|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 8, 2009 13:38:34 GMT 3
"Stadig siger du det uden at være i stand til at stå op. Men du ved hvad jeg mener om det med at slå mig ihjel. Gør bare et forsøg, og jeg takker dig, hvis du klare det." Han sad endnu og stirrede ud i luften. Han burde skride. Eller hvad? Hvor skulle han skride hen? Hans far havde sikkert ikke en fin middag parat til ham, og desuden skulle han over regnskoven igen. Og hans instinkter fandt det meget dumt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 8, 2009 13:58:51 GMT 3
Shinee kiggede på ham og løftede et øjenbryn. "Så jeg må godt slå dig ihjel? Og du gør ingen modstand? Det er en fristende mulighed... Ligenu har jeg faktisk lyst til at gøre som du ønsker..." mumlede hun og lagde sig på ryggen, så hun kunne betragte ham. "På den anden side, vil du i hvert fald ikke slå mig ihjel..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 8, 2009 14:02:27 GMT 3
"Jeg har tænkt mig at gøre modstand," sagde Ryonell og fortsatte med at forsøge at finde ud af hvad han ville. Han ville til Jeanore. Han brød sig ikke om bjergene, men han havde måske mulighed for at falde til ro og starte et nyt liv der, eller i hvert fald finde en, der var stærk nok til at dræbe ham. Han rejste sig og fløj i op over træerne igen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 8, 2009 14:13:26 GMT 3
Shin nåede at gribe fast i hans fod, og fulgte med. Det var rarer end at skulle hænge ti meter bagude. "Hvorfor skulle du dog det? du vil jo bare dø..." Hun kiggede op på ham og kæmpede sig op af hans ben. "Er døden en befrielse?.."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 8, 2009 14:27:22 GMT 3
"Fordi at lade nogen dræbe mig ikke er en måde at dø. Kun en kujon overgiver sig frivilligt til deres modstandere, og muligheden for at tage mit eget liv er lavere en overgivelsen til en modstanders nåde og barnhjertighed. Jeg har ikke tænkt mig at dø, liggende på knæ, tiggende for at opleve det befriende sted vi kalder døden. Selvom jeg formentligt kommer i helved til evig pine." Hans kulde var tilbage, og han betragtede hende med det normale blik. Han var vågen, men tanken om Gwui lå endnu fastklemt i hans hoved.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 8, 2009 14:33:59 GMT 3
"Jeg kan genkende dit blik." klukkede hun og løftede et øjenbryn. "Hvem gider også og høre på din bedende stemme, for du er for ynkelig. Det er du sådan set i forvejen." Hun smilede overraskende varmt op til ham og kiggede så rundt, holdt stadig godt fast i hans ben. Hun var kravlet så højt op at hun kunne slå benene om ham også.Nynnede lavt for sig selv, en halvtrist, melodi, fra en gammel sørøver vise.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 8, 2009 14:44:51 GMT 3
"Jamen, du har det jo så sjovt med at nedgøre mig med dine idiotiske påstande," mumlede han og så op igen. Han mærkede sorgen rettet mod nyheden om Gwuis død og forsøgte at skubbe det væk, som han gjorde det med alle andre følelser, men den nægtede at forsvinde. Det brød han sig ikke om. Han havde brug for at have kontrol over sine følelser.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 8, 2009 14:49:53 GMT 3
Shin nynnede bare videre og kiggede ned på jorden og landskabet omkring. "Hvor skal vi hen nu?" spurgte hun så stille, efter et stykke tid. Der var langt hjem, set fra hendes synspunkt, men hun vidste ikke om hun ville hjem. Der var sket for meget, det var... næsten skræmmende.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 9, 2009 13:27:12 GMT 3
Ryonell stirrede fortsat ned på hende. Han så op igen og baskede med vingerne, da det gik op for ham, og han stirrede ned mod hende igen. Hun... Hun krammede ham. Hun krammede hans ben. Han sparkede ud efter hende med det frie ben mens han knurrede et eller andet utydeligt. Hun skulle altid være så besværlig!
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 9, 2009 13:34:25 GMT 3
Shin stirrede forskrækket op på ham og slap ham så hun hang i en hånd igen. "Dit svin! Jeg gider ikke blafre 10 meter bagude!" råbte hun så og greb fat med begge hænder. "Hvis du skal være sur, hvorfor så på mig?!" sagde hun og stirrede ind i hans øjne, med hårde øjne.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 9, 2009 16:44:56 GMT 3
Ryonell kiggede bare på hende og så så op igen. "Solitanersvin," rettede han hende koldt. Hun skulle hellere blafre ti meter bagude. Meget mere behageligt. For ham, selvfølgelig. Han sparkede ud efter hende endnu en gang uden at kigge på hende, og uden at det faldt ham interessant om hun blev hængende. Et lille forsøg kunne ikke skade andet en at gøre hende sur.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 9, 2009 17:29:07 GMT 3
Shin slap ind hun blev ramt og holdt vejret mens hun faldt mod jorden. Det stoppede med et ryg og hun hang i sin arm igen. "Svagpisser lyder altså bedre end begge dele!" råbte hun så op til ham og vippede hovedet let fra side til side. Det ville blive en laaaaang tur.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 9, 2009 19:06:34 GMT 3
"Men solitanersvin er i det mindste sandt!" råbte Ryonell tilbage, og der var foragt i hans stemme der ikke lod til at være rettet mod hende. Var det navnet eller landet eller hvad var det? Han så op igen, og blikket blev fjernt. Det var åbenbart Gwuis tur til at stikke kniven i ryggen på ham... Alle gjorde det på et eller andet tidspunkt... Hvorfor var han også begyndt at stole på den idiot? Han fik tårer i øjnet da en ny, stærk bølge af sorg ramte ham.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 9, 2009 19:15:46 GMT 3
"Det er det andet da også!" udbrød hun hidsigt, men sukkede så. Det ville ikke hjælpe.
"Hvor skal vi hen? Vil du være sød at svare mig?" spurgte hun så udtryksløst.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 9, 2009 20:05:42 GMT 3
Jeanore, var svaret, men det gik op for Ryonell at han var tvunget til at stoppe og lande for at få kontrol over sine følelser igen. Han burde dræbe hende. På trods af alt hun sagde, frygtede han, at han ville ende med at stole på hende. Han stoppede tankegangen og begyndte at dale, og ville sørge for at hun fik en meget hård landing.
|
|
[/URL]
