|
Post by Heltan Apon on Sept 24, 2009 23:04:16 GMT 3
"Præcis. Du er meget let at snakke med." Han kløede sin hals og betragtede hende lidt. "Selvom jeg nyder smykker mere end våben, så er våben mere... nyttefulde. Smykker er pynt som de rigere har råd til at tage på." Han så ned på sine lange negle og smilede lidt videre. De var meget rene og pæne for en smed og midaner.
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 16:35:27 GMT 3
"For nogen er en snavset og grim gammel dukke det dyrebareste. For noget er et par små sten og en gammel stofsnor et smykke. Det kommer an på hvad man antager er smukt." Hun smilede og trak på skulderne. "Og tak for komplimenten. Tror jeg. Men smykker, er en delt mening, og jeg tror selv de fatigste har smykker."
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 25, 2009 17:00:01 GMT 3
"Men selv de fattigste er rigere end de fleste midanere." Med de fleste midanere mente han nærmest alle andre midaner end sig selv. Han havde penge, og mange af dem. Stjålet fra hans tidligere ejer, som var rigere end han kunne bruge. "Problemer er bare at jeg nyder at arbejde med guld mest, og at guld ikke bruges til våben." Et meget lille problem, men det plagede ham en smule.
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 17:07:55 GMT 3
"Går midanere op i guld og sølv? andre midanere end dig altså..." Hun kendte jo ikke meget til folket, men hun vidste at Heltan ikke var som de andre. "Vi bevæger os på farligt område. Midanerne er nødt til at arbejde og handle med andre for at tjene penge."
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 25, 2009 17:20:13 GMT 3
"Nej, de andre midanere er ligeglade. Og jeg kan blot lide arbejdet. Guld er blødt og anderledes end andet metal." Han smilede til hende. "Og midanerne i Mida ønsker stadig bare at leve for sig selv, uden at blande sig med andre. Det går ikke, men det vil de ikke indse. De ses måske som dummere end mennesker - og er dummere - men de er alligevel kloge nok til at være tvunget ind i samfundet."
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 17:28:35 GMT 3
"Midanerne kan ikke leve i fred. Hvis de skaber deres eget land i Mida og bliver anerkendt som land ville det være nemmere. Så tror folk mere på midanerne og landene vil være mere villige til at handle med dem. De kan ikke leve i fred, så længe der ikke sker noget med handlen." Hun tænkte sig om. Det var der problemet egentlig lå. Visse midaner kunne nemt få en masse arbejde ud af selv Mida, men de udnyttede det ikke og det udnyttede alle andre til at lokke midanerne væk fra Mida. Som slaver.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 25, 2009 17:36:05 GMT 3
"Midanere tænker ikke på den måde," sukkede Heltan. "Jeg skal bruge mange år på at overtale dem til noget i den retning, og der er der risiko for at jeg ikke længere er så populær som jeg er nu. Det vil betyde at de føre planen om at dræbe menneskerne ud i livet." Han kunne ikke sige hvordan det ville ende, men der var mest risiko for at midanerne ville tabe.
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 17:42:53 GMT 3
"Du kan også bare sige det som det er: Midaner over alle lande bliver dødsdømte og i bliver udryddet. Vi andre mister endda ikke særlig meget, fordi vi har troldmænd, snigmordere og er nok bedre trænet." Hun kiggede alvorligt på ham. "Du er nødt til at ændre deres tankegang, for ellers kommet det til at ske."
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 25, 2009 17:52:50 GMT 3
"Jeg forventer et angreb lige så meget som de," sagde Heltan. "Selvom jeg forventer at hver midaner tager mellem fem og ti mand med sig i døden." Han lod blikket gå over til et træ, og det knagede, knirkede og løftede sig. "Den mest normale magi hos midanerne," mumlede han, hans smil forsvundet, mens rødderne blev kappet af kræften i trækket. "Jeg kan sende den i hovedet på en stor flok mennesker. Hvis de har troldmænd og sender ild mod træet for at fjerne det kan jeg, uden videre, kvæle deres ild. Midanere har mange evner, og så vidt jeg har målt i mine møder med troldmænd er vores den magi, der er... stærkest, kan man vel sige. Vores magi gør det hele en smule usikkert med hensyn til resultatet, selvom vores endeligt er så godt som sikkert. Vi tager bare langt flere tab med os end nogen regner med." Træet knirkede videre mens han tvang det i stumper og stykker. "Jeg er i stand til at manipulere med dyr på samme måde."
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 20:52:23 GMT 3
"Jeg er forberedt på et angreb når som helst. Selvfølgelig er det der en værdifuld oplysning. Men jeg tror alligevel at i har et problem. Magiske ever er ikke nok. Vi tænder ikke ild til træer, vi tænder ild til jer, vi drukner jer i mørke og lys i et forsøg på at beskytte vores liv og hverdag og mest af alt vores familie." Hun kiggede lige frem. "Det bliver en kamp i ikke kan vinde. Vi er langt flere end jer, og slaverne vil blive halshugget så snart man opfanger der er noget under opsejling. Jeg vil bare gerne forhindre at folk skal dø."
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 25, 2009 21:17:16 GMT 3
Heltan trak på skulderne. "Jeg stoler på magien." Han flyttede ikke blikket. "Men jeg håber på freden, på trods af mine egne følelser, for freden koster færrest liv. Alt jeg mener er blot at folk har det med at undervurdere os. Og at vi ikke kan lide at blive undervurderet." Han flyttede blikket til hende igen, og et smil sneg sig frem igen.
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 21:40:07 GMT 3
"Giv os en chance. Vi har lært, vi er opvokset med at i ikke er rigtig kloge og dræber for sjov. Ligesom i fortæller jeres børn at vi er onde og rige." Hun trak på skulderne. "Jeg stemmer fred over alt. Jeg stemmer livet over alt. Fordi uden livet har vi kun døden at tro på." Hun kiggede på ham og hendes ansigt var mere alvorligt end nogensinde før. "Har du børn?"
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 25, 2009 21:55:03 GMT 3
"Den eneste kæreste jeg har haft var min ejers datter. Hun blev gift med en anden, som en adelsdatter skulle hun giftes med en anden adelig. En ridder." Igen ændrede hans stemme sig, og smilet stivnede et kort stykke tid. "Efter det har jeg ikke været i stand til at finde noget... tobenet jeg kan elske og blive elsket af." Han skævede til der Trommoon måtte være.
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 22:13:05 GMT 3
"Det gør mig ondt med hende... Men nu forstår jeg da hvorfor du gør det her, bedre." Hun sukkede og hendes blik blev gennemborene. "Jeg er forlovet med en dejlig mand og jeg har en lille søn. Jeg vil ikke have en krig der kan være skyld i deres død." Hun kiggede væk. "Jeg vil ikke lade andre lide dem skæbne. Ellers havde jeg aldrig forsøgt at skabe fred."
|
|
|
Post by Heltan Apon on Sept 25, 2009 22:54:30 GMT 3
"Du mener at jeg ikke har noget at tabe på at kaste mig og mit folk ud i døden?" Han tog det ikke slemt, men smilede stadig skævt. "Eller er det blot det følelsesmæssige, med at jeg har problemer med mennesker?" Hans frygt i krigen var at miste sine dyr. Det virkede koldt, men han havde ingen rigtige forbindelser hos andre væsner. Var han blevet en ond, kold djævel der kun søgte sin egen hævn? Tanken strejfede ham, og skræmte ham, men hans ansigt ændrede sig ikke. Smilet lå fast og venligt, smigrende, på hans ansigt.
|
|