|
|
Post by Shinee on Jul 30, 2009 12:08:48 GMT 3
"Måske kom han i tanke om en der var værdig..." sagde Shinee og trak på skulderne. Det skulle ikke undre hende at han havde hørt et latterligt rygte. "Hvor mange år er det siden?" spurgte hun så og kiggede på Szumraim.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 30, 2009 12:19:13 GMT 3
"Han rejste da han var 19 år. Han er 25 nu." Szuraim lukkede øjnene. "Det 6 år." Han fik dem til en slagterbod og måtte igen afbrøde samtalen. Manden var stædig her og forlangte ham over det beløb han havde, og da Szuraim trak på skulderne. "Godt, det har jeg ikke penge til." Han smilede og blinkede til Shinee. "Kom, så finder vi bare et andet sted." De begyndte at gå, men blev kaldt tilbage.
"To sølvmønter," forlangte manden, mod de 5 han før havde sagt.
"Godt." De byttede varer for penge, og Szuraim begyndte at gå hjemad sammen med prinsessen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 30, 2009 12:29:59 GMT 3
Shin grinede let og gik roligt med. "Det lang tid siden så... Har du boet alene siden?" Spurgte hun og kiggede underligt på ham. Hendes blik flyttede sig hurtigt og hun fulgte opmærksomt flere lommetyves arbejde. "Her må være meget sort handel..." mumlede hun tænksomt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 30, 2009 12:35:31 GMT 3
"Ryonell brugte sin første tid på sort handel, som en slags stikirenddreng for nogle andre. Inden jeg kom i arbejde, selvfølgelig, og kunne komme ud af huset og guide ham. Så jeg ved meget om den sorte handel. Du kan få alt, fra forbudte krydderier og rusmidler til selv enhjørningehår, -horn og -skind." Szuraim rystede på hovedet. "Jeg forstå ikke hvordan nogen kan dræbe de væsner."
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 30, 2009 12:41:48 GMT 3
"Heller ikke jeg. Derfor sørger jeg for det meste for at meget få mennesker kan få fat i dem." Sagde Shin og sukkede dybt. Hun kiggede rundt og så en hånd på vej i sin lomme. Den blev dog hurtigt trukket op, alvorligt blødende. "Det var dumt..." var kommentaren fra Shin og hun gik roligt videre.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 30, 2009 12:55:50 GMT 3
Szuraim så på hendes hånd og lommer med stor interesse, men han sagde ikke noget. Han smilede så til hendes ansigt. "Har du nogensinde set en? Enhjørning, selvfølgelig. De fleste har ikke, og endnu færrer har af folk fra udlandet. De sørger tit for at holde sig skjult når folk kommer forbi." Han fortsatte ned af gaden og så let tankefuld ud.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 30, 2009 20:06:18 GMT 3
Shin rynkede panden og kiggede rundt. "ja... jeg har set en... Det var da... Ryonell viste mig en..." mumlede hun og holdt blikket ret forud. Hun gik tavst videre, tankerne samlet om mindet. Hun var taknemmelig for det.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 30, 2009 20:23:56 GMT 3
Szuraim smilede svagt. "Han er blevet bedre, så. Det må han være blevet." Han gik ind af døren til sit faldefærdige hus og gik ind i køkkenet og tog maden ind i spisekammeret. "Jeg kan give middag nu, hvis du er interesseret," sagde han da han kom ud fra køkkenet igen og smilede. "Jeg får egentligt besøg i aften, hvis du hjælper med maden kan der jo sagtens være plads."
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 30, 2009 21:12:49 GMT 3
Shinee tænkte sig kort om og nikkede så. "Hvis jeg må, vil jeg gerne," smilede hun og mærkede roligheden brede sig. "Hvad skal jeg gøre?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå. "Jeg har aldrig været god til det med mad..." advarede hun så.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 30, 2009 21:54:33 GMT 3
"Det skal nok gå, vi har rigeligt med tid. Du kan bare gøre det langsomt og sikkert, hvis det er bedst for dig. Jeg er sikker på at maden bliver god alligevel." Han smilede til hende, fandt de ting frem han skulle bruge og satte hende til at lave dej til brød, mens han selv hakkede og snittede grønsager.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 30, 2009 22:12:05 GMT 3
Shin fulgte opmærksomt hvad han fortalte og gjorde ingen fejl. Hun sukkede dybt af lettelse og stillede skålen til hævning - en ting hun dog havde lært. "Det er nemt når der er nogen der kan hjælpe en..." hun smilede glad.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 30, 2009 22:34:26 GMT 3
"Så skulle du anskaffe dig en kogebog, de hjælper næsten lige så godt som andre folk." Han grinede let og gik videre med maden. "Bare lad den hæve og gå ind i stuen og se dig omkring, jeg kan klare resten. Så kan du sætte den i ovnen, hvis du har lyst." Han fortsatte med sit arbejde mens han snakkede og lænede sig ind mod bordet.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 30, 2009 22:37:26 GMT 3
"Jeg lader den hæve lidt..." Hun smilede og gik ind i stuen. På trods af at alt så ud til at kunne falde sammen, var der hyggeligt. Hun satte sig i en gammel lænestol og trak benene op. Varme fandtes de mærkeligste steder. Hun lukkede øjnene og nynnede lavt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 30, 2009 22:51:47 GMT 3
Szuraim blev i køkkenet længe og lænede sig på et tidspunkt fra døren ud i stuen. "Brødet skal i ovnen, hvis du er interesseret," meddelte han og trak sig ind i køkkenet igen. Han stod og så ud på gaden gennem det beskidte vindue i køkkenet, og hans øjne var endnu i stand til at følge hænderne på lommetyvene arbejde og den anden aktivitet der fandtes på en gade. Og lukkede øjnene og så ned.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jul 30, 2009 22:55:27 GMT 3
Shin rettede hovedet op og lignede en der var vågnet op efter at have sovet. "Jeg kommer nu..." Hun rejste sig langsomt, strøg sin mave og gik ud i køkkenet. Hun fik sat brødet i ovnen og satte sig på gulvet op af væggen. "At leve enkelt og nemt... Uden at stresse hele tiden... Det drømte jeg engang om..." mumlede hun lavt.
|
|
[/URL]