|
|
Post by Heltan Apon on Sept 16, 2009 18:59:29 GMT 3
"Jeg vil lade være," sagde Heltan med et respektfuldt nik og steg af Trommoon, og hesten sukkede dybt. "Så tung er jeg heller ikke," sagde Heltan falskt fornærmet, tvang sit smil væk, og Trom rystede uenigt med på hovedet. Jooo, han var da tyk. Heltans smil tvang sig tilbage med en stædighed der oversteg midanerens egen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 17, 2009 14:31:57 GMT 3
"tro mig. Jeg er her ikke kun på grund af status og forretninger. Jeg har et nyt projekt. Slavefrit land... Men det har ikke så meget med dig at gøre. Jeg er nysgerrig... Hvor langt vil du gå for hvad du har gang i??"
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 17, 2009 17:09:37 GMT 3
"Jeg vil gå til døden af det sidste menneske," mumlede Heltan. "Jeg vil gå langt ud over min egen død. Men at dræbe alle mennesker, det ville ende i en massakre og vi ville ikke komme længere." Trom prustede og skrabede i jorden af utålmodighed. Den ville videre, eller smadre skallen på denne pige og suge hendes blod. En af delene, ikke stå og lave ingenting.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 17, 2009 18:02:12 GMT 3
Shin nikkede. Det var næsten hvad hun havde forventet. "Du må finde en løsning. Jeg kan hjælpe med at skabe den løsning. Selvom jeg på ingen måde vil tillade at vi begår massemord på de mennesker der findes..." hun tænkte sig om. Menneskedelen af befolkningen forsvandt. Væsnerne blandede sig på tværs af racer og der blev flere halvblods.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 17, 2009 18:32:28 GMT 3
"I sidste ende håber jeg heller ikke at det bliver enden på det hele, måden vi 'løser' vores problem. Men det også hvad midanerne ønsker og hvad de forstår. Hvis du risikere livet på at komme med mig og møde mit folk, vil jeg arbejde sammen med dig om at få lavet en løsning vi kan bruge." Han vidste godt hvor han ville hen med dette.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 17, 2009 18:39:08 GMT 3
"Jeg risikere livet ved at stå her. Jeg risikere livet ved at møde op og tvinge slaverne fri af deres herre. Jeg skal risikere mit liv for midanerne. De er en del af dem der bor mit land. Og jeg vil gøre dem fri, så de kan vælge." Hun kiggede på Heltan og hendes øjne var næsten hårde af hendes beslutning. "Det var... er... og vil blive mit valg."
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 17, 2009 22:25:50 GMT 3
Det allerede brede smil på Heltans ansigt blev bredere mens han kiggede på hende, og han flyttede blikket fra hende derefter. I underdanig respekt, og han vidste det. Han havde aldrig troet han ville gøre dette mod noget menneskelignende væsen. "Jeg kan lide dig," sagde han så, og ordene virkede underlige.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 18, 2009 22:20:51 GMT 3
Hun smilede og trak på skulderne. "Det var da dejligt." Hun kiggede stadig på ham og hendes blik forandrede sig ikke meget, det blev kun en smule roligere. "Du risikere næppe livet ved at møde op ved mine folk. Men vil du risikere livet for at redde de af os menneskelignende væsner, som vil risikerere livet for jer?"
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 18, 2009 22:36:07 GMT 3
"Kommer an på situationen og den slags ting," sagde Heltan med et skuldertræk. "Jeg hælder mest til at være villig til det, men jeg nok ikke hjælpe så forfærdeligt meget." Hans hale strøg over Troms mave, og hesten fnøs af ham og troede med sine skarpe tænder. Heltan strøg bare dyret over mulen uden at føle andet end kærlighed til det store dyr.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 18, 2009 22:46:11 GMT 3
Shin betragtede ham, med et tænksomt udtryk. Hun kunne måske forstå ham en smule, men hun havde ikke respekt for hans svar. Hun ville stille sig foran hans folk. Hun burde ikke være overrasket og betragtede ham fortsat. Tankerne kørte på højtryk. Ville hun ofre hvad der skulle ofres, hvis der skulle ske noget.... Hun var ikke sikker.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 18, 2009 22:58:28 GMT 3
Heltan lod igen øjne glide over på hende, og hans øjne var hårde. "Jeg vil gøre alt for mit folk," sagde Heltan. "Men jeg ved ikke om jeg ville være i stand til at tænke på det, hvis personen, jeg skulle redde, var min gamle ejer som havde skiftet mening." Det var et eksempel der var usandsynligt, men det viste alligevel hvad han mente. Han havde følelser for mange folk der var så brændende at han ikke ville kunne andet end at vende dem ryggen i deres egen nød.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 19, 2009 22:29:52 GMT 3
Shin trak på skulderne og stirrede bare tilbage. "Sådan ligger verden. Onde cirkler." Hun strakte armene op i vejret og gabte. "Jeg forsøger at rette op på noget. Men jeg kan ikke gøre det uden din hjælp." Hun smilede skævt og lagde hovedet på skrå. "Fordi de næppe vil stole eller lytte til mig."
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 20, 2009 0:26:55 GMT 3
Heltan nikkede langsomt. Han vidste, hun havde ret, og selvom han var tvunget til at respektere hende, var han stadig bange for at stole på hende. Hun virkede venlig og godhjertet, og det virkede som om hun ville hjælpe, men hun mindede ham om Sillena. Han kunne måske stole på hende, han så det som en mulighed, men han ville være sikker.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 20, 2009 17:36:28 GMT 3
"Vi har ganske rigtigt en opgave foran os. Hvis vi skal komme videre." Hun smilede stadig og løftede et øjenbryn. "Først skal de stole på dig. Så skal du stole på mig og omvendt." Hun satte sig på en stor sten. Den stod en smule malplaceret i skoven, men det var et bevis på at landskabet engang havde været anerledes.
|
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 20, 2009 23:33:24 GMT 3
Heltan nikkede langsomt, og selvom han stadig smilede, blev hans ansigt alvorligt. Han lavede en bevægelse med hånden, som fik Trom til at bevæge sig ud i skoven alene. Han havde kun en lille smule af skylden hvis hingsten overfaldt et menneske, og han regnede med at hesten holdt sig i skindet. "Der er lang vej endnu," mumlede han da han langsomt satte sig på stenen ved hendes side. Han var et øjeblik bange for at han rystede da han rørte hende.
|
|
