|
|
Post by Shinee on Jun 5, 2009 13:18:54 GMT 3
Shinee smilede til ham. "Selvfølgelig. Men jeg vil helst ikke gå i detaljerne." Hendes smil blev lillepige agtigt. "Og forresten, Vany, jeg ved godt hvem faren er..." hun fniste og rystede på hovedet. "Altså det jo ikke for at være uhøflig, men det ville være synd hvis jeg dansede rundt ligesom dig." Afgjort en fornærmelse. "...Men til min forklaring... det var ikke helt planlagt, det må jeg indrømme..." sukkede hun og rynkede panden. Ryo være far? til hendes barn? afgjort mod skæbnen.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 5, 2009 14:45:36 GMT 3
Dronningens mund blev smallere et øjeblik, før hun igen begyndte sit falske smil. "Du lader virkelig til at være løs i det," sagde hun så og trak vejret dybt ind, og da hun åndede ud formede der sig adskillige iskrystaler på gulvet foran hende. "Nå, men er du sulten?" fortsatte hun så samtalen. "Det må være længe siden du har fået dig et ordentligt måltid."
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 5, 2009 23:33:04 GMT 3
Drhati så koldt på sin datter. Skubbede tanken om mad væk. Måske kunne vigtige sager om landets beste skubbes lidt i baggrunden, men at hans datter skulle have et barn.. Nej, det kunne man ikke snog sig udenom. "Jeg tror godt vi kan udskyde maden lidt endnu.. Vil det sige, at der et eller andet sted vader en skørtejæger rundt, og er far til mit.. Barnebarn?" Drhati skar ikke en forfærdet, sur og barnlig grimasse, men det var meget tæt på. "Som ikke aner noget som helst?"
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 5, 2009 23:46:19 GMT 3
"...Skørtejæger er han ikke..." mumlede Shin og smilede skævt. "Og jeg prøver at på fat i ham... Tænk engang... Dig, morfar? er det ikke bare flot?" Hun grinede og rystede på hovedet. "Du behøver ikke engang bekymre dig om noget... Det er mine sager, jeg synes bare at i skulle have det atvide. Og forresten..." hun vendte ryggen til dem. "Landet falder fra hinanden. Mit land. Som jeg kæmper for. Jeg er ligeglad med din kone. Men jeg tager magten hvis det er nødvændigt." hendes stemme var klar og skar i gennem værelset. Hun trådte frem og lænede sig mod væggen længst fra dem. "du ødelægger vores rige. vores folk. vores støtte, Vany. Far, I dødsdømmer vores land."
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 6, 2009 0:06:17 GMT 3
"Jeg prøver at gøre, hvad der er bedst for vores land," sagde Vanyrimora hårdt, men var alligevel meget hurtig til at skifte emne. "Og kan denne skørtejæger virkelig være så svær at finde? Jeg mener, en sådan mand burde ikke være svær at finde." Hun smilede igen, men det var denne gang direkte ondsskabsfuldt.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 7, 2009 17:11:29 GMT 3
"Vanyri gør alt hvad hun kan, for at hjælpe," brød Drhati skarpt ind. "Og med hensyn til det barn.. Du er ikke engang gift, Shishi. Det er ikke spor passende. Og med hensyn til landet. Har du en bedre ide til, hvad vi skal gøre?" Han lød rolig. Men det passede ham ikke, at hans datter irettesatte ham.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 7, 2009 17:42:25 GMT 3
Shinee vendte sig mod sin far og hendes øjne lynede. "For det første... Jeg har aldrig gjort noget upassende... som du ikke har gjort." hun sendte kort Vany et dræbende blik. "Og for det andet.. Ja. Jeg har en meget god idé. Den går blandt andet ud på at fratage Vany magten til at udvise folk." Hendes smil blev hånligt og hun mindede om sin mor. Sin mor som havde kæmpet for landet til sin død. "Den eneste grund til at jeg kan gå rundt og tale frit er på grund af min status. Ellers var også jeg blevet udvist. For at fortælle sandheden om mange ting. Jeg kan skubbe jer begge af tronen hvis jeg vil."
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 7, 2009 21:37:13 GMT 3
"Hvad mener du med det, kære Shishi?" spurgte Vanyrimora med sit falske smil og hendes læber blev igen smallere i kulde. "Hvordan skulle du være i stand til at vælte os af tronen? Drhati er den retmæssige arving, og du er hans datter." Det så ikke ud, som om det var meningen at det skulle siges på den måde som det blev.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 8, 2009 18:43:11 GMT 3
"Nu synes jeg vi skal skifte emne. Det kan vi diskutere senere." Drhati håbede, at der ikke blev noget senere. "Shinee, er du sulten?" Han kastede et blik på de beskidte kjoler, der flød overalt, og besluttede at sende den nærmeste tjenestepige ind, for at rydde op. "Der er stadig morgenmad."
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 8, 2009 21:22:09 GMT 3
"Din kære grådige gris, Vany. Du tror du ved så meget, men ingen ved mere om landet end jeg." Hun smilede svagt og rystede på hovedet. "Far, hvis du ikke passer på, ender det galt. Visse ting, må man ikke gemme væk. Særligt ikke når der er en stadig voksene gris, der kan vælte det hele omkuld." Hun bankede hånden vredt ind i væggen og lagde al sin styrke i, en del magi, samt en spids af sit sværd, og væggen revnede svagt. "Jeg finder mig ikke i det. Og mad får jeg skam rigeligt af." Hun smilede et iskoldt smil og gik fordi dem. Der gik meget kort tid før hendes spæde skridt forsvandt.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 8, 2009 22:19:15 GMT 3
Vanyrimora havde åbnet munden til en kommentar, som ikke ville ud, og hendes grimasse var ond og grim. Hun kunne ikke slide blikket fra væggen, og hun fór efter Shinee, ikke villig til at tabe skænderiet eller lade det ligge. "Shishi!" råbte hun med bydende stemme, men det fik alligevel folk til at forsøge at komme af vejen.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 9, 2009 16:02:47 GMT 3
Drhati undertvang et dybt suk, og stirrede lidt på væggen. Hans datter var bestemt ikke svag. Måske ville hun godt kunne vælte dem af tronen.. Hvis hun virkelig, virkelig ville selvfølgelig. Men han regnede ikke med at hun ville.. At.. Han prøvede i hvert fald at gøre det rigtige. Hvor meget mere kunne folk forlange? Evig fred mellem landende? Et spottende fnys blev også undertrykket, og han talte til ti i sit hoved, før han forlod værelset, fandt den første tjenestepige i nærheden og beodrede hende til at rydde op. Så snurrede han rundt, macherede mod datter og kone med et beslutsomt glimt i stenansigtet. "Shinee! Vanyrimora! Kan vi holde samtalen inde i arbejdsværelset?" Han vidste, at man ikke skulle kommandere isdronningen til noget, og chancen for, at Shinee ville lystre ham, hvis han sagde, at hvis hun ikke skred ind på kontoret, så ville det gå galt, var meget, meget lille.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 9, 2009 19:09:46 GMT 3
Shishi stirrede bare køligt på sin far. "Hvorfor skal vi holde det skjult?! Der er så mange ting verden burde vide. Skal jeg ikke fortælle det til dem?! Lad mig i det mindste advare dem og fortælle hvor mange der bliver sendt væk, bare fordi de synes at Vanys kjole er grim! Det fortjener vores folk at få atvide! Og når du så vælger at nægte, så skaber det mere had mod os, og så får andre lande flere støtter! Er du ikke stolt over hvad du har gjort?!" Hendes stemme var under talen blevet højere og de fleste væsner i området kunne høre det sidste.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 10, 2009 0:51:03 GMT 3
"Vi har gjort, hvad vi mente var bedst for landet," svarede Vanyrimora, og hendes øjne var koldere end iselementet i hendes blod, og det skar ind i prinsessen. Enhver anden ville have dukket nakken og flygtet, eller forsøgt at behage deres herskerinde. "De, vi sendte ud, og de, som vi har henrettet, har vi gjort, fordi det var bedst for landet," fastslog hun med en mine, der ikke tålte modsigelse.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Jun 10, 2009 16:56:50 GMT 3
De nærmeste rykkede nærmere, de der var længere væk, kom nærmere, de der ikke var til stede hørte snart den herlige nyhed.. Skænderi blandt de kongelige. Og de ville have alle detaljerne, hvis det ikke var fordi, at de smed alt hvad de havde i hænderne og lyttede efter selv. Det var ikke til at vide, hvem der spredte nyheden, men det skulle bare være ét lille ord på det rette sted fra en hurtig tjenestepige, og det ville være udover hele slottet. Drhati skar tænder. Hvis nogen kunne forklare ham, hvad der var så fantastisk ved den plan, at ydmyge ham overfor sit eget herskab, så ville han hellere end gerne høre den. "Vi gør vores bedste," gentog han med underligt rolig stemme.
|
|
