Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 18, 2009 18:08:51 GMT 3
Zar kiggede op på den lyserøde himmel. Det var ved at blive aften. Endelig.. Han elskede når det kolde mørke faldt på. Han hadede al den sol som var der om dagen. Nu gik han bare rundt og ledte efter noget spiseligt... Måske kunne han være heldig, og et menneske kom forbi? Nej.. så heldig kunne han vist ikke være. Det var en af de dårlige ting når mørket faldt på. Menneskene var gået i seng. Og lå og sov fredeligt. Nogle gange var han blevet nødt til at bryde ind i nogle huse, for at få noget blod. Det var lidt irriterende.. En ugle fløj hen over hovedet på ham. Han greb den, med én hånd, og bed hovedet af den. Blodet fossede ud. Den smagte fandme dårligt, og der var fjer på den. Han spyttede lynhurtigt det hele ud, og traskede rastløst videre i sine egne tanker.
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on Jun 18, 2009 18:44:18 GMT 3
Tophaf gik i gennem den irriterende skov. Hun hadede skove og planter og de der ting, og hun hadede, at der var så mange ting, som gjorde ondt at træde på. Både sten og grene og tidsler og alt muligt. Hun holdt sig til vejen og kiggede efter den slags ting i håb om at hun ikke ville overse noget, selvom mørket ville gøre det svært for hende. Og mørket var på vej.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 18, 2009 21:00:28 GMT 3
Zar var ved at gå længere ind i skoven og stoppede brat op. Havde der ikke været en lyd? Måske var der virkelig et menneske på vej!? Eller et dyr selvfølgelig... Han gik alligevel lidt længere hen mod den lyd han havde hørt. Det lød som blade der blev trådt på. Han spejdede efter tegn på liv, men det var svært at se ret meget i skoven, eftersom der var træer alle vegne. Det kunne være et dyr som var god til at camouflere sig?
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on Jun 18, 2009 21:17:51 GMT 3
Tophafs instinkter gik i gang og begyndte at beklage sig og advare om, at der var en fjende i nærheden, og en rædselsslagen, ung midanerpige søgt ind under træerne mens hun kiggede efter fjenden. Skumle ting vandrede rundt på denne tid, og hun var bange for de fleste af dem. Men hun var også bange for de fleste af dagens væsner.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 19, 2009 15:59:15 GMT 3
Zar gik lidt i rundkreds. Han prøvede at få øje på noget som bevægede sig. Han kunne ikke se en skid. Hmf.. han var nu ellers helt sikker. Han gik lidt videre, hen til et træ, og lænede sig op ad det, imens han spejdede ud over skoven. Så kom der pludselig en ide til ham. Måske var dyret ikke på jorden. Måske var det bare oppe i et træ? Han kiggede op, og så det kæmpe træ, med en masse blade. Men der var slet ingenting. Så kiggede han lidt rundt på de andre træer. Nej. Heller ingenting der. Irriterende. Han var ellers helt sikker på han havde hørt noget. Nu var dyret sikkert langt væk. Zar knurrede irriteret.
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on Jun 19, 2009 17:04:39 GMT 3
Tophaf blev stående, helt stille, og ventede til faren var drevet over. Men det gjorde den ikke, i følge hendes fornemmelse, og hun stolede på sin fornemmelse mere end sin hjerne. Hendes fornemmelse sagde også til hende, at hun skulle holde sig parat til at løbe, hvis den, der fik hende til at føle sig truet, kom frem.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 19, 2009 17:07:58 GMT 3
Zar gik lidt om bag sit træ, og kiggede rundt. Så fik han øje på noget som lignede en behåret arm. Behåret arm? Godt nok havde han da set mennesker som havde lidt hår, men det her var jo ret meget mere? Han gik langsomt og varsomt hen til træet, væsnet stod bag. Så gik han om bag træet, og kiggede undrende på dyret eller hvad det nu var, som stod der. Det lignede jo egentlig lidt et menneske? Bortset fra det havde så meget hår, og havde klør.. ja og meget mere. "Øh.. dav.." sagde han og kiggede spørgende på væsnet.
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on Jun 19, 2009 18:05:08 GMT 3
Tophaf fór sammen og løb lynhurtigt hen til et andet træ, hvor hun satte kløerne i stammen og klatrede op med samme fart som hun havde løbet. Så kiggede hun ned, og gennem mørket så hun... et menneske. Eller, ikke nødvendigvis... Han lugtede mærkeligt, og meget af blod. Han var ikke menneske, men hun vidste ikke, hvad han så var.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 19, 2009 18:13:11 GMT 3
Zar kiggede undrende efter hende. Så sprang han hurtigt op på et af træets grene, og nærmede sig hende, interreserret. Nysgerrig. Hvorfor løb hun væk fra ham? Det lignede en hun. Hun havde smukke gyldne øjne, som tiltrak ham. "Du.. hvad er der egentlig galt? Har jeg gjort dig noget?" spurgte han og smilede et smukt smil som havde en anelse kulde.
Faktisk var smilet en smule ondt. Han vidste ikke hvor det kom fra. Det kom altid så hurtigt. Fra en stille vind, til en farlig storm. Det var hans sult. Han var sulten, og var ved at blive.. ja. Han blev altid så underlig når han var sulten, og ikke kunne få noget. Han vidste det ikke selv imens han blev sådan. Han huskede først det hele bagefter.
Måske smagte hun godt? tænkte han. Han gik roligt nærmere mod hende. Han var så forbandet sulten.. han måtte snart spise noget. Der var noget anderledes i hans blik. Noget koldt. Han smilede igen. Lidt underligt. Skævt.
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on Jun 19, 2009 18:37:47 GMT 3
Tophaf hvæste. Hun kunne ikke lide hans smil, og han kom op til hende. Han var en trussel, og hun plejede at flygte. Og hun flygtede også, men i træet var der kun en vej, og det var op. Hvilket ikke var godt, for når op slap op, hvad skulle hun så gøre? Rædslen i hendes smukke, gyldne øjne var tydelig, men gjorde dem kun mere fortryllende mens hun farede op ad og mest mindede om et meget stort egern med en meget tynd hale.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 19, 2009 18:39:23 GMT 3
Zar kiggede op efter hende, igen. "hvad er der galt? Du er altså lidt underlig.. jeg har jo slet ikke gjort dig noget, vel?" han smilede uskyldigt op til hende.
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on Jun 19, 2009 18:50:54 GMT 3
"Smiler underligt," mumlede hun og fortsatte opad. Hele vejen til toppen, som svajede på grund af hendes vægt og bevægelser. Hun var bange for ham, fordi han var fremmed og lugtede af blod og hans smil. Hun kunne ikke lide hans ondskab. Også selvom han måske ikke var ond. Hun ville ikke have det, for det skræmte hende. Gik han også op efter hende? Hun så ned. Nej, i det mindste gik han ikke op efter hende.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 19, 2009 18:58:51 GMT 3
Zar blev stående på sin gren, og kiggede nysgerrigt op på hende. Hans tålmodighed begyndte selvfølgelig at blive lidt mindre. Han var så sulten. Han sprang med lethed, op på den svajende gren hun stod på. Han kiggede op og ned ad hende. "undskyld jeg spørger, men hvad er du egentlig?"
|
|
|
|
Post by Tophaf-Licarna Rûssh on Jun 19, 2009 19:16:19 GMT 3
Tophaf blev forskrækket da han kom op til hende, kurrede hele vejen ned til jorden igen og begyndte at løbe, men var dum nok til at søge op i endnu et træ. Som om han ikke ville kunne komme op anden gang han forsøgte. Han var egentlig meget sød, men han skræmte hende, og han kom tættere på end hendes instinkter tillod.
|
|
Deleted
Deleted Member
Posts: 0
|
Post by Deleted on Jun 19, 2009 19:22:44 GMT 3
"Altså.. nu må du sgu snart svare mig. Jeg følger jo bare efter dig indtil du svarer mig ordentligt. Ikke? Kan du ikke forstå det? Det er rimelig lang tid siden jeg har talt med nogen. Jeg vil bare tale.. andet er det ikke" løj Zar. Han vidste ikke helt hvad han ville med hende. Skulle eller skulle han ikke prøve at angibe hende? Det KUNNE jo være hun var giftig.. hun lignede ihvertfald ikke et menneske. Menneske... han slikkede sig om læberne. Det var så lang tid siden... Men hun var jo ikke et menneske. Han rynkede sin glatte pande lidt. "Hvad er du? svar mig" Zar kiggede gennemborende på hende
|
|
