|
|
Post by Shinee on Jun 10, 2009 17:45:41 GMT 3
Shinee spyttede på gulvet foran dem og stirrede bare tilbage i Vany's øjne. "Du snor ham om din lillefinger, fordi du ved han elsker dig. Alle de uskyldige, hvis død du har på dine skuldre, bekymre dig ikke og vil aldrig rører din hjerteløse sjæl. Forsvind din forrædder. Du der ødelægger vores rige." hvæsede hun så hadefuldt og slog med hovedet. Hun vendte ryggen til dem og en aura af mørke stak ud fra hende. "Løgn kommer man ikke langt med, og nu har jeg fortalt sandheden." hendes stemme var lav, men en hver inden for 20 meter kunne høre den. Hun gik langsomt videre, og hendes øjne var myndige og ligetil. Hun ville ofre livet for sit land. Om så hun skulle drage til fjenden for at få støtten.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 10, 2009 18:43:24 GMT 3
"Hvor vover du?!" hvæste Vanyrimora, og temperaturen faldt fra omkring tyve grader til minus. Alles ånde, bortset fra dronningens egen, stod ud af munden på dem som en gennemsigtig sky. Is lagde sig om væggene. "Du hævder, at jeg bruge min elskede Drhari?" Hun knyttede næverne og gik fremad med sit kolde blik.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 10, 2009 18:54:48 GMT 3
Drhati fandt efterhånden situationen lidt akavet. Han snurrede rundt og stirrede koldt på alle de, der forsøgte at gemme sig, for at høre mere. Eller for at se mere. "I kan godt gå tilbage til arbejdet nu," bad han roligt. "Lad være med at nærme jer det her område foreløbig. Det er en ordre." Slukørede skikkelser vendte sig bort. De kunne ikke sige nej til kongen, selvom de uden tvivl havde lyst. "Kan vi diskutere det her et andet sted?" Bad han for anden gang.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 10, 2009 20:11:45 GMT 3
"Aldrig. Og hvis bare en af de tjenere der er lige er blevet sendt væk, bliver straffet på nogen måde, tør jeg ikke svare for følgerne. " hendes mørke holdt kulden på afstand og hun gik roligt videre. "Vany. Den eneste der stoler på dig og som synes du er smuk, her i landet er min far. Så kan du gå i gang med massemorderne nu." Shinee smilede svagt og øjnene var stadig myndige. "Om end... Jeg vil blive den første du skal slå ihjel."
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 11, 2009 18:28:43 GMT 3
"Vov ikke at gå væk fra mig på den måde!" skingrede Vanyrimora med sin hårde stemme, og temperaturen fortsatte med at falde. Det ville snart være livsfarligt at være i nærheden af hende, men hun ænsede slet ikke sin eskede gennem tågen af raseri mod Shinee. Hvor vovede nogen at tale sådan til hende!
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 12, 2009 17:33:32 GMT 3
"Vanyri," bemærkede Drhati advarende bag isdronningen. "Vi fryser snart ihjel, hvis du ikke falder lidt ned," han gik ikke hen for at ligge en hånd på hendes skulder, da den med garanti var iskold, hvis ikke af temperaturen, så af raseri. "Hvis I ikke kan håndtere det her, så gå en kort tur og kom tilbage senere." Han hævede roligt det ene øjenbryn. Afventende. Spørgsmålet var om der nu var to kvinder der eksploderede på ham, eller om de ville tage det roligt og rent faktisk falde lidt ned. Hvis ikke Shinee var rolig i forvejen.. Jo, det var hun sikkert.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 24, 2009 16:02:45 GMT 3
Shinee vendte sig om og hendes blik rørte ikke Vany, mens hun talte til sin far. "Det er en god idé at blande sig uden om nu, far. Du gør det hele meget værre, når du prøver at hjælpe, men er forblindet at din kone." Hun vendte sig om igen. "Og Vany, jeg taler til dig som vil jeg tale til en morder. For det er hvad du er."
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 24, 2009 16:19:02 GMT 3
"Jeg har aldrig dræbt nogen!" hvæste Vanyrimora, men isdronningen var begyndte at indse, at hun var ved at tabe skænderiet, hvilket ikke gjorde hende gladere. Hun trak dog noget at kulden til sig, så, fordi hendes vrede havde sænket temperaturen yderligere end smule, temperaturen blev hvor den var før. Hun selv blev bare koldere.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 26, 2009 15:17:59 GMT 3
Drhati stod rådvild et kort sekund, men gik så over mod Shinee. "Kom Shinee, jeg skal lige snakke med dig," sagde han, greb ud efter hendes arm, i et forsøg på at hale hende med sig. Han sendte sin kone et kort blik. Den her diskussion skulle stoppes, medmindre de havde tænkt sig at forsætte på Nordpolen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 26, 2009 15:37:49 GMT 3
"Vany du har dræbt mange personer. Du nægter det fordi min far er her." hvislede Shinee og rev sig fri af sin far. "Du er ikke meget bedre end hende!" råbte hun hidsigt og trampede på hans fod. "Du glemmer folkene, du tænker kun på hende! Hende som ødelægger alt!" Shinee trådte væk og stirrede på sin far.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 26, 2009 16:11:25 GMT 3
"Du skal ikke...!" begyndte Vanyrimora og vaklede så pludselig og stødte sig op af væggen. Stenene flækkede, da de blev udsat for den pludselige, enorme kulde der kom fra dronningen, og hendes blik blev sløret. Hun stirrede trodsigt på prinsessen mens hun følte sig selv blive fjernere. Barnet brød sig ikke om kulde, og hun pressede sin allerede alt for tynde krop for meget.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 26, 2009 16:18:01 GMT 3
"Når du en dag finder ud af hvad rigtig kærlighed er, vil du nok holde mund, Shinee. Og jeg mener ikke som i et hurtigt knald, og så videre til næste." Svarede Drhati spydigt sin datter, men med en forbavsende ro, imens han forsøgte at ignorere sin dunkende fod. For pokker det pigebarn kunne trampe hårdt! Da Vanyrimora brasede ind i stenen, rynkede han panden i bekymring. "Er du okay, kære?" Han skyndte sig mod hende, frustreret over at hendes temperatur var langt under minusgraderne.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 26, 2009 16:25:55 GMT 3
Shinee kiggede dræbende på ham. "Ja. kærlighed. Hvad er det? Du har aldrig vist mig det! Du har ikke vist mig den faderlige opmærksomhed som alle børn har brug for. Du elskede ikke min mor, og skubbede hende væk, så snart der kom en køn pige, der var yngre og som kunne overtage pladsen." hun slyngede en sort skygge mod ham som svirpede hans hænder. "Den skyld bekymre dig ikke. Men glem det aldrig." Hun vendte sig om og de mørke skygger svirpede omkring hende, da hun næsten styrtede gennem gangene.
//out
|
|
