|
Post by Shinee on Mar 10, 2009 17:45:34 GMT 3
"Tror jeg gerne. Jeg ville nok sammenligne det med da jeg så byen her uden for første gang. Det var fantastisk." sagde Shinee fraværende og dansede hen til et meget overfyldt skrivebord. Papirstakker ragede over hendes hovede, mens hun hurtigt gennemgik en stak for at finde et meget lille, krøllet stykke papir. Hun foldede det ud og smilede for sig selv. "Lad mig se... Bliv lige stående der..." mumlede hun og ledte efter noget igen.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 10, 2009 18:21:19 GMT 3
"Hvad er der nu?" spurgte Ryonell opgivende og vidste at han ikke lyttede efter hvad hun sagde ved at sætte sig ned på den nærmeste stol, en underlig, luksus-agtig stol - i hvert fald i forhold til hvad han plejede at have at side på. "Man synker jo helt," beklagede han sig og forsøgte at skifte stilling i stolen.
|
|
|
Post by Shinee on Mar 10, 2009 19:44:35 GMT 3
"Sæt dig i en anden stol." Lød det ovre fra papirbunkerne. Shinee var tydeligvis optaget af sine egne tanker. "Ryonell! HA, jeg har fundet dine papirer! Du er fra Neramore, altså..." Udbrød hun højt. Det var godt han ikke så hendes papir, da det egentlig næsten var blankt. Det eneste der stod der var 'muligvis antaget spion, neramore, vinger.' Hun smilede bredt og vendte sig i mod Ryonell. "Skat, nu bør du fortælle mig alt hvad du har fundet ud af!" sagde hun og gik over og satte sig ovenpå hans skød.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 10, 2009 22:25:24 GMT 3
"Gå væk med dig," sagde han og skubbede hende ned fra sit skød og ned på gulvet. "Jeg er træt og har hovedpine og er sulten. Må jeg gerne se de papirer?" Han rejste sig, sprang over hende og fik hurtigt skimmet de fleste, egentligt ikke interesseret i sit eget. "Du har mange spændende ting, må jeg sige."
|
|
|
Post by Shinee on Mar 10, 2009 22:29:28 GMT 3
"Ja ikke..." Shinee sprang selv efter ham og kastede sig så over ham som et dyr. "Og du har et problem hvis sladre, min skat. Du kan arbejde for mig. Det kunne være sjovt ikke?" Hun smilede og tvang ham ned at ligge på gulvet. Hun sad på hans ryg med et yderst tænksomt udtryk i ansigtet. "Selvom du er spion... Narh! det gør ikke noget, vel søde?"
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 10, 2009 22:37:00 GMT 3
"Jeg sagde til dig at du skulle gå væk fra mig!" Ryonell baskede med vingerne, og selvom det ikke var den ønskede effekt var det godt nok. Han ønskede at komme opad, men i stedet kurrede han hen ad gulvet og, da der var kommet mere luft under vingerne, lettede han en halv meter før han bremsede op, tog fat i hendes ene arm og skød i vejret.
|
|
|
Post by Shinee on Mar 10, 2009 22:47:03 GMT 3
Shinee snappede overrasket efter vejret og tænkte lidt over genialiteten ved højt til loftet. Hun hang i sin ene arm og kiggede ned på gulvet under dem. "Og hvad så nu?" Spurgte hun spændt, mens hun indeni var godt sur på ham. Det var dog overhovedet ikke synligt på hende. "Skal vi ud og flyve, eller vil du smide mig ned, så jeg brækker halsen?" spurgte hun nysgerrigt og kiggede op på ham.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 10, 2009 22:54:34 GMT 3
"Du kan ikke gøre mig noget når jeg er heroppe, og jeg tænkte du sikkert var glad for en lille flyvetur. Desuden, du vil højest brække et ben i faldet. Du skal være en meget god og meget dumdristig akrobat for at få dig vendt sådan at du lander med hovedet nedad." Han så op imod loftet og smilede. "Du har et smukt loft. Det lagde jeg ikke mærke til dernede fra. Du må bede dem gøre det større, så man kan se alle de mønstre."
|
|
|
Post by Shinee on Mar 11, 2009 19:18:51 GMT 3
"Du har ret... Men jeg gider ikke have folk til at rende ind og ud af mit værelse dagen lang..." Hun smilede skævt og kiggede op på ham. Så rakte hun ud og greb fat i ham og slog benene om ham. Hun holdte godt fat i ham og smilede bredt. "Jeg har ikke lyst til at brække benene..."
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 11, 2009 23:12:19 GMT 3
"Ja, det her er jo også det bedste sted at gøre det. Jeg har rigeligt med kræfter til at holde dig i en arm, og... ja, for at sige det ærligt, du er for tæt på." Han vred sig rundt, og ville faktisk have set mere yndefuld ud end en ballerina hvis han ikke havde en klap for øjet, laset tøj og desperat prøvede at smide hende ned fra sig.
|
|
|
Post by Shinee on Mar 11, 2009 23:22:04 GMT 3
"Jeg stoler ikke nok på dig til give slip... Ikke medmindre du lover! Og holder fast i mig, med begge arme, eftersom du lige har sagt at du er træt... Det er ret ubetryggende." sagde Shine og løsnede sine ben en smule. "Du er nødt til at love." Hendes stemme var alvorlig og bestemt.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 11, 2009 23:29:16 GMT 3
"Hvorfor love? Hvorfor ikke sværge?" Han glemte et øjeblik bevægelsen i vingerne i sin kamp for at få hende af sig. De faldt et par meter før han igen baskede, og der havde de fået meget fart på. "Hvad står der egentligt i mine papirer? Nu hvor der ikke er noget spændende at kigge igennem kan du vel nok fortælle."
|
|
|
Post by Shinee on Mar 13, 2009 16:55:25 GMT 3
"Nej..." hun slap ham halvt, men ikke helt. "Og fordi det af en eller anden grund er nemmere at bryde noget du sværger. Jeg ved ikke hvorfor, men i min verden holder folk det når de lover, og ikke når de sværger." tilføjede hun som svar på hans første spørgsmål. Hun kiggede op i loftet. "Behøver vi at være så tæt på?"spurgte hun så.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 13, 2009 18:44:15 GMT 3
"Ja, for jeg kan lide det. Men jeg skal nok love... Hvis du fortæller hvad der står i mine papirer." Ryonell smilede grumt. "Selvom jeg derhjemme er meget kendt for ikke at holde de ting jeg lover. At jeg siger det her og nu er vidst ikke så smart, men det er mig der bestemmer, i hvert fald sådan lige nu."
|
|
|
Post by Shinee on Mar 13, 2009 19:00:50 GMT 3
Shinee smilede venligt. "Det er det faktisk ikke. Taget alt i betragtning..." Hun strammede sit greb med benene igen og klemte sig ind til ham. "Efter hvad jeg ved, bryder du dig ikke om at jeg er tæt på." hun smilede frækt og blinkede. "Jeg siger intet om dine papirer og alt i alt fører det jo tilbage til dig. Ser du... Jeg ville have noget for at give slip, og det jeg ville have var at du lovede ikke at tabe mig. Og for at love det ville du vide hvad der stod i dine papirer... Men det er jo dit problem egentlig."
|
|