|
|
Post by Shinee on Feb 21, 2009 20:24:37 GMT 3
Shinee gik hurtigt ind af kroens dør. Hun smilede koldt rundt og svajede let med hofterne på hendes vej op til bare. Hvis de vidste hvis røv, mændene gloede på ville deres øjne nok ikke være så nemme at læse. Hun var klædt i et par stramme bukser og en stram skjorte, hvor de øverste knapper var åbne. Hendes øjne havde et tilfreds skær og håret var igen sat op. Hun lænede sig en over baren og smilede. "En øl og et værelse, tak." sagde hun venligt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 21, 2009 20:33:22 GMT 3
Ryonell lod afslappet øjnene glide over den mærkelig hårfavede kvindes krop og tog endnu en slurk af sin øl. Hun interesserede ham ikke synderligt, ikke på den måde, i hvert fald, men hun virkede ham bekendt. En kopi af Markares mest populære og eftersigende også smukkeste prinsesse, måske? Det kunne ikke være selve prinsessen, selvom der nok ikke var mange der lignede hende, men som sagt, en kopi. Kopier skulle sørge for at ligne. Ikke drikke meget mere, Ryonell, du skulle nødigt blive fuld, advarede en stemme ham, og han rejste sig fra stolen, gik ud fra rummets mørkeste krog og op til baren og bestilte noget mad.
|
|
|
|
Post by Shinee on Feb 21, 2009 20:55:10 GMT 3
Shinee tog sit krus øl, da det stod foran hende og drak. Hun kiggede til siden og smilede bredt til manden der stod ved siden af hende. Hendes øjne var stadig kolde, men hun var i godt humør indeni og vendte sig imod ham. "Goddag," sagde hun venligt og smilede.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 21, 2009 21:06:08 GMT 3
"Goddag," svarede han og smilede det falske smil han altid brugte overfor fremmede... og nogle gange også folk han bare ikke brød sig om. Helt klart en kopi... Selvom prinsessen eftersigende skulle være spion også, eller have noget spion-lignende. Kvinder er de bedste spioner, specielt hvis de kan snog mænd om deres lillefinger.
|
|
|
|
Post by Shinee on Feb 21, 2009 21:26:33 GMT 3
"Hvad hedder du så?" spurgte hun og smilede skævt. Hun drak lidt mere af sin øl og flyttede blikket mod den gyldne drik. Han var ikke som andre mørkedæmoner. Hun havde hurtigt gættet hans race og smilede automatisk opgivende. Hun kendte alle racer i landene og havde tilbragt halvdelen af sit liv ved at studere dem i et lukket værelse. Men ham her var ikke som de andre. Hendes smil blev normalt igen. Han havde vinger.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 21, 2009 21:50:15 GMT 3
"Ryonell," svarede han og strakte sine vinger en smule, og det fik en til at tænke på en mand der strakte sine arme efter en lang arbejdsdag. Han så diskret tilbage mod sin mørke krog, hvorfra verdenen var sikrest, men vidste det ville være uhøfligt at gå fra denne kvinde. Han så tilbage på kvinden. "Dit navn?"
|
|
|
|
Post by Shinee on Feb 21, 2009 21:55:59 GMT 3
"Shin," sagde hun og smilede bredt til ham. hun så hans blik flakke og lagde hovedet på skrå. "Skal vi sætte os?" spurgte hun og løftede et øjenbryn. Hun tvivlede på at han ville sige at hun ikke måtte komme med. Hendes øjne mistede aldrig deres kolde skær selvom der nu lå et spørgende udtryk over dem.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 21, 2009 22:03:02 GMT 3
"Ja, ja," sagde han, snuppede maden og førte an mod sit bord, og vidste pludselig at han ikke ville have hende med, selvom han ikke vidste hvorfor hans instinkt pludselig var imod hende. Shin? Shinees kælenavn kunne være Shin. Desuden kunne han mærke at der var mørk i hende, og prinsessen var halv mørk.
|
|
|
|
Post by Shinee on Feb 21, 2009 22:17:13 GMT 3
Hun fulgte efter ham og bekæmpede sin lyst til at rører ved hans vinger. De så mærkelige ud og hun var dybt fasineret af dem, selv om hun ikke vidste hvad hun skulle synes om manden. Hun satte sig på en stol og betragtede hans ansigt. "Hvor kommer du fra?" spurgte hun så og lænede sig frem mod ham.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 21, 2009 22:36:44 GMT 3
Han hævede øjenbrynene, og vidste han let kunne svare uden at lyve. "Solitopia. Du er vel fra dette land, ikke?" Egentligt var det farligt at være fremmed, lige meget hvilket land det var i, men han følte ikke usikkerhed. Han vidste faktisk ikke hvad han følte, eller om han følte noget overhovedet, men hvad betød det?
|
|
|
|
Post by Shinee on Feb 21, 2009 22:43:34 GMT 3
"Ja, jeg er i hvert fald født her," sagde hun og grinede let. Hun smilede skævt og lænede sig tilbage i stolen igen. "Solitopia..." gentog hun og tænkte sig om. Kunnne han være spion? muligvis... Hun rystede på hovedet. Det ville være typisk for hende at støde på en spion. Hun var dog lidt ligeglad i det øjeblik og drak resten af sin øl.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 21, 2009 23:25:44 GMT 3
Han smilede og drak en lille smule øl og kiggede lidt på maden, distraheret af tankerne om hvorfor han ville væk fra denne kvinde, som lignede landets prinsesse. "Jeg kender mest til regnskoven der. Det var der jeg blev født." Han smilede. "Jeg må sige, at jeg er enig med jeres kentaurer hvad det gælder minotaurer."
|
|
|
|
Post by Shinee on Feb 21, 2009 23:30:31 GMT 3
"Det er der mange der er." Hun smilede og forsvandt kort for at bestille en ny øl. Så snart hun sad ned igen sukkede hun og strakte sig. "Regnskoven. Sært sted..." mumlede hun, men uddybede det ikke. Hun drak mere øl og vidste at hvis hun fortsatte i det tempo ville hun være godt rundt på gulvet inden en time.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Feb 22, 2009 0:39:14 GMT 3
"Jeg kunne ikke være mere enig," sagde han og smilede et smil der ikke nåede hans øje. "Men jeg bor der ikke længere. Jeg har et hus i Hajhra. Egentlig sammen med min far, men det betyder ikke noget. Hvor meget dæmon er der i dig?" Hurtigt emneskift kunne både være godt og dårligt, da det overraskede eller forvirrede folk. Han var endelig gået ud på løgnens usikre landevej, men det var kun en halv løgn.
|
|
|
|
Post by Shinee on Feb 22, 2009 12:51:52 GMT 3
Shinee grinede let og rystede på hovedet. "Dæmon? Jeg er halv... Og du må næsten være hel dæmon... Mørke, ikke sandt?" Hun smilede bredt og drak lidt af sin øl. Hajhra... Hun bekæmpede trangen til at grine højt. Noget sagde hende bare at manden var spion og hun fulgte altid sine fornemmelser.
|
|
[/URL]