|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 21, 2009 18:29:15 GMT 3
Jiane stod ednu et stykke tid, men sukkede så. "Vis vej," sagde hun bare, stift, og smilede anstrengt og falskt, og fik trukket Sillena gennem den nærmeste dør.
Eremi sagde ikke noget, men hans blik var stift rettet mod Hiion. Hvad ville der mon ske hvis de kom op og slås? Eremi var klart den svageste. Så længe lyset var tændt, i det mindste.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Sept 21, 2009 18:37:15 GMT 3
Sillena fik sig selv trukket op af trappen. "Mænd," sukkede hun, og åbnede en dør indtil et overdådigt værelse, med en blød dobbeltseng. "Sov godt, Jiane," ønskede hun den anden godnat, og gik ind i et andet værelse, Hiions og hendes soveværelse.
Hiion sad nedenunder og så afventende på Eremi. Hvad så nu? Han hævede udfordrende et øjenbryn.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 21, 2009 19:28:22 GMT 3
Jiane smilede blot og gik over til sengen. Hun var bekymret, men hun ville ikke vise det. Selv om der ikke var nogen at vise det til.
Nedenunder holdt Eremi dem stadig i blank tavshed, fuldkommen følelseskoldt. Han var ikke en der snakkede normalt, og dette behøvede ikke at være en undtagelse. Mørket trængte sig på inde i stuen.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Sept 21, 2009 19:41:10 GMT 3
Sillena trak i en honninggul silkenatkjole, og krøb ind under tæpperne i den bløde seng, vendte sig rundt på siden og lukkede de tunge øjenlåg. Hun var træt, men alligevel kunne hun ikke helt falde i søvn.
"Nå?" vrissede Hiion utålmodigt. "Hvad så nu?" Han bemærkede ikke mørket, for han var ikke blevet advaret om mørkedæmoner i nærheden.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 21, 2009 23:09:09 GMT 3
"Jeg ved ikke hvad du mener," sagde Eremi uinteresseret og forsøgte fortsat at kvæle stuens lys. Han talte stadig nedladende, som om Hiion var for dum til at lægge mærke til det. Men han havde ikke længere lyst til at kløve den andens hoved med en økse. Han var normalt ikke voldelig og meget imod vold, men han havde et temperament der ville have ham til at kappe hovedet af hele den højerestående del af befolkningen.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Sept 24, 2009 18:39:39 GMT 3
Hiion hævede et øjenbryn. "Jeg har svært ved at tro, at du misforstod mig," sagde han tørt, og trippede lidt med fødderne. Han havde altid haft svært ved at sidde stille, måtte han indrømme, men han tog sig i det, og fødderne stod stille igen.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 24, 2009 19:59:15 GMT 3
"Jeg er bange for at jeg virkelig ikke forstod hvad du mente," sagde Eremi, stadig umenskeligt uinteresseret. Han havde selvfølgelig forstået, men han irriterede den anden mand med sin falske dumhed. Lyset var nu så dæmpet at mørket frit ville kunne flyde hen og kvæle Hiion uden at blive opdaget, selvom Eremi ikke havde tænkt sig det.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Sept 24, 2009 20:43:10 GMT 3
"Fint, så lader jeg dig tænke over det. Du må finde frem til noget på et tidspunkt, ikke sandt?" Hiion talte ikke høfligt, anstrengte sig end ikke for at smile, men hans tonefald var heller ikke direkte modsat venligt, blot en anelse skarpt, steg lidt over grænsen til det tonløse, ligegyldige, som Eremi benyttede sig af.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 24, 2009 21:16:05 GMT 3
Eremi trak på den ene skulder, stadig meget uinteresseret. Han lod hånden glide over sine bukser, og så over mod sterinlysene, hvor flammerne kæmpede hvad de kunne for at overleve. De var små kugler, næsten helt orange, klamrende til den sorte væge. "Det overlever jeg nok," sagde han, stadig i samme tonefald. "Jeg kan lide at tænke."
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Sept 27, 2009 16:43:55 GMT 3
"Måske bør man ikke bryde sit hoved med at gruble over..." Hiion lod sætningen dale, da han følte, at Eremi ville være fuldstændig ligeglad, og at det heller ikke var noget, han havde brug for at udtale sig om. Han så irriteret rundt. "Hvor længe har I været her?"
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 27, 2009 22:18:14 GMT 3
"Tid falder ikke i min interesse," sagde Eremi, og tonefaldet ændrede sig ikke det mindste mens han så ud af vinduet og ud i mørket, og vidste at han spildte en masse på at være her når han kunne være derhjemme og færdiggøre regnskaberne, så han ikke pludselig ville blive angrebet af meterhøje dynger papir.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Sept 27, 2009 22:22:30 GMT 3
"Du er i det hele taget rimelig ligeglad med alt, huh?" Hiion rejste sig. "Skal du have noget og drikke?" Han vidste ikke, hvorfor han spurgte, da han stoppede op på vej mod køkkenet, og vendte sig om for at vente på den andens svar.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 27, 2009 22:29:11 GMT 3
"Nej, jeg er ikke tørstig, skal nok nævne det hvis det kommer," sagde Eremi og så over mod Hiion uden nogen ændring i hans udtryksløse ansigt. "Men jeg er ikke ligeglad med alt." Han lød ikke fornærmet og var det ikke. Hiion var stadig, efter hans mening, af lavere intelligens end han selv. Adelig, rig og glad for sværd.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Sept 28, 2009 13:52:31 GMT 3
"Godt at høre, men du får det til at lyde sådan," Hiion forsvandt et stykke tid, og kom tilbage med et bæger vin, som han roligt nippede til, før han stilte det fra sig på bordet. "Jeg ville være taknemmelig, hvis du lod være med at 'komme til' at vælte bordet igen," lød det koldt fra ham. Han lagde hovedet på skrå. "Hvad synes du så om grunden?" Uanset hvad den snakkede om, var stemningen bare anspændt.
|
|
|
|
Post by Eremi af Kuriqer on Sept 28, 2009 14:21:12 GMT 3
"Huset er for stort, men landet er godt og frugtbart." Hvis Hiion bare vidste en lille smule og rygterne om Jiane ville han måske reagere. "Jiane ser det som en mulighed." Han så ud af vinduet igen. "Selvom huset er for stort." Han tænkte sig et øjeblik hjem til deres lille, gamle hus med få, små rum. Men kun et øjeblik lod han sig blive i denne fiktive tankeverden.
|
|
