|
|
Post by Sillena af Mithri on May 31, 2009 1:43:13 GMT 3
Sillena smilede høfligt til portvagterne, der lydigt lod porten til slottet gå op. Hun var adelig. De kunne ikke tillade sig at sige nej. Hun gik gennem en fantastisk, blomstrende have, og nåede den kæmpemæssige dør der førte ind til selve slottet. Døren blev skubbet op indefra, og en travl mand kom styrtende ud fra den indre side af døren. Det høflige smil lå stadig på læberne, da hun smuttede ind, og døren smækkede bag hende. Hun tog en dyb indånding, og en anden mand trådte hen mod hende
"Hvad er Deres ærinde her, frue?" Spurgte manden ydmygt.
"Vil De sige til dronningen, at Sillena af Mithri er ankommet?" Manden styrtede afsted, stoppede og vendte rundt, bukkede hastigt, og styrtede videre, så skridtene gav genlyd i den kæmpemæssige sal. Sillena følte sig lidt fortabt i det her store rum, imens hun ventede. Men som altid falmede smilet ikke. Det var efterhånden blevet en vane. 'Gør det noget at vi drukner Deres søn, frue?' - De ville sikkert modtage endnu et høfligt smil.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on May 31, 2009 1:53:37 GMT 3
Vanyrimora havde haft en dårlig morgen. Eller, man måtte nok nærmere kalde det endnu en dårlig morgen, da næsten alle morgener var dårlige for hende. Hun råbte af tjeneren da han kom ind, selvom hun havde givet ham lov til det, men fik fat i hvad han forsøgte at fortælle hende, og skubbede ham til side da hun gik ud af rummet. Det var sikkert Drhatis påfund. Hvem var denne Sillena af Mithri? Ikke en, hun havde hørt om.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 31, 2009 2:03:55 GMT 3
Sillena så det hele lidt an, før dronningen dukkede op. Hun var spændt på at se hende. Isdronningen. Hende skulle man gøre sig venner med, ellers var det bare at komme væk. Kvinden hvis blik kunne fryse en fast. Men Sillena tog sig ikke af rygter. Hun ville se det, før hun troede det. Isdronningen var vel isdronning, fordi hun var isdæmon. Alt det andet kunne lige så godt være tomme rygter, som det kunne være sandt. Det var en elegant tordensky, som dukkede op. En smuk kvinde, bemærkede Sillena i tankerne. Hvor slemt kunne det være? Hun nejede yndefuldt for Markares dronning, præcist så dybt som reglerne sagde.. "Godmorgen Deres Majestæt," hilste hun smilende. Denne gang var smilet ægte.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on May 31, 2009 2:30:48 GMT 3
Vanyrimora så først vurderende på kvinden, som for at se, om hun var det værd, og hendes blik var netop den is, som hun var i stand til at forme. Så ændrede det sig, men det var en ændring, der ikke føltes mere rigtig end den var. Det var falsk, og alligevel virkede det oprigtigt, fordi det skulle få hende til at virke mindre... skræmmende. "Godmorgen, Sillena af Mithri," svarede dronning Vanyrimora værdigt.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 31, 2009 11:26:01 GMT 3
Sillena rettede sig op, og i stedet for at kigge genert og fnisende ned, som de fleste adelsdamer måske ville gøre, så hun direkte på dronningen. "Jeg håber ikke, jeg forstyrrede Dem midt i noget. Jeg ville bare høre, om jeg måtte aflægge et besøg idag, nu da min mand er væk for en tid. Deres Majestæt." Man kunne måske ikke se, at hun var usikker, men hun var i virkeligheden nervøs. Hun kendte ikke dronningen. Vidste ikke hvordan hun ville reagere på noget som helst, selvom en fornærmelse nok ikke lige var oplagt.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on May 31, 2009 11:55:26 GMT 3
Dronningen så strengt på skønheden foran hende, og var et øjeblik usikker på, om hun skulle være jaloux. Denne kvinde havde tydeligvis allerede børn, hvilket Vanyrimora ventede nu og frygtede. Det tog skønheden fra de fleste kvinder, men selvom hun var i stand til at se at denne Sillena havde fået sine afkom, så var hun underskøn. Hun var bange for at miste sin skønhed. Hendes øjne blev hårde og kolde da jalousien viste sig, men dronningen strammede sig an. "Nej da, selvfølgelig har du lov at komme på besøg," sagde Vanyrimora med et smil, der var skrigene falsk, og så ind i den andens smukke, blå øjne.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 31, 2009 12:12:07 GMT 3
"Tak, Deres Majestæt," Sillena forsøgte at ignorere de kolde øjne, der stirrede på hende, og smilede blot videre. "Har De noget imod at vise mig slottet? Jeg har ikke haft tid til at se det før, og det hele virker så prægtigt." Det var i hvert fald sandt. Slottet var enormt, og hun tvivlede på, at man kunne se det hele på engang. Da hun studerede dronningen nærmere, opdagede hun, at dronningen ventede barn. Det var ikke så tydeligt endnu, men Sillena havde ventet nok børn til at vide, hvad man skulle kigge efter.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on May 31, 2009 12:19:29 GMT 3
Vanyrimora nikkede stift. "Kom med, unge Sillena," sagde hun med den kolde stemme, og da hun vendte sig fra den unge pige var det, som om verdenen blev adskillige grader varmere. "Jeg vil vise Dem salene først. Prøv at se, om De kan huske, hvilke gange vi går ned af." Det sidste var så nedladende, at det kunne slå en helt ud, og et eller andet sagde, at dronningen ikke troede, at man både kunne være smuk og klog på samme tid.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 31, 2009 23:39:58 GMT 3
Sillenas smil var lidt anstrengt, men utroligt nok smilede hun stadig. "Jeg skal prøve, Deres Majestæt." Hun mindede sig selv om at hamre næverne mod den nærmeste væg i irritation, når hun kom hjem igen. Men først når hun kom hjem. Hun skyndte sig at følge trop efter dronningen, der nærmest fejede ned af gangen i noget, der mindede om hæsblæsende væddeløb. Dårlig dag.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 1, 2009 0:06:18 GMT 3
Dronningen for gennem gangene og sagde kort og hårdt hvilke sale brugtes til hvad. Hun var sur, fordi hun havde sådan en smuk, ung kvinde på besøg, og jalousi gjorde dronningen værre end hun plejede. Men hun fornærmede ikke nogen åbenlyst, selvom man tydeligt kunne se hendes modvilje. Det var sikkert Drhati, der havde bestemt, at han ville se, hvor smuk denne kvinde var i virkeligheden.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jun 1, 2009 0:43:33 GMT 3
"Må jeg spørge om noget, Deres Majestæt?" Spurgte Sillena høfligt, efter at have forsøgt at opfange alle de smukke figurer på væggen i endnu en smal gang, med endnu en kort og kold beskrivelse fra isdronningens side, som begyndte at leve vældigt op til sit ry. Det høflige smil var falmet. Ingen grund til at smile, når dronningen alligevel ikke kiggede.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 1, 2009 1:24:41 GMT 3
Vanyrimora vendte sig med at smil, der så ud, som om hun havde lugtet noget fælt, og stod med al sin kulde og værdighed. "Ja, min kære Sillena," sagde hun så sukkersødt, at folk, der normalt var i nærheden af hende og kendte hende, ville flygte skrigene bort. Hun så på den yngre kvinde, som om hun var længere under hende end et insekt.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jun 1, 2009 1:38:28 GMT 3
Sillena så ud til at skifte mening i sidste sekund, og smilede næsten lige så kvalmesødt som dronningen. En tåbelig facade. Typisk adelige.. "Jeg spekulerede bare på hvem der har udskåret alle disse smukke figurer, Deres Majestæt" hun gjorde en håndbevægelse mod alle figurerne. Hun havde villet spørge om noget andet, men ikke foran den tordensky. Eller.. Snestorm af et kvindemenneske.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Jun 1, 2009 2:03:30 GMT 3
"Det var den meget kendte træskære, Alpert Avaldst, som brugte det meste af sit liv på vores prægtige slot," svarede dronningen og vendte sig for at fortsætte. "Men lad os hellere gå videre, ellers når vi aldrig at se hele slottet i løbet af dit besøg." Hun gik frem inden at have fået bekræftning på at det var hvad de skulle og fortsatte ned af gangen.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jun 1, 2009 2:22:22 GMT 3
"Åh, jeg kan skam også gå tidligere, hvis det er, Deres Majestæt," forsikrede Sillena, der ikke ville spilde et sekund mere af sin tid med dronningen end nødvendigt. "Jeg vil jo ikke være til besvær," tilføjede hun, og gik videre, nu uden at kaste blikket på Alperts underværker. Nu havde hun ligesom set det, man kunne nå at se, i det her tempo.
|
|
