|
Post by Finadore on Oct 16, 2009 20:14:05 GMT 3
Han lod hende ikke gå og kiggede hende i øjnene. Tænksomt igen. "Jeg tror... Vi kan klare alt sammen. Er du gravid, skal vi nok klare det. Men du har ret. Er du ikke gravid, har vi intet at bekymre os om." han strejfede hendes pande.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 16, 2009 20:20:09 GMT 3
"Så lad os komme derhen," sagde varulven og så på ham. Der gik lidt tid inden følelserne kom frem, varme og dybe følelser, der gemte hendes usikkerhed og utryghed væk. Hun stilte sig på tæer og kyssede ham på munden, lukkede øjnene og lod det være blidt og kort, inden hun igen forsøgte at trække sig væk. "Vi skal videre."
|
|
|
Post by Finadore on Oct 16, 2009 20:31:35 GMT 3
Han smilede over det og sukkede så. "ja... Det skal vi." han slap hende og kiggede rundt. "hvem kommer først?" spurgte han så drillende og løb afsted. Kiggede bagud for at sikre at hun var med.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 16, 2009 20:41:09 GMT 3
"DET GØR JEG!" råbte Gilvasa og sprintede afsted, igen som ulv. De for gennem regnskovens bund med de enorme træer, og dyrene omkring dem blev meget stille ved synet af deres sprinten. Sikkert frygt for at de to sindssyge personer var på jagt, da dyr ikke kunne komme på ting som at løbe om kap. Snart blev omgivelserne bekendte for Dore.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 16, 2009 20:53:04 GMT 3
Dore løb hurtigt og grinede svagt. "stop, stop, stop..." mumlede han pludselig og stoppede. Førte hende ind i en lysning hvor der lå et lille hus. Røg steg op af skorstenen og Dore sukkede, inden han gik hen til døren og bankede på.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 16, 2009 21:13:33 GMT 3
"VI ER FREMME!!" råbte hun og dansede rundt bag ham i ulveform, og lige da Hilda kom hen og åbnede døren forvandlede hun sig til menneske igen. Hun vinkede og hoppede overfriskt hen til Dore. Hilda grinede til dem, og stokken satte rigtigt nok et mærke på hans baghoved. "Tilda, din unge er på besøg!" råbte hun og vendte sig rundt i døren. Hun havde ikke set på Gilvasa indtil videre, men var bevidst om at hun var der.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 16, 2009 21:33:23 GMT 3
Tilda kiggede op fra gryden der stod og skumrede. "Dore?" hun så undrende ud. Så smilede hun bredt og rettede sig op. "lige til spise tid endda!" hun gik hen til døren og kiggede fra Dore til Gil. "hvad bringer jer ellers her?" hendes blik hvilede længe på Gil. Dore ømmede sig og skar ansigt, uden at svare. Tilda løftede pludseligt et øjenbryn og så uhyggelig ud. "hvad har du lavet, Dore..." hun drejede ansigtet mod ham og han så uforstående på hende.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 16, 2009 21:38:12 GMT 3
"Vi kom bare for at tjekke om jeg var..." begyndte Gilvasa mens Hilda stirrede på hende og så muggen og stædig ud. "Dore-pus, hva er det dog du laver?!" beklagede hun sig og gav ham et endnu hårdere slag. "Du må gerne have en kæreste, men har du set hvor ung hun er! Jeg blev gravid i den alder!" Gilvasa så lidt på dem og smilede svagt. "Så jeg er gravid?" "Gu' er du gravid, yngling!" knurrede Hilda.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 16, 2009 21:57:51 GMT 3
Tilda lagde armen om Gil og førte hende indenfor. "undskyld kære, Dore er noglegange lidt langsom og han tænker ikke over sine handlinger... Du skulle møde hans far, de minder så meget om hinanden..." Dore stod bare i døren og gennemtænkte alt. Han skulle sandsynligvis være far... Gil var gravid. De skulle have barn, hvis de valgte det. Stokken var glemt. "ikke nok med at du er gravid kære, hilda gider du hjælpe med at tjekke hende igen? Jeg vil lige være sikker..."
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 16, 2009 22:06:44 GMT 3
"Hvor mange er der?" spurgte varulven og så fra den ene til den anden, og Hilda sukkede. "Det er jo netop det, tøs!" sagde hun hovedrystende og gik helt ind til sin søster og Gilvasa så nervøst over skulderen på Dore. "Jeg kunne se tre, men det er ikke sikkert at det blot er det. Mange børn er forvirrende, tøs." Gilvasa havde regnet med at hun ville få mellem 2 og 5. Tre virkede lovende.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 16, 2009 22:20:01 GMT 3
Dore rynkede panden og gik ind, lukkede døren og satte sig på en stol. 3 børn. "jeg tror der er 4..." 4 børn. Han lukkede øjnene og prøvede at få styr på sit åndedræt. "kom herhen, pigebarn." sagde Tilda og skubbede Gil med og sidde, på sengen. Lagde en hånd på dennes mave. "jo, der er 4." hun rejste sig og tog hildas stok. "Dore hvordan kunne du gøre det mod så ung en pige! Din uansvarlige knægt!" hun slog ham i baghovedet. Han havde et kort sekund lyst til at afbryde og sige at han selv kun var 25...
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 16, 2009 22:47:52 GMT 3
"Jeg bad selv om det," protesterede Gilvasa og forsøgte at trække sig fri af de gamle, men også Hilda havde fat i hende, og Hilda var alt andet end svag. "Bad du om at blive gravid?" spurgte Hilda. "Jamen..." "Bad du om det?!" gentog Hilda. "Nej, men..." "Se, det er alt der betyder noget!" Hilda skulede til Dore.
|
|
|
Post by Finadore on Oct 16, 2009 22:57:18 GMT 3
Dore trak vejret dybt og dukkede hovedet. "giv dog slip på hende..." sagde han så til Hilda. Sendte Gil et advarende blik, hun måtte ikke forsøge at redde ham. "du har intet at sige. Det er din skyld at i er her." stokken igen. "det var for fanden da ikke med vilje at hun skulle blive gravid..." han kiggede op og det gik op for ham at han havde sagt dem i mod. "hvad nu hvis vi vil have børnene alligevel?"
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 16, 2009 23:11:27 GMT 3
"Hun er for ung til fire børn, pus, og jeg er skuffet over at Tilda ikke har været i stand til at give dig mere forstand på de små!" "Jeg har allerede tænkt på..." "Du skal ikke tænke lige nu, tøs! Hvornår skal vi fjerne børnene?" "Men jeg ved ikke..." "Det bare en lille, hurtig beslutning." Hilda var allerede ved at få hende til at ligge sig i sengen. "Skal vi gøre det med det samme?" "Jeg vil gerne have de børn!" "Hør, jeg var et år ældre end du da jeg fik min datter!" Noget hun aldrig havde talt om i Dores nærhed. "Du skal have fire!" "Hvad nu hvis..." "Hush, bette!"
|
|
|
Post by Finadore on Oct 16, 2009 23:22:30 GMT 3
Dore rejste sig og gik hen mod Hilda. Hans ansigt var hårdt. "lad hende være! Hun bestemmer selv! Hørte du hende ikke!" han skubbede Hilda væk og vendte sig mod Gil. "Gille, vil du have børnene?" han ville. Hans øjne sagde at han godt kunne overleve at kaste sig ud i det og at det ikke var fordi at hans moster satte sig imod det. Stokken ramte han præcist i samme bule som før. "ti stille knægt! Vi kan gøre det hurtigt og uden smerter." Tilda overtog Dores plads.
|
|