|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 12, 2009 14:12:12 GMT 3
Lænken stoppede dem, og Ryonell snublede. Hvorfor skulle de også? Alle var da så glade for at hjælpe den prinsesse! Men de ville lade ham ligge og rådne op? Ja, selvfølgelig, der var da også typisk! Og når nogen så gad hjælpe ham, skulle det være to hekse der bandt ham sammen med hende. Han forsøgte sig op igen og var begyndt at vågne for alvor nu. Han havde vidst aldrig før frosset så meget.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 12, 2009 14:22:13 GMT 3
"Hvad?!" udbrød kvinden og manden slap Shin som om han havde brændt sig. "Måske er det ham der har gjort det mod hende. Forsøgt at drukne hende."
"Tror du? Og nu vil han tage hævn?" gispede kvinden og kæmpede for at holde Shin ved egen kræft.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 12, 2009 14:25:59 GMT 3
Hævn? Han havde ikke forsøgt at drukne nogen. Men han ville ikke have noget imod at hævne sig på manden. Beskyldning. Noget han kunne ignorere. Hvis han ville. Det ville han ikke. Han tog nogle skridt frem mod manden, og kvinden med Shinee stod tilfældigvis mellem dem. Han tog endnu nogle skridt og skulle så have balancen igen. Hans lemmer var stive. Han havde måske været ude i regnen i timer? Det føltes sådan.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 12, 2009 17:26:44 GMT 3
Manden trådte frem foran kvinden og Shin med et håbløst forsøg på at se rolig ud i ansigtet. "Gå væk fra os!" udbrød han og slog hun med armene.
Shin mærkede nogen holde sig. Fremmede... Hun slog ud og åbnede øjnene, da hun trillede ned på jorden. Hun fik øjne på Ryonells ben og kravlede mere ubevist end bevist hen mod ham.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 12, 2009 17:40:00 GMT 3
Ryonell fortsatte med at gå endnu nogle skridt frem, uden at lægge mærke til Shinee. Manden gik tættere på ham... Det var fint nok. Så skulle han ikke bruge så mange kræfter på at gå hen til ham. Hvordan skulle han dræbe ham? At kvæle ham var trættende, og han havde måske ikke kræfter nok til at slå næsebenet op i hjernen eller knuse luftrøret. Det samme gjaldt andre vitale punkter, og han så ud i søen. Han tog endnu et skridt frem og havde bestemt sig, og hans slatne, stive gang nærmest forsvandt da han gik helt tæt på og gav manden et slag i nyren. Manden nærmest klapsede sammen, og Ryonell tog fat i hans ben og vendte ham med hovedet nedad og vadede ud i søen. Hans hjerne føltes stadig lige så mat som kroppen havde været før, men den vidste at den var i gang med det, den var bedst til. At tage livet af et andet væsen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 12, 2009 17:51:37 GMT 3
Shin spærrede øjnene op og kastede sig frem mod Ryonell. "svagpisser..." hvæsede hun og slog armene om hans ben. Hun kravlede nærmest op af ham og holdt om ham for ikke at falde om. "giv slip, nu, svagpisser..." hvislede hun, rakte ud og tog fat i hans arm.
"utrolig dum du er for tiden, skat!" hviskede hun i hans øre og hendes øjne spillede. Skuespilleren var tilbage.
Kvinden stod bare stivnet og turde hverken løde eller hjælpe.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 12, 2009 18:16:15 GMT 3
Manden havde næse og mund under vand og kæmpede for meget med at få hovedet op ved at støtte hænderne mod bunden til at kunne slå Ryonell. Mørkedæmonen flyttede blikket til hende og overvejede for og imod et stykke tid. For... Han ville dræbe manden og få hævn... over hvad? Betød ikke noget. Imod... Shinee sagde det, og kæresten eller så på... Han så ingen grund til at lade være. Han tog et skridt frem og trådte på mandens ene hånd, da han havde fundet ud af at han kunne komme op ved hjælp af mavemusklerne. Han tog den anden fod ved den af mandens arme og trak udad, og gled også ud med den fod han havde på mandens hånd. Manden kom nu helt under vand.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 12, 2009 18:36:43 GMT 3
"Ryonell giv slip... Jeg beder dig... Jeg tigger dig om at give slip. Jeg vil gøre alt for det..." Hviskede hun igen og denne gang passede tonefaldet og øjnene til hendes ord. Hun ønskede ikke at han skulle dræbe manden. Hun ville ikke have at han dræbte ham. Ikke nu. Han måtte ikke...
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 12, 2009 18:40:36 GMT 3
Et øjeblik så Ryonell igen på prinsessen, inden han slap den nu bevidstløse mand og vendte sig om. Hun kunne selv finde ud af det. Han lå med hovedet nede mod vandet og så død ud i regnen, men han var måske i live. Ryonell fandt det ikke interessant. Han gik bare op og satte sig i regnen og frøs. Han kunne blive syg... Men det var vel ikke så vigtigt. Han kunne overkomme en sygdom.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 12, 2009 18:43:45 GMT 3
Shin måtte koncentrere sig for ikke at falde om. Hun greb fat i manden og trak ham med op på breden. Kvinden tog over, nærmest inden Shin havde sluppet ham og trak ham væk.
Hun kiggede på Ryo og smilede svagt, træt. Satte sig på breden og lukkede øjnene.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 12, 2009 18:50:45 GMT 3
... Jeg har faktisk ikke skadet den idiot det mindste... Et slag i nyrerne gør ondt, men det er det eneste der er at sige om det ... Jeg forstår det ikke... Vandet i søen hoppede uregelmæssigt på grund af regnen, og Ryonell stirrede ud over det. Der var svage bølger, ikke noget at snakke om. Næsten helt vindstille. Og så faldt regnen.
Imens forsøgte kvinden både at hjælpe sin mand og komme væk fra dem... Eller i hvert fald Ryonell. Shinee havde trods alt reddet manden, og det var Ryonell der havde hoppet på ham uden nogen grund.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 12, 2009 18:56:00 GMT 3
Hun rykkede langsomt over til ham, havde åbnet øjnene igen. "Mange tak... Men jeg sagde jeg ville gøre hvad som helst, så jeg skal nok gøre hvad du siger.." hun smilede træt og løftede et øjenbryn. Hendes blik var lidt fjernt men rettet mød hans ene øje og var alligevel så klart, at man kunne være sikker på at det ikke var tågesnak.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 12, 2009 19:15:01 GMT 3
"Then go away from me," sagde Ryonell uden at kigge på hende. Han frøs endnu mere, men var ved igen at nå det stadie hvor han ikke lagde mærke til det. Det var bare kulde, som ikke betød noget for tankerne. Og det var tankerne Ryo gik ind i, selvom tankerne ikke handlede om noget. De fløj rundt i en tåge der havde bredt sig om Gwui og den tilværelse der havde betydt Gwui.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 12, 2009 21:42:14 GMT 3
"Selvfølgelig..." Hun havde næsten forventet det men kunne alligevel ikke skjule det let sårede blik. Hendes mund var kun smal streg og trætheden tyngede hende. Hun flyttede sig så langt væk som mulig, med ryggen til ham og lukkede øjnene. Stilheden lagde sig over området, men kvinden trak sin mand længere væk.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 12, 2009 22:05:16 GMT 3
Meget langsomt vendte han hovedet over mod kvinden, og hun så forskrækket op på hende. Skulle han... dræbe dem? Han ville gerne. Langsomt flyttede han blikket til søen igen, og tænkte over det. Der var intet andet for end af Shinee sagde imod. Han opdagede ikke engang selv da han kastede sig imod kvinden lige i det øjeblik hendes mand åbnede øjnene.
|
|
[/URL]
