|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 29, 2009 19:46:02 GMT 3
"Fem kobbermønter, til moderen af mit kommende barnebarn," sagde han smilende og sagde intet om de næsten femten kobbermønters rabat der kom på. Han kunne lide hende, og så var der jo netop det med hendes barn. Han var ikke bange for at dø ved at miste femten kobbermønter, som han sikker alligevel aldrig ville have fået.
|
|
|
Post by Shinee on Jul 29, 2009 20:36:46 GMT 3
"så lidt??" spurgte hun overrasket, og gav han pengene. "mange tak!!" hun smilede bredt og gemte figuren væk i en lomme.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 29, 2009 21:34:52 GMT 3
"Selvfølgelig," sagde Szuraim smilende og lod pengene glide ned i hans lomme med et nik. "Jeg... Skulle egentligt ud og købe ind da du kom..." mumlede han så da han kom i tanke om at maden var sluppet op. Han stod lidt usikkert og ventede lidt inden han tog en beslutning. "Kunne du måske tænke dig at komme med?"
|
|
|
Post by Shinee on Jul 29, 2009 21:57:13 GMT 3
Shin trak på skulderne. "ja... Det vil jeg egentlig gerne." hun rejste sig og strakte kroppen -bevægelsen afslørede at maven var større end først antaget.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 29, 2009 22:40:52 GMT 3
Szuraim lagde næsten ubevidst hånden på hendes skulder. Han åbnede døren og gik ud, og havde hende foran sig fordi han ikke slap det venlige tag i hendes skulder. Han førte dem gennem gaderne og undgik at komme for tæt på visse folk af den art som for det meste blev provokeret af Ryonell. De nåede bazaren, de tætte gader, og mørkedæmonen nød den larmende måde at reklamere med varerne.
|
|
|
Post by Shinee on Jul 29, 2009 22:53:16 GMT 3
"Jeg føler mig så lille når jeg går her..." klukkede Shin og sukkede med et smil. Alligevel kunne hun lide byen. "hvad går vi efter?" spurgte hun og kiggede på ham.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 29, 2009 23:17:47 GMT 3
"Grøntsager. Jeg har brug for mad, og det er højsæson for grønsager. De er derfor billigere end de plejer. Derefter tager køber vi mel så jeg kan bage noget brød. Jeg kan også nøjes med korn, det er desuden også billigere, men det er ikke altid til at få." De kom til grønthandeleren, og det vidste sig at de var venner... Af en eller anden grund. Måske var det, eller bare Szuraims store evner i at prutte om priser, grunden til at han fik sine varer til halv pris.
|
|
|
Post by Shinee on Jul 29, 2009 23:30:39 GMT 3
Shin fulgte nysgerrigt med og holdte øje med hvad den gamle lavede. "imponerende," grinede hun så og rystede på hovedet. Det var overraskende. "hvis det er du vil lade mig høre det, skal jeg nok betale for noget mel til dig. Du kan bare prutte prisen ned og jeg skal nok betale!" udbrød hun så. "det vil jeg gerne. For ulejligheden og fordi du er så venlig imod mig."
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 30, 2009 0:21:23 GMT 3
"Det ville være dumt af mig at sige nej til sådan et tilbud i min situation, og trodse al stolthed og andre besværligheder vi har hængende på os," sagde mørkedæmonen med et smil. "Ja, hjælp ham lidt på vej, en så god mand fortjener et let liv," sagde grønthandleren. "Han har hjulpet mange for ingen penge." "Jeg vil sige det sådan, at jeg selv er skyld i min situation af bundløs fattigdom," sagde Szuraim med et skuldertræk.
|
|
|
Post by Shinee on Jul 30, 2009 0:25:14 GMT 3
Shinee grinede varmt og nikkede. "Det tror jeg på." Hun satte hænderne i siden og sukkede. "Så skal vi finde en der handler med mel. Mens jeg har lyst til at bruge penge.." hun grinede skævt.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 30, 2009 0:30:33 GMT 3
Szuraim nikkede farvel til manden og fortsatte. "Det er bare synd med sønnen. Noget værre menneske har jeg virkelig aldrig oplevet." Det var sagt så lavt af grønthandleren at det tydeligvis ikke var meningen at de skulle høre det, men Szuraims smil var allerede falmet mens han ledte hende videre gennem byen.
|
|
|
Post by Shinee on Jul 30, 2009 9:58:05 GMT 3
Shin sørgede for at holde sit ansigt uberørt og nynnede lavt. Indeni kogte hun. Medmindre de havde set Szumraim offentligt brænde et skilt med sin søns navn, burde de holde deres kæft hele tiden. "Overraskende hvor forskellige væsner kan være, ikke sandt?" spurgte hun og sendte ham et kort blik.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 30, 2009 11:42:18 GMT 3
"De er overbevidste om at jeg hader ham. Fordi... Vi havde et skænderi da han forlod byen, hvor jeg bad ham blive. Jeg vidste jo, at han blot gik for at finde en, han fandt værdi til at gøre det af med ham, og jeg fik på en eller anden måde rørt ham til at blive provokeret." Han kom hen til boden med mel og forhandlede også med ham, og også her endte de med halv pris i forhold til hvad ejeren først foreslog.
|
|
|
Post by Shinee on Jul 30, 2009 11:51:04 GMT 3
Shin betalte prisen og rystede på hovedet da hun tog imod sækken med mel. "Det forklarer alt..." mumlede hun og rystede træt på hovedet. Hun kiggede rundt og rynkede panden. "Hvor skal vi så hen nu? Er der mere du mangler?" spurgte hun så.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jul 30, 2009 11:58:08 GMT 3
Han tog hånden i lommen og tog sine penge op. "Det ser ud til at jeg for en gangs skyld har råd til noget kød," sagde han med et smil og fortsatte op af gaden, og da de kom ind i mylderet igen fortsatte han deres samtale. "Ja, der er ting man bare ikke skal diskutere ude på gaden," sagde han og bevidste derved deres tåbelighed. "Men han havde tilsyneladende travlt."
|
|