a beer, a bed and goodnight //done

[Shinee]

"ja... Jeg har min far... Som jeg ikke bryder mig meget om," sagde hun og kiggede i hans øjne. Hun smilede skævt og lænede sig let fremover mod ham. Hun var ikke helt sikker på at han havde gættet hvem hun var, og var nysgerrig. "Er du færdig med at spise?" spurgte hun så og nikkede mod hans tomme tallerken.

[Ryonell Bornakore]

"Ja, jeg er færdig," sagde han. Hun var helt sikkert prinsesse Shinee, faderproblemerne overbeviste ham endnu mere. Han gik ud på et mere følsomt område for prinsesse Shin. "Hvad skete der med din mor?"

[Shinee]

"Hun er død." sagde Shinee og så ikke ud til at være påvirket over ordene. Hun smilede stadig og kiggede på hans klap. "Hvordan skete det? altså hvordan fik du klap for øjet?" spurgte hun og lænede sig nysgerigt frem.

[Ryonell Bornakore]

"Som jeg allerede har sagt; jeg er enig med jeres kentaurer om minotaurerne. Det var det der tog mit ene øje, eller rettere halvdelen af det, for ikke at nævne min mor og bror." Hans ansigt var neutralt da han det, og der var ikke en skælven i hans stemme, og det fik hans største sandhed til at virke mere som en løgn end noget andet han havde sagt i løbet af aftenen. "Det får mig til at ligne en ung krigsveteran, eller en soldaterhelt. Og som fremmed i et land er det ikke ligefrem en god ting at ligne en der er parat til at kaste sig i døden for min konge eller overordnede."

[Shinee]

Shinee grinede let og smilede. "Det' har du ret i," sagde hun og trommede med fingerne på bordet. Hendes øjne var tænksomme, og hun overvejede om historien med hans mor og bror var en løgn, men hun så ingen grund til hvorfor han skulle lyve. Så hun troede så meget på ham som hun nu turde - hvilket vil sige ikke særlig meget, men nok ikke til at stille flere spørgsmål.

[Ryonell Bornakore]

"Har du nogensinde følt at du levede på en løgn?" spurgte han ud i luften og smilede. Han var fuldkommen sikker på at han havde prinsessen foran sig, og han overvejede pludselig at dræbe hende. Det ville være en sejr for de andre lande at kongen ville blive sønderknust over tabet af sin yndlingsdatter, og han selv ville kunne spores tilbage til Solitopia som en af dets borgere. Markare og Solitopia ville være de første der kom i krig med hinanden hvis beskyldningerne skulle komme mod de stolte borgere af Solitopia, og alle i byen her vidste at han skulle komme fra det land og var den eneste fremmede i den lille by.

[Shinee]

"Nej." sagde hun så og rystede bestemt på hovedet. "At leve på en løgn er ikke et liv. Du kan lyve, men ikke leve på en løgn der et sted er en sandhed." sagde hun og smilede stille. Hendes øjne var stadig kølige og hun stoppede med at tromme på bordet. "Har du prøvet det?"

[Ryonell Bornakore]

"Ja, længe, mine første år i Solitopia." Og mine eneste år, forsatte han i hovedet, og så ned i sin tomme tallerken. Han var ikke sulten, men havde lyst til at spise. Ligesom at han havde lyst til at drikke sig fuld, selvom det var spionernes tabu. Men vidste ikke hvad man endte med at gøre.

[Shinee]

Hun smilede stadig og lagde hovedet på skrå. Hun bestilte fraværende endnu et krus øl og så meget betænksom ud. "Vil du have et krus med? Jeg fik ekstra i løn, så..." hun grinede kækt. Det var ikke en løgn, eftersom hun måtte gøre sig fortjent til pengene, hun tog fra sin far.

[Ryonell Bornakore]

Han rystede på hovedet med et smil der ikke nåede øjnene, men alligevel ikke så ud til at være ondskabsfuldt, selvom han mere og mere blevb overbevidst om at det bedste at gøre nok var at dræbe hende eller tage hende til fange. "Jeg skal ikke have for meget. Jeg er stadig ny her, og det vil ikke imponere min arbejdsgiver og vært hvis jeg kommer hjem og ligger mig i stalden, og så vågner op om morgenen med tømmermænd. I hvert fald ikke før jeg har overbevidst ham om at jeg er en så størk og god markarbejder at jeg er mere værd end de andre, selv med fuldemandshovedpine og sløret syn. Det ene krus risikere at tage det andet, du ved."

[Shinee]

"Det ved jeg... Bedre end de fleste..." mumlede hun og strakte armene ud til sidderne. "Men i så fald bliver her kedeligt hurtigt..." Hun rejste sig og rettede lidt på sin bluse. "Og eftersom du ikke drikker, vil du nok heller ikke med..." Hun smilede kækt og tømte sit krus. Hvis han valgte at følge med havde han et problem.

[Ryonell Bornakore]

Han ville ikke miste hende af syne, men kunne alligevel ikke drikke hvis han skulle være en god spion. Det var også så forfærdeligt at være fuld og opdage at man ikke vidste hvad man havde lavet. Han rejste sig og smilede. "Jeg behøver jo ikke at drikke," sagde han.

[Shinee]

"Selvfølgelig ikke. Det ville bare være sjovere." Hun smilede og tænkte sig om. Hun kunne trække ham op i det rum hun havde lejet og så kunne hun se hvad der skete... "Vil du så med op?" spurgte hun og begyndte langsomt at gå. Hun kunne tvinge ham til at sige hvilket land han kom fra... Hun smilede for sig selv. Det kunne blive sjovt.

[Ryonell Bornakore]

"Ja, jeg kommer, min prinsesse," sagde han drillende og kløede sig over klappen. En gammel vane, selvom det ikke havde effekt på den evige kløen der gemte sig bag den. Hvordan mon hun reagere på hans sidste ord? tænkte han, let lumsk. For en normal mand kunne, og ville, det være en måde at fortælle hende om kærlige og seksuelle løfter, men hun kunne vel ikke vide noget.

[Shinee]

Hun smilede frækt og gik op ad trappen. Så han havde gættet hvem hun var. Det var imponerende. Så han var spion og han havde fået viden om hende fra sit hjemland. Hun stoppede foran en dør og låste den op med en nøgle hun havde modtaget tidligere.