|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 16, 2009 12:34:35 GMT 3
Benene var rettet imod Shinee da han styrtede mod jorden, og han landede med en fod på hver side af hende og han huggede sværdet mod hendes hoved. På en eller anden måde ramte han hende med den flade side, og han stivnede. Han ville slå hende ihjel. Hvorfor kunne han ikke bare gøre det?
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 16, 2009 12:37:40 GMT 3
Et skingert skrig fløj fra hende automatisk, men hun mistede endnu ikke bevistheden. Hun kunne ikke slippe virkeligheden, som hun kunne slippe alt andet.
Var det hendes fejl? hendes svaghed... Hun krympede sig, uden at bemærke Ryonell. Smerten forsvandt i floden af følelser og tanker.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 16, 2009 12:44:33 GMT 3
Endnu en gang slog Ryonell hende med sværdet flade side, da han havde rystet den første bølge overraskelse af sig, og han havde ikke tænkt på at vende sværdet. Han havde fat i det med begge hænder, så slaget var hårdt. Skyndte han sig, kunne han endnu få fat i de to hvis han fik overblik. Hun skulle bare slippe!
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 16, 2009 12:49:52 GMT 3
Shinee gispede anstrengt og sparkede ud efter hans ben. Magien bandt hende endnu tættere til jorden og hun holdt øjnene lukkede. Hun ville ikke se ham gøre det, se ham dræbe hende, så hun kunne jo bare lukke sig inde. "...du skal bruge den skarpe side, hvis jeg skal dø..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 16, 2009 12:53:49 GMT 3
"It's not quite as fun, you know?" sagde Ryonell og slog hende endnu en gang, og han begyndte faktisk at mærke det. Glæde ved at slå hende på denne måde. Det var... uhyggeligt, kribblende, men alligevel... Godt. På en underlig måde. Han var lige ved at glemme de to, da han igen hamrede sværdet mod hendes hoved. Han lagde slet ikke mærke til at hun sparkede efter ham.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 16, 2009 12:59:10 GMT 3
"better not listen to you... idiot." hvislede hun og krympede sig endnu mere. Hun bemærkede ikke tårerne, men vidste at regnen lige nu var blevet erstattet af blod. Hun ville dø af blodmangel snart. Ikke at det skræmte hende. "I don't to se you do this..." hun sparkede lodret opad.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 16, 2009 13:04:05 GMT 3
Ryonell bandede og krummede sig sammen i ren refleks. Hun havde ramt ham i skridtet. Selvfølgelig skulle hun ramme ham i skridtet! "Du bruger beskidte kneb," hvislede han, og rettede sværdet op igen. Han huggede lige ned, efter hendes hoved, og det der skræmmende raseri var at finde i hans gule øje.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 16, 2009 13:08:13 GMT 3
"næppe efter din standart." Hun slog øjnene op og rullede til siden, med et sæt. Det var det der reddede hende. Hun kravlede frem og greb fat i en ny gren. Knugede den ind mod sig og bandt sig på ny til jorden. "Jeg vil ikke se dig dræbe mig, og du fik mig til at kigge."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 16, 2009 13:12:15 GMT 3
"Ser intet problem i det!" Han spyttede ordene ud. Han var rasende. Ikke bare irriteret, ikke bare vred, men han var rasende. Han huggede efter hende endnu en gang, og så ikke engang om det var det flade eller den skarpe side han slog med. Hun skulle dø! Han havde slået ihjel for mindre! Desuden kunne man også godt dræbe med sværdets flade side.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 16, 2009 13:16:05 GMT 3
Shin rullede videre og var ved træets mørke stamme. Hun kravlede op af den og stod ret op. Hendes øjne var udtryksløse. "Why don't you kill me? you don't even try!" Hun smilede hånligt og sparkede igen, faretruende tæt på at ramme som før. Hun var ikke sig selv, en del af hende var forsvundet. Men det var en lille ubetydelig del. Det var mest smerten.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 16, 2009 13:18:51 GMT 3
Ryonell ignorerede hendes ord og huggede igen. Han savnede kloen et øjeblik, men den tog så lang tid at få på plads. Sværd var store og klodsede, selvom han kunne finde ud af at bruge det. Endnu et hug efter hendes mave, og han gik i luften og kom udenfor hendes rækkevidde. Han stilte sig derefter på en gren over hende og huggede igen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 16, 2009 13:22:56 GMT 3
Hun bøjede sig og synes at kunne hører sine knæ knirke modvilligt. "Hvornår indser du det? du kan ikke slå mig ihjel..." Hun smilede køligt og bandt sine føder til jorden. Med et skød en pil op mod ham, med retning mod hans skulder. Hun holdte buen rettet mod ham, sikkert, selvom hun var svag af blodmanglen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 16, 2009 13:26:47 GMT 3
Ryonell lænede sig til siden og fremad, og dykkede med hovedet nedad, mod hende. Pilen havde snittet hans kind, men han lagde ikke mærke til det eller blodet, med alt den adrenalin der skød rundt i hans krop. Det han lige nu ønskede mest, og som alle hans tanker var rettet mod, var at slå hende ihjel. Hun kunne snakke så meget hun ville. Så længe hun ikke selv kunne slå ham ihjel, var han i stand til at dræbe hende.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 16, 2009 13:34:46 GMT 3
Hun smilede op til ham og forsvandt... For at dukke op, et par meter væk fra hvor hun før stod. "Du kan ikke Ryonell. Giv op." Hendes øjne var som kul, og hendes hår var blevet rødt. Det var mærkværdigt at hun kunne holde sig oprejst. "Du har haft så mange chancer og du griber den, som du ved ikke vil lykkedes."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 16, 2009 13:39:00 GMT 3
"Du taler for meget!" hvæste han, og sprang frem igen. Han kunne ikke give op. Det var ikke ham. Han var lige ved at sige noget mere, men gad ikke spilde tid på det alligevel. Hun kunne tale og tale. Men det kunne ikke nå ham. Dræb ham, ja, det måtte hun gerne. Hun var værdig. Hun var faktisk værdig. Men hun gad anstrengte sig jo ikke!
|
|
[/URL]
