|
|
Post by Shinee on Sept 24, 2009 21:05:45 GMT 3
Hun betragtede drengen, mørket, og himlen. Himlen. Hun sukkede og løsnede drengens greb i sine fingre. "Deroppe. I stjernerne..." mumlede hun bare og stak hånden derop mod. Hendes tanker var fjerne og bed sig i læben mens hun tænkte. "Deroppe..." Hvem der bare kunne komme helt derop...
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 24, 2009 21:41:28 GMT 3
"'Hvorfor kan man kun se stjernerne om natten?'" Det var kun en lille mumlen der hørtes fra Eremi. Det var et præcist citat fra begyndelsen på en af hans far historier. Han så ikke selv deroppe, og havde ikke tænkt sig at gøre det. Hans fascination befandt sig nærmere jorden. Han fortsatte ikke på begyndelsen, som om han faktisk forventede at hun kunne svare.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 24, 2009 22:10:56 GMT 3
"De er der også om dagen, man kan bare ikke se dem så tydeligt..." Mumlede hun og sukkede. Hvorfor svarede hun? Hun sænkede hånden og rynkede panden. Ryonell brød ind i hendes tanker igen. Hun frygtede han reaktion og nattens mørke og stjernene mindede hende om ham.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 24, 2009 22:32:24 GMT 3
Eremi rystede på hovedet, mere for at sige at det ikke var svaret end at hun tog fejl. "'Fordi solen skræmmer dem. Men de er lys selv. Mørkedæmonernes og lysdæmonernes forfædre.'" Der var en meget lille bevægelse i hans mundvige. "Szuraim fortalte historie på sin måde." Han skævede op til stjernerne. "Men jeg er enig med dig."
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 24, 2009 22:35:52 GMT 3
"Hvis man blot forstår begge meningers betydning." Hun smilede og opdagede at knægten var lullet i søvn på få minutter og uden en lyd. "Stjerner kan skjule sig, men de forsvinder ikke når noget overskygger dem. De gemmer sig lige bag ved." Hun sukkede og rullede med øjnene. "Jeg tager sikkert fejl."
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 24, 2009 22:57:04 GMT 3
"Det, min far fortalte, var en gammel mytologi der har spredt sig i to meninger. Enten er vi lysdæmonernes brødre, eller stjernerne er lysresterne fra den lysdæmon den første mørkedæmon bekæmpede." Eremis ansigt fortrak sig ikke det mindste mens han snakkede. "Jeg hælder til broderskab, men at de to ikke kunne få det til at fungere fordi den ene ville have den anden til at leve på sin måde." Han skævede igen til stjernerne. "Jeg er ikke en god historiefortæller."
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 24, 2009 23:01:50 GMT 3
"Du kunne sikkert blive bedre hvis du fortalte nogen flere historier. Jeg vil gerne høre en!" smilede Shin og lagde hovedet på skrå. "Broderhistorien lyder dejligst... Jeg kan ikke hade andre bare på grund af hvad de er..." Hun betragtede lyset fra stjernerne igen.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 24, 2009 23:22:28 GMT 3
"Levirda foretrak den anden. Den lå mere til hendes natur end den anden. Præcis som Szuraim foretrak den der ikke var for brutal. Den mest logiske er blot broderskabet, da lys- og mørkedæmoner ligner hinanden så meget." Han så ud i luften uden at ville forklare. Han så over på hende, og hans ansigt rørte sig stadig ikke det mindste. Så så han frem igen. "Ryonell vil sikkert forklare på et tidspunkt. Selvom jeg sikkert ikke kender ham længere, kan jeg ikke forestille mig at han har mistet sit talent. Hvis du skubber lidt til ham."
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 14:54:20 GMT 3
"man skubber ikke bare til Ryonell." mumlede hun og dækkede hånden over sine øjne. Hun turde ikke, men han havde altid bare sagt nej, eller nægtet det hun sagde. Godt nok var han forandret men den gamle Ryo var stadig i ham. Hun var bange for at bringe den Ryo frem igen, ved et forkert spørgsmål.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 25, 2009 15:00:47 GMT 3
Eremi sagde ikke noget længe, mens han rodede med minderne for at se om han kendte noget til dette. Det gjorde han, en smule, men han kunne ikke se forskellen på en bror og en kommende hustru. "Jeg ville meget gerne møde ham," mumlede han så og trak vejret dybt et øjeblik. Det eneste der bevægede sig på grund af dette var hans næsebor, og det var ved det minimale.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 15:10:34 GMT 3
"selvfølgelig. Men han er altså ikke hjemme for tiden." mumlede hun og sukkede. Fjernede ikke hånden. "han er et sted, og jeg ved ikk rigtig hvor. Det er noget tid siden jeg så ham sidst..." drengen vendte sig halvt i søvne.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 25, 2009 15:17:32 GMT 3
"Han rejser altså rundt?" For en gangs skyld forsøgte Eremi at holde en samtale kørende, men den var også speciel. Den handlede om hans bror. Alligevel kunne han ikke forestille sig Ryonell, hans stædige lillebror der ikke engang ville for langt fra deres hule i regnskoven, rejse rundt alene. Men han var jo blevet ældre.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 16:32:16 GMT 3
"Han rejste rundt før. Jeg ved ikke om han har tænkt sig at slå sig ned nu. Men vi skal jo giftes. Han leder vidst efter en ven." En ven var måske for meget at sige, men hun vidste ikke rigtig hvad lysdæmonen var for Ryonell. Det havde hun i hvert fald ikke rigtig fundet ud af endnu.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 25, 2009 16:37:00 GMT 3
Eremi var tavs igen, han havde ikke mere at sige. Han skævede op til stjernerne igen og gned sin kæbe. Den kunne ikke lide kulden der fulgte natten, så han var tvunget til at gå ind igen. Han vendte sig om og gik, uden et ord, over mod huset igen. Det meget lille hus. I modsætningen til alle andre godser var der ikke en midanerslave at se.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 16:56:35 GMT 3
Hun fulgte tænksomt efter og fugtede sine læber. "I bor småt. Størstedelen af alle adelsfolk kommer til slottet for at prale om deres store godser og for at høre andre gøre det samme." Hun løftede et øjenbryn, havde bemærket at Jiane ikke var typen der pralede. "I er slet ikke som de andre."
|
|
