|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 16, 2009 23:33:04 GMT 3
"Jeg vil gerne have børnene!" sagde Gilvasa stædigt, og Hilda slog ud med hænderne.
"Hun aner ikke hvad hun siger!" råbte den gamle dame arrigt. "Hun kan ikke vide hvad hun går ind til når hun siger ja til fire børn!"
"Jeg vil have dem! Jeg skal nok finde ud af det! Jeg kom bare for at vide om jeg var gravid!" Gilvasa var så forfærdeligt forvirret og irriteret over de gamle damer og forsøgte at finde ud af hvad der skete i rummet.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 16, 2009 23:43:17 GMT 3
Det var det Dore havde frygtet. Han masede sig forbi Tilda og løftede Gil ud af sengen. Hans øjne vrede. "vi skal nok overkomme 4 børn. Lige meget hvad." han gik mod døren, men Tilda stoppede ham. "... Det er dumt... Men jeg kan i hvert ikke lade jer vandre hovedkluns ud i det..." hun var alt andet end glad og Dore vidste det. Han satte sig, stadig med Gil i armene. Flyttede ikke blikket fra Hilda.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 16, 2009 23:47:59 GMT 3
"Pus, du kan da ikke være så DUM!" råbte Hilda og så på Gilvasa. Stokken lå i hendes hånd, meget truende, i nærheden af hans ansigt. Gilvasa så på hende, og efter et øjeblik begyndt hun at knurre i raseri.
"Lad os være!" sagde hun. "Jeg skal nok finde ud af det, tak for din bekymring." Meget formelt, næsten som hos de adelige.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 0:04:58 GMT 3
Tilda hvæsede et eller andet og skubbede stokken væk. "lad dem dog være. De har valgt nu." sagde hun og dækkede bordet. Dore trykkede Gil ind mod sig og satte hende op, så hun ikke lå med mere. "hvor lang tid kommer Gil til at være gravid?" spurgte han sin mor og strøg Gil over håret. "et halvt år. Cirka. Det er svært at sige."
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 0:11:47 GMT 3
"Det plejer at være kortere," sagde Gilvasa og så på Tilda, og hun var ved at falde til ro igen. Dore var så tæt på at hun kunne slappe af, og selvom Hilda gik et par gange frem og tilbage foran dem, surt mumlende, blev alting meget lettere da hun gik udenfor, stadig mumlende. Gil lukkede øjnene et øjeblik og så over på Tilda. Hun var altid langt mere... venlig.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 0:29:01 GMT 3
"Dore. Han er ikke varulv, derfor." forklarede Tilda og rørte surt i gryden. Dore nikkede. Det gav mening. "men jeg er stadig ikke helt sikker. Det er nok mindre." Dore sukkede. "Gille..." mumlede han og tænkte igen. Et halvt år var ikke meget. Tilda afbrød ham. "nu skal du høre..." hun begyndte at fortælle fødsler og vigtige ting i graviditeten.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 0:39:17 GMT 3
Gilvasa kæmpede for at holde sig koncentreret i nok tid til at høre de ting hun skulle vide, men hurtigt blev hendes blik flagrende og koncentration svagere. Hun var ikke nogen særlig god elev og havde akdrig været det. Hun trykkede sig bare ind til Dore og lyttede så godt hun nu kunne overkomme, og det var ikke meget.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 0:57:41 GMT 3
Dore lyttede med halvt øre og slap ikke Gil. Han kiggede rundt i hytten og var ved at få styr på sig selv. Tilda stoppede med at snakke. "jeg regner ikke med at i bliver her indtil fødslen, så det kan være du kommer til at føde med Dore som den eneste hjælper." Dore så alt andet end glad ud. Han gemte ansigtet ved Gils hals. "du kan dø i fødslen." Tildas ord fik Dore til at gyse og han strammede grebet. "jeg lader hende ikke dø."
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 1:09:13 GMT 3
Gilvasa trak på skulderne. "Min moster og min tante døde," sagde hun. "Under fødslen ved min tante og kort efter ved min moster, så jeg ved en smule om det." Selvom hun ikke kunne huske meget at det. Hun var ikke overrasket over dette, meget mere sikker end hun havde troet. Som om døden for hende var en lille bagatel.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 1:25:14 GMT 3
Dore stirrede på Gil. "du dør ikke." hviskede han hårdt og mærkede vreden. Hvis hun forlod ham, med eller uden børn, viste han ikke hvad han skulle gøre. "høre du, Gil? Du dør ikke. Lov mig at du vil høre alt for at undgå at dø." han skubbede hende ud fra sig og kiggede på hendes ansigt.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 1:30:22 GMT 3
"Man kan vel altid gøre et forsøg, men det er jo ikke noget man selv bestemmer. Jeg ønsker ikke at dø, hvad nu hvis børnene overlever og jeg ikke er der?" Gilvasa smilede til ham. "Jeg lover at jeg ikke har tænkt mig at dø med vilje," sagde hun så, og grinede til Tilda med flotte, hvide tænder.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 1:44:15 GMT 3
Han stirrede et øjeblik mere på hende, men sukkede så og knugede hende ind til sig. "forlad mig for guds skyld ikke med børn..." mumlede han og prøvede at smile til hende.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 12:36:21 GMT 3
"Jeg kunne ikke forestille mig dig være i stand til at gennemføre sådan noget," sagde hun drillende og klappede han på hovedet. "Det vil jeg ikke udsætte børnene for, så skal nok sørge for at overleve, ikke?" Det var netop da at Hilda kom ind, skulede til sin søster, nevø og gæst og gik hen i et hjørne, for mumlende at surmule videre.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 17, 2009 14:49:16 GMT 3
Han nikkede til hende og ignorede Hilda. Tilda kom med gryden og øste op til dem alle, selvom hilda ikke sad ved bordet. "i skal vel snart videre, men bliv i det mindste og spis." hun havde set Dores blik flakke mod døren.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 17, 2009 14:56:25 GMT 3
Gilvasa rynkede på næsen. Menneskemad. Bwadr. Hun skævede til Dore og så så over på Tilda. "Jeg foretrækker råt kød, der endnu er varmt, ikke..." Hun så ned på gryden. "Suppe med... grønne tingester og gule tingester og orange tingester og kødstykker." Hun anede intet om grøntsager eller andre grønne vækster man kunne spise.
|
|
