|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 25, 2009 17:03:37 GMT 3
"Jeg ville ikke kunne klare at leve i et af de store godser. Mine oplevelser med huse rækker til dette og Tildas og Hildas hytte. Og så er der ellers mine forældres hule." Hans ansigt var stadig så udtryksløst, men den varme der fandtes i hans stemme blev forstærket da han sled sig gennem sætningen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 17:10:57 GMT 3
Hun smilede og nikkede. "Jeg tror jeg forstår. Og de steder er ikke dem der har mest plads..." Hun mindes Tilda og Hildas hytte, der mest havde bestået af et værelse og et toilet. Før det blev brændt ned. Men de havde genopbygget det, næsten samme sted. Hulen var heller ikke stor.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 25, 2009 17:14:20 GMT 3
"Det vi har nu er det største jeg har levet i." Det bestod af fire værelser, hans kontor, stuen og soveværelser og en kælder med køkkenet. Udenfor var staldbygningen. "Vi har mange gods vi kunne flytte til efter udvidelserne." Han trådte ind af døren og gned igen kæben, lettere fraværende.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 17:23:32 GMT 3
"Jeg har altid boet stort." Hun trak på skulderne. "Ja, de fleste i har overtaget var ganske velhavende af boligmæssig mængde..." Mumlede hun og sendte himlen et sidste blik inden hun trådte med ind. "De spildte pengene på deres boligere. Dumt..." Hun smilede svagt. Mange var kommet rendende for at låne penge af kongehuset, men de -mest hende- havde nægtet.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 25, 2009 17:31:51 GMT 3
"Det gør det så meget lettere at overtage deres grund." En hård og følelsemæssigt underudviklet forretningsmand var det indtryk han tvang ind på en nu, og det manglende ansigtudtryk bekræftede at det måske ikke var helt forkert. "De, der lånte penge af kongefamilien var de nemmeste. De kom i gæld, og i et dårligt høstår var de ikke i stand til at komme ud af den."
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 17:37:40 GMT 3
"Tja, det var også kun dem der var personlige venner af kongen og dronningen der fik lov at låne lidt. Og det var ikke for meget til at kongehuset kune trække det tilbage af højere skatter, inden hele stedet gik konkurs." Hun kunne ikke lade være med at grine. Han var forretsningsgeniet, ikke Jiane. Men hun var ikke overrasket.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 25, 2009 18:00:57 GMT 3
"Jeg er jo bare en enøjet, tandløs mand som ikke er rigtig i hovedet," sagde Eremi og lavede sit specielle enskulderede skuldertræk. På trods af spøgen, eller sarkasmen, eller hvad det nu var, så ændrede hans ansigt sig stadig ikke det mindste. Man kunne helt blive bange for at han var lam i ansigtet, selvom det alligevel virkede for anspændt til at være det.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 20:45:46 GMT 3
"Jop og jeg er prinsessen af Markare..." Grinede hun og nikkede så. "Du er altså klog og hvis dine papire skal forstås korrekt, er man nødt til at være ikke rigtig i hovedet og være meget klog!" Hun havde skimmet hans papirer og det var ikke noget en idoit kunne forstå. Afslørende, og hurtigt opfanget.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 25, 2009 21:06:34 GMT 3
Eremi sagde ikke noget og gik ind i stuen, et af de eneste oplyste rum. Der var også varmt fra kaminen i den ene mur, der lod til at være hvad der varmede hele huset. Hun var prinsessen? Folk lod til at nyde løgnen, og hun kunne lyve, men han kunne ikke fornemme noget hos hende. Hun måtte tale sandt, for Eremi tog sjældent fejl i noget som helst.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 21:34:44 GMT 3
Shin stillede sig hen til muren og nød et kort øjeblik varmen inden hun gik hen til en stol og satte sig. "Hvad synes du om det hele? Er du glad?" spurgte hun så Ere og kiggede på ham. Hendes øjne var nysgerrige, men alligevel prøvede hun at læse hans tanker.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 25, 2009 21:45:17 GMT 3
Eremi lod sig ikke læse. Han gled ned på en sofa og så ud af vinduet med sin egen fjernhed, og tænkte selv over hendes spørgsmål. "Ja, jeg er meget glad. Men jeg ved heller ikke hvad jeg ellers skal føle." Han så ned på Szuraim uden af hans ansigt ændrede sig. Det var vel hans nevø, så vidt han vidste. Ens brors eller søsters søn var ens nevø. Ja, han havde ret. En nevø.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 22:05:54 GMT 3
Hun nikkede med et smil. "Godt. Du skal bare være glad." Hun smilede og flyttede sig næsten gennemborende blik mod vinduet i stedet. "Så har vi jo det på plads." hun sukkede og kiggede på drengen igen. Han var blevet stor, ikke tyk, men lang og det fik hende til at løfte et øjenbryn. Men hvem i familierne var ikke høje..? udover hende selv...
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 25, 2009 22:37:57 GMT 3
Eremi trak igen på den ene skulder og flyttede blikket til vinduet igen. Tavshed var en dyd, og han var blevet god til at gennemføre det til fulde. Hans tanker fik frit løb, som sædvanlig, men idag var han ikke i stand til at tænke regnskaberne igennem og huske eventuelle fejl eller ting han havde glemt. Man kunne pludselig høre bare fødder over trægulv, da Levinde kom ud og tittede frem i døren.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 23:01:59 GMT 3
Shin kiggede mod døren og den lille pige. "Godaften, lille!" smilede hun og gættede på pigens alder. 5... nok måske 6. "Er det ikke lidt sent at være oppe?" spurgte hun og kiggede spørgende på pigen. Det måtte være hendes niece. Levinde. Hun huskede navnet uden problemer.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 25, 2009 23:08:38 GMT 3
Levinde smilede og trippede over til dem på sine bare fødder, hvor hun trak på skulderne men hovedet på skrå. Hun så et øjeblik på sin far, men da hun ikke så noget 'farligt' i ansigtet på ham så hun igen på Shinee. Hun skulle ikke i seng nu. Så længe Jiane ikke kom gående. Hun rakte hånden frem og smilede. "Levinde," meddelte hun, meget 'voksent'.
|
|
