|
|
Post by Shinee on Jun 3, 2009 19:00:50 GMT 3
Shinee stoppede kort, før hun fulgte efter Ramoan. Hun trykkede sig ind mod væggen og ønskede ikke at falde ned i hullet. Hun holdt skarpt øje med kanten, for at være sikker på ikke at træde forkert.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 5, 2009 23:59:57 GMT 3
Ramoan havde fjernt bemærket det næste hul, og Bess sprang lydløst over, men han fik ikke sagt noget til Shin. Han kantede sig udenom, gik roligt videre, men standsede så brat op, da han hørte et hurtigt skrig bag sig, der snart stoppede igen. "Nårh ja," sukkede han, og vendte rundt. Han kiggede ned i det dybe mørke, hvor han absolut intet kunne se. "Faldt du?" Spurgte han roligt. Som om hun bare.. Ja, som om hun bare var faldet.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 6, 2009 0:05:27 GMT 3
Shinee spærrede øjnene op og ventede på at ramme bunden. Der gik ikke lang tid og hun landede koncentreret og bøjede i benene. "Ja jeg faldt, bondeknold!" råbte hun tilbage, men kunne så ikke lade være med at grine. "Hvordan skal jeg nu komme op?!" udbrød hun og rystede opgivende på hovedet, stadig klukkende.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 8, 2009 20:24:14 GMT 3
"Har du nogensinde mødt en jorddæmon?" Ramoan sukkede lidt, som om der var en indlysende løsning på problemet, som enhver idiot burde kunne se. Han lukkede øjnene, og snart spirede en plante under hende, løftede hende op, og videre op fra hullet, hvor den puffede hende fra sig i den snævre gang. Ramoan greb hende ved armen, og slap så hurtigt igen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 8, 2009 22:03:33 GMT 3
"Ja... Jeg har mødt sådan en før!" hun grinede igen, højere end normalt og gik lidt væk fra hullet, for at undgå at falde i igen. "Men mange tak for hjælpen!" tilføjede hun og satte armene i siden. Hun rynkede panden, rystede lidt på hovedet igen og sukkede. "Hvor helt præcist fører denne gang hen?"
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 9, 2009 16:13:08 GMT 3
"Hvor vil du have den til at føre hen?" Ramoan stilte et nyt spørgsmål, i stedet for at svare på hendes. Der var massere af sideveje, massere af snoede gange, massere af små huler hvor man kunne skjule sig, og det var guf for en jorddæmon på opdagelse. Og uden tvivl nyttigt for den, der var eftersøgt. Det skulle ikke undre ham, hvis man kunne komme direkte til fængslet ad en skjult gang, som ingen kendte. Og Ramoan skulle nok finde den, fordi han var i stand til det.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 25, 2009 22:38:14 GMT 3
Shinee betragtede ham. "Steder du ville frygte, hvis du var klog. Men helst østpå. Så tæt som muligt på det livsgivende brøndssted, hvis du kender det sted." Hun smilede svagt. Det var en af ninjaernes hovedposter.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 27, 2009 13:20:02 GMT 3
"Livsgivende?" Ramoan hævede et øjenbryn. Hvis fjolserne ville tro på det, så skulle han da ikke stå i vejen, men alligevel... Livsgivende? Så skulle det da lige være fordi at Merlin var steget op fra de døde, og kommet forbi helt tilfældigt. Han begyndte at gå, gå efter sit instinkt, der altid ledte ham den rigtige vej. Jorden var trods alt med ham.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jun 30, 2009 12:47:40 GMT 3
"Det er jo bare navnet. Jeg vil se om det er sandt," sagde Shinee og det var ikke helt løgn. Hun var ganske nysgerrig, på trods af alt. Hun kiggede rundt i mørket og så svage antydninger af tegninger på de fugtige vægge. Hvem vidste hvem der før havde vandret der og hvordan væsnerne havde været i starten... Før, i fortiden.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jul 17, 2009 1:04:17 GMT 3
"Åh, det er spild af tid. Det hele er alt sammen rygter. Der findes intet vand, der kan være livsgivende, selvom vi alle behøver det alligevel. Ingen kan være så magtfuld, medmindre man vil tage sit eget liv med, og det er man ikke så lidt egoistisk til at lade være med." Sagde Ramoan fast, da han gik videre, og greb hendes arm, hvorefter han drejede brat igen. Denne gang sagde han heller ikke noget. Han var ganske enkelt fordybet i noget andet.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 5, 2009 15:14:59 GMT 3
Shin fulgte bare efter -hun blev jo nærmest trukket afsted- og kløede sig i panden. Havde han lige sagt noget relevant?? Hun anede det ikke, og lod være med at tænke over det.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 5, 2009 22:40:33 GMT 3
De gik længere. Længere. Gik nok i en halv time mere, i tavshed, da Ramoan sjældent var den, der plaprede løs på firs sprog, og allerede havde været omkring hele sin familie, inden der var gået ti sekunder. Så stoppede han til sidst. "Jeg tror der er et håndtag, vi skal trække lidt i, så burde endevæggen rokke sig lidt," sagde han, efter at have studeret klippevæggen foran dem.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 10, 2009 19:14:41 GMT 3
Hun nikkede og spurgte så hvor håndtaget var henne og hvad der var på den anden side af endevæggen. Hun smilede og lod hånden glide over væggen. Hendes øjne lyste i mørket og hun klukkede.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Aug 15, 2009 22:26:10 GMT 3
Ramoan sukkede. "Her," sagde han til sidst, efter at have ladet hende bruge en minutters tid på at undersøge væggen. Han rakte ud, og stødte på et rustent håndtag i mørket, som han kunne fornemme var der, fordi de virkede fremmed mod resten af klippevæggen. Han hev lidt i det, og klippevæggen rykkede sig en lille smule. Han trak hårdere. "Giver du lige en hånd?" Spurgte han smilende, selvom hun ikke kunne se det i mørket.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 18, 2009 19:10:36 GMT 3
"Selvfølgelig." Hun rakte frem og fik fat i håndtaget. Hjalp ham og trak alt hvad hun kunne, så de langsomt fik trukket klippevæggen væk. Hun lukkede øjnene og åbnede dem så igen. Gangen foran dem var ikke nær så mørk som de andre, og det blev lysere, ikke langt fremme. Hun smilede langsomt.
|
|
