|
|
Post by Shinee on Jun 3, 2009 15:11:52 GMT 3
Shinee sad og sparkede til stolen ved siden af hende. Den væltede pludseligt og de smukke kjoler væltede ud på gulvet. Hun grinede lidt, ondt og hårdt og rejste sig. Gik et par gange frem og tilbage på kjolerne, trampede på dem og satte sig så igen. "Åh, gud, Vany jeg kom desværre til at træde lidt på kjolerne..." hviskede hun for sig selv og kiggede rundt i værelset. Stedmorens værelser. Et ondt grin bredte sig. Hun ville bare snakke lidt med sin far og stedmor... og ødelægge lidt inden de kom. Hun strakte armene ud til siderne, rejste sig og væltede en krukke med jord ud på kjolerne.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 3, 2009 15:35:59 GMT 3
Vanyrimora, med tilnavnet isdronningen, bevægede sig gennem gangen, mens hun skulede til enhver, hun kom forbi. Hun var på vej til værelset, og lyden af hendes skridt kom hende i forkøbet. De fleste søgte væk derfra, så hun ikke skulle bruge sin ødelagte dag på dem. Hun åbnede døren, og så et øjeblik overrasket på sine ødelagte kjoler, inden hun så op på synderen med sine blege øjne.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 3, 2009 15:57:53 GMT 3
Drhati snurrede rundt i gangen, da et gennemtrængende skrig lød fra et sted i nærheden. Vanyris værelser, så vidt han kunne bedømme. Det krævede alt hans vilje ikke at løbe, men i stedet gik han i hæsblæsende tempo, så alle der gik ham i møde måtte springe til siden. Dronningen stod allerede i døren, da han kom. Selvfølgelig. "Hvad forgår her?" Spurgte han gennemtrængende og så ind i værelset.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 3, 2009 16:41:50 GMT 3
Shinee smilede bredt, varmt og meget glad, og sprang sin far i møde. "FAAAAAR!" råbte hun og omfavnede ham varmt. Så snart hendes hovede tittede frem og hans skulder, mod Vany, smilede hun ondt. 'så kan du lære det!' mimede hun og blinkede. "Far, hvor er det lang tid siden! Du må undskylde det med kjolerne, det var et uheld.." hun smilede undskyldende til sin far.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 3, 2009 17:17:00 GMT 3
Vanyrimora så et øjeblik strengt på Shinee før hun smilede. "Goddag, Shishi," sagde dronningen med al den venlighed hun kunne mønstre og så på sin steddatter med et smil, der var hårdt og falskt, men ægte i hendes hoved. "Du har ødelagt... Alle mine kjoler, kære," sagde hun stift, og stod bare og så på de tos omfavning.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 3, 2009 17:56:18 GMT 3
"Selvfølgelig, kjoler falder ud af skabene af sig selv," medgav Drhati med et smil, men omfavnede trods alt sin datter, før han slap hende igen. Det var længe siden han sidst havde set hende. "Og jorden er der også en nem forklaring på." Han hævede det ene øjenbryn. "Så lad mig høre helt præcist.. Var der en krukke, der væltede ved et uheld?"
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 3, 2009 18:01:28 GMT 3
"Kjolerne lå på stolen, før jeg kom herind... Og så snublede jeg, væltede stolen, dansede nok så uelegant hen og gulvet og væltede også krukken på min vej..." sagde Shinee og kiggede så på Vany. "undskyld..." mumlede hun og lavede hundeøjne. Hun stirrede kort på det falske smil. "Far... der er noget vi skal diskutere..."
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 3, 2009 18:26:43 GMT 3
"Og du tror, at jeg bare lader dig slippe for at ødelægge mine kjoler, kære Shishi?" spurgte Vanyrimora sukkersødt, og rettede på sin handske, som om hun ønskede at slå pigen, og strøg så sin mave uden at tænke over det. Et øjeblik blev hendes ansigt tomt, udtryksløst, hvorefter hun igen smilede sit smil til Shinee.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 3, 2009 18:33:17 GMT 3
"Vanyri, den diskussion kan vi altid tage senere," smilede Drhati. "Det ville ikke koste så meget at erstatte dem." Han håbede, at hans kone ville falde lidt ned, for ellers kunne det blive en meget livlig samtale. "Hvad vil du diskutere, Shinee?" Han vendte blikket på sin datter. Utroligt så god hun var blevet til at lyve. Han brød sig ikke om det.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 3, 2009 19:05:45 GMT 3
"For det første de mange mennesker der bliver sendt ud af landet. Det vil jeg have stoppet. Nu. De har intet gjort. Hvis du ikke stopper det her, har vi ikke nogen befolkning mere." sagde hun køligt og blikket blev til is, da det ramte Vany. "Der er meget få der bryder sig om dig, kære Vany. Det bliver ikke bedre af at du sender dem væk." Hun flyttede blikket til sin far igen. "Og så vil jeg gerne fortælle at jeg har hørt mærkelige ting. Og så skal i vidst fortællle mig noget. Og jeg har endnu en ting at fortælle jer."
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 3, 2009 19:20:09 GMT 3
Dronningen smilede bare til Shinee. "Folk kan tænke hvad de vil, Shishi," sagde hun, og opdagede næsten ikke, at hun løj. Hun ville aldeles ikke lade folk, der fornærmede hende eller sagde dårlige ting om hende, være i landet. "Og ved ikke hvad du snakker om, med hvad vi mangler at sige. Det eneste, jeg kan komme på er, at jeg venter barn, men ville ikke kunne forstå, hvorfor det er så vigtigt." Hun smilede igen mens hun løj, og denne gang så smilet ud til at være ægte. Og det klædte hendes ansigt, når man lige kom sig over at det faktisk var der.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 5, 2009 0:02:38 GMT 3
Drhati studerede tankefuldt sin kone, før han drejede blikket mod Shinee. "Hvad vil du gerne fortælle os?" Spurgte han. Det andet var.. Han kunne gemme det til senere. Ligesom han kunne gemme alt det andet til lidt senere. Hvis han skulle blive færdig med alt det, der skulle laves om.. Han ville have brug for mindst tre liv på hundrede år.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 5, 2009 0:21:41 GMT 3
Shinee smilede hengivent til den. "Jeg tænkte det nok. Det passer nøjagtigt! Så skal vi vel føde på samme tid!" Udbrød hun og lagde en arm og Vanys skuldre. Hun kyssede kort stedmoren på kinden før hun kiggede på sin far. "Det var hvad jeg havde at sige," afsluttede hun og klukkede så lidt... Genialt..
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 5, 2009 0:35:18 GMT 3
Vanyrimora stirrede en øjeblik lige så køligt som hun plejede på Shinee, før hun tørrede sin kind og gik lidt væk fra prinssessen. "Ved du overhovedet hvem faren er?" spurgte hun så med ondskabsfuldhed i stemmen, som om hun hentydede, at pige ikke lavede andet end at ligge med mænd. Hun smilede igen sit falske smil. "Nej, undskyld, det var forkert af mig."
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 5, 2009 0:49:58 GMT 3
Drhatis ansigt afslørede ikke noget. Han virkede rolig, virkede faktisk som om, det ikke rørte ham specielt, at hans datter var gravid i en alder af.. For tidligt efter hans mening. Men han var vred. Han var virkelig, virkelig vred. Det kogte i ham. "Shinee," svarede han faretruende. "Jeg håber virkelig du har en god forklaring på det her," snerrede han.
|
|
