn. "Det ville du sikkert elske." gættede han og rullede med øjnene. "Jeg ville nu foretrække bare at kigge på dig. Gider ikke løbe rundt i mens." Drillende udtryk.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 15:29:29 GMT 3
Gilvasa grinede endnu højere og omfavnede ham med et dybt suk inden hun grinede igen. Så så hun væk og hendes næsebor vibrerede. "Varulv." Hun smilede til ham og ville helt sikkert logre hvis hun havde haft sin hale. "Vil du hjælpe mig igen?" Hun ville nok ikke kæmpe helt så godt idag som hun ville have gjort det normalt.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 15:35:25 GMT 3
Han sukkede og mumlede et eller andet om tidspunkter. Han slap hende ikke og smilede så. "Som om jeg ville lade dig gå selv, tumpe...." Han strøg hende på kinden og tog sit tøj på. "Hvilken retning?" spurgte han så og kiggede på hende med varme øjne. Han ville helt sikkert ikke lade hende gå alene.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 15:40:40 GMT 3
Gilvasa gik igen i ulveskikkelse og løb i den retning de skulle. "Vi når frem om mindre end ti minutter. Og det er en enspænder, så jeg tror jeg vil sludre en smule og se hvilken slags person vi har med at gøre. Enspændere er stærkere, de kæmper anderledes end flokken, og der er tit en grund til at de er alene."
|
|
|
Post by Finadore on Oct 14, 2009 15:50:49 GMT 3
Dore nikkede for sig selv og betragtede et øjeblik. "Hvis det ender i kamp, må jeg så kæmpe?" spurgte han tænksomt. Han havde ikke prøvet at kæmpe en rigtig kamp mod en varulv endnu og han var nysgerrig. Ikke dumdristig, han vidste det var en risiko, men han ville heller ikke lade hende kæmpe hvis hun ikke var kommet sig helt endnu.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 14, 2009 15:55:30 GMT 3
Gilvasa nikkede. "Ja. Jeg har ikke overraskelse på min side, og i en kamp på den måde er jeg svag." Hun grinede til ham, hendes ulvegrin. De nåede frem og stod foran en mand, nogenlunde klædt, og kun en-to år ældre end Gilvasa. Han lagde hovedet på skrå og snuste ind mens Gilvasa rejste sig og forvandlede sig til menneske. "Hvem er I?" spurgte han.
|
|