|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 30, 2009 23:22:29 GMT 3
Szuraim trak på skulderne. "Jeg savner regnskoven. Der ville jeg være i stand til leve på den måde, selvom jeg jo også klare mig godt med det her. Det er bare langt fra det samme. Men jeg er ikke i stand til det, for mit knæ er skadet. Og jeg vil ikke misse min søn hvis han skulle komme forbi en dag."
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 31, 2009 13:15:36 GMT 3
Shinee nikkede svagt, lukkede øjnene og lænede hovedet op af væggen. "håbet..." lever videre, tænkte hun og tænkte tilbage. Det var så nemt at tro og håbe, men sjældent i længere tid, når alting pejer modsat.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 31, 2009 13:51:56 GMT 3
"Jeg ved det lyder tåbeligt, men jeg er sikker på at han en dag kommer og banker på døren," sagde mørkedæmonen og så igen ud af vinduet. Mylderet begyndte at tynde ud inden nattens folk begyndte at rende rundt. "De kommer nok snart. Og godt maden er ved at være færdig. Kan du dække bord? Der mangler også en stol, men det skal jeg nok tage mig af."
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 31, 2009 15:12:16 GMT 3
"Hvem er det der kommer?" spurgte Shin og dækkede hurtigt bord. Hun var nysgerrig, men også næsten bange for svaret. Man kunne ikke se det på hendes ansigt, men et dybt suk undslap hendes læber. Det ville aldrig gå godt ligemeget hvad.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 31, 2009 16:05:17 GMT 3
"Nogle venner," sagde han smilende. "Tag det ikke så tungt. De er meget søde, når man lærer dem at kende, men.. De kan være en smule grove i det hvis de ikke stoler på en. Hvad mener du om gadebørn?" Han så på hende med et varmt blik. "Jeg kan forsikre dig om at de synes maden smager fantastisk."
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 31, 2009 18:29:40 GMT 3
Shinee smilede let usikkert tilbage. "Gadebørn burde hjælpes. Eller i hvert få mad uleveret, så de ikke begyndte at stjæle." min fars mening var engang den samme. Nu er han ligeglad... tænkte hun så surt, men viste det ikke. "Jeg kan være lige så grov i munden som nogen anden, så den del kommer nok ikke til at skræmme mig..." Hun skar ansigt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 31, 2009 18:57:05 GMT 3
"De stærke gadebørn tager fra de svage hvis man bare udlevere maden til dem. Kun halvdelen af den mad man giver bliver spist af den man giver til. Mange års bitter erfaring. Men synes du ikke også at det er ondt at lade dem spise udenfor, når man nu er i et land hvor det regner så meget som her?" Han satte sig på en gammel lænestol og rejste sig så op igen. "Stole," mumlede han og gik ind i et andet rum, og kom så tilbage med to stole, der var endnu mere faldefærdige end de, der stod om bordet.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 31, 2009 19:12:14 GMT 3
"Jo. Du har ret. Der burde virkelig gøres mere for at hjælpe dem." Hun tænkte sig om og smilede. Muligheder. Hun fulgte Szuraim med øjnene og lagde hovedet på skrå. "Er det gadebørn du har inviteret?" spurgte hun nysgerrigt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 31, 2009 19:16:03 GMT 3
Han nikkede. "Jeg har ikke tænkt mig at se dem sulte eller lade dem fortsætte med at stjæle. Jeg invitere tit en lille flok til middag, og de, som stoler på mig, har ladt mig få dem i lærer som snedkere. Nogle har bedt om at lærer at læse og skrive, fordi de mener de kan komme langt med det." Han satte stolene ned ved bordet. "Jeg kunne aldrig finde på at sige nej til dem når de spørger mig om sådan noget."
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 31, 2009 19:28:47 GMT 3
Shinee smilede varmt og satte sig på stolen. "Det forstår jeg udemærket." Hun havde hjulpet et par stykker selv, fra gaden ved at lade dem opvokse i hendes gruppe. En af dem en vampyr, som havde slået sin familie ihjel ved et uheld.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 31, 2009 19:38:00 GMT 3
"Mange folk gider ikke hjælpe dem, fordi de mener at de selv har det værrer, eller at drengene og pigerne selv kan komme ud af deres situation hvis de tager sig sammen. Og de meninger hører til hos hver sin del af befolkningen. Jeg har også hjulpet voksne mænd og kvinder med at komme ud af den umulige fattigdom og ind i den, der giver dem lov til at overleve." Szuraim fik et glimt i øjnene af noget ubestemmeligt. "Det handler bare om at være stædig nok for at gøre forskellen mellem liv og død for et andet menneske."
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 31, 2009 21:10:58 GMT 3
"Når man står i din situation, handler det om stædighed. I de riges... Er det blot et spørgsmål om interesse." Shin kiggede rundt og blikket endte ved hendes mave. Hun havde allerede overvejet meget med det barn.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 31, 2009 21:33:04 GMT 3
Scuraim sukkede. "Jeg er desværre kun i stand til at gøre lidt for få, men jeg har ikke tænkt mig at give op af den grund. Det hele går jo tydeligt også lettere for dem. Og de rige... Jeg har aldrig været gode venner med dem... De husker mig igen for min søn, som havde det med at... Du kan vel forestille dig hvordan de kan provokere ham. Men han har altid været i stand til at klare retsagerne, lige meget hvor meget de gik imod ham." Han rystede på hovedet og lænede sig tilbage i stolen, som knagede under ham.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 31, 2009 21:47:40 GMT 3
Hun smilede. "Det lyder som ham..." Hånden gled ned over maven og hun sukkede. "Heldigvis er alle rige ikke ens. Der er mange gode væsner blandt dem. Problemet er at kaster de sig ud i noget, så falder alt de har sammen." Hun lukkede træt øjnene, men åbnede dem så alligevel hurtigt og stirrede gennemborende forbi ham. "De færreste tør gøre det. Og endnu færre har virkelig muligheden for at ændre noget."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 31, 2009 22:09:18 GMT 3
Szuraim nikkede. "Ja, det lyder rimeligt. Når man nu er kommet så højt op, specielt hvis ens familie har brugt generationer på at komme dertil, så er det skræmmende at risikere at ødelægge det hele, lige meget hvor god sagen var. Jeg selv ville nok ikke være i stand til at gøre det jeg gør nu hvis jeg havde den trussel over mig." Døren blev åbnet ud til gaden, og lukkede igen.
"Szum, vi har taget en ekstra me..." En dreng på omkring 14 stod i døren og stirrede på Shinee med mistro mens han gjorde sig bred for at hun ikke skulle være i stand til at gøre dem bag ham noget. Szuraim tog sig ikke at det.
"Jeg finder endnu en stol. Shinee, hils på Munne, Munne, det er Shinee." Han gik endnu en gang ind i rummet for at hente en stol.
"Munrem," rettede drenge tvært, mens fem andre hoveder stirrede frem bag ham.
|
|
[/URL]
