|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 13, 2009 19:09:11 GMT 3
Ryonell bed tænderne sammen og kæmpede for at få hende væk fra sig igen. "Jeg kunne bare smide dig ned og lade dig knuse, tage dig op og gøre det igen og igen indtil du har brækket så mange af dine knogler at du ender med at dø eller med at blive lam resten af livet?" Han slap hende helt og skubbede mod hendes skuldre for at få hende fra sig.
|
|
|
Post by Shinee on Mar 13, 2009 19:15:04 GMT 3
Shinee spærrede øjnene op og begge arme om ham. Hun nægtede at give slip. "Hvis du først har smidt mig ned en gang, vil du ikke få chancen for at smide mig af igen. Du ville nemlig være død, inden jeg rørte jorden første gang." sagde hun og smilede bredt. Hun kravlede nærmest op af ham og fik armene om hans hals. "Du kan sætte mig pænt ned." sagde hun og smilede.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 13, 2009 19:24:05 GMT 3
"Ja, det kunne jeg." Han tog selv armene om hende og holdt hende fast ind til sig, brugte næsten hele sin styrke for ikke at lade hende komme fri. "Jeg kunne jo også gøre det her." Han lod dem falde. Han lod dem bare falde ned mod jorden med hende under sig, og mens de faldt hviskede han i hendes øre: "Du undervudere mine vingers hurtighed." Han baskede med vingerne i det øjeblik der netop lod hendes ryg og sine hænder glide over gulvet, for så igen at være oppe under loftet.
|
|
|
Post by Shinee on Mar 13, 2009 19:32:42 GMT 3
"Tænkte nok du ville gøre noget som det." hviskede Shinee stille tilbage og kyssede hans hals. Bare fordi hun kunne. Selvom det gjorde ondt i hendes ryg ville hun ikke fortælle ham noget. En sort skygge skød forbi hans hals, men forsvandt ligeså hurtigt som den var kommet. En sort pil borede sig ind i væggen bag hende.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 13, 2009 19:37:47 GMT 3
Ryonell trak hovedet væk fra hende, og mens han så over mod pilen i væggen glemte han næsten sin ubehag ved hendes nærhed. Han lod hende hænge i sin egen kræft og lod sine arme falde ned langs siden. "Hvad var det? Dit beskyttelses-system eller bare en af dine folk der er sat til at holde øje med dig, hvis du nu skulle komme i problemer?"
|
|
|
Post by Shinee on Mar 13, 2009 19:43:32 GMT 3
"Nej." sagde Shinee og smilede hemmelighedsfuldt. Hun kiggede ned og afgjorde med sig selv at de ikke var for højt oppe til at hun kunne springe uden af brække noget. Hun kyssede ham let på kinden og slap ham for at falde ned mod jorden. Hun landede elegant og uden mere end et lille bumb.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 13, 2009 19:53:22 GMT 3
"Du kan tro nej!" hvæste Ryonell og styrtdykkede på samme måde som han havde gjort før, da han havde ladt dem falde. Han rakte hånden ud og fik fat i hendes hår, baskede op igen og fik sin ene arm under hendes ene armhule og rundt om hendes bryst, og de fløj nu hans mave mod hendes ryg. Han slap med den hånd der havde haft hendes hår og opdagede at han havde fået en tot med. "Du har faktisk et meget fint og velplejet hår," meddelte han og strøg hende igen over håret med sin halvt beskidte hånd.
|
|
|
Post by Shinee on Mar 13, 2009 19:59:40 GMT 3
Shinee skar ansigt. "...har snart ikke mere, når du bliver med med at rive det af!" mumlede hun og skulede bagud. "Hvorfor vil du ikke lade mig komme ned? altså, det er ikke fordi du får noget ud af at have mig hængende heroppe." sagde hun og ville trække på skulderne, men fandt det for besværligt.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 13, 2009 20:08:01 GMT 3
"Må man nu ikke engang have det sjovt?" spurgte han "uskyldigt" og forsøgte at finde en mere behagelig måde at have hende i en arm på... Selvfølgelig for ham selv. Hun ville overleve, selvom hun nok ville have ondt i sine fine, pænt formede bryster i lang tid bagefter. Medmindre han klarede at slå hende ihjel, selvfølgelig, både hvis det var med vilje og hvis det var en fejl.
|
|
|
Post by Shinee on Mar 13, 2009 20:16:54 GMT 3
Hun holdt en snerren tilbage og skjulte sin vrede mod ham. "Jo, nu du siger det." sagde hun så og smilede. Hun drejede sin hånd så den pegede bagud, men holdt den ude af hans synsfelt. En pil fløj forbi hans ansigt igen. Hun grinede. "Er det ikke sjovt? Der er noget der kan skyde dig ned hvert øjeblik og du ved ikke hvad der er."
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 13, 2009 20:22:50 GMT 3
"Ryonell kiggede denne gang over mod det sted pilen var kommet fra, lod dem dale en halv meter ned og fløj derefter hen mod den væg pilen var kommet fra. "Hvad er det for noget?" spurgte han ligegyldigt, men under sin hårde, beskyttende skal var han pludselig nysgerrig. Lettere skræmt, ja, men også nysgerrig.
|
|
|
Post by Shinee on Mar 13, 2009 20:28:24 GMT 3
"Jeg siger det ikke, før du behandler mig ordenligt." sagde Shinee og smilede. Hun fornemmede hans nysgerrighed og smilede bredere. Hun vred sig lidt, fordi det begyndte at gøre en smule ondt. "Eller på den anden side. Hvis du fortsætter med at behandle mig dårligt kommer du ikke til at vide det i lang tid, eftersom det vil slå dig ihjel." tilføjede hun så let ligegyldigt.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 13, 2009 20:32:29 GMT 3
Han grinede. "Lad det dræbe mig, jeg er ligeglad. Jeg skal nok sørge for at du i det mindste kommer slemt til skade af at dræbe mig. Hvad er det? Vil du ikke nok sige det, nu hvor det lade til måske at blive det sidste jeg nogensinde finder ud af?" Mørkedæmonernes sindssyge glimtede i hans øjne, udløst af hvad det nu var der havde udløst det.
|
|
|
Post by Shinee on Mar 13, 2009 21:34:16 GMT 3
"Min lille mørkedæmon..." hviskede Shinee og rystede let på hovedet. "Du har slet ikke lyst til at finde ud af hvad det er." Hun tog fat i hans arme og skubbede alt hvad hun kunne udad. Hun løsnede grebet så meget at hun kunne glide fri og dalede mod jorden. Hun landede i en stol og vinkede op til ham. Så stillede hun sig op parat til at undvige hvis han dykkede efter hende igen.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 13, 2009 21:40:11 GMT 3
Ryonell stirrede surt ned på hende. "Jeg er ikke nogen 'din'," sagde han surt og blev flyvende med armene over kors, tydeligvis meget fornærmet. Men han blev oppe i luften, meget tæt på loftet, og gad ikke tage ned. Han var træt, men han ville blive deroppe, om så han skulle falde ned på grund af enten sult eller træthed.
|
|