|
Post by Shinee on Apr 22, 2009 21:32:33 GMT 3
Shinee gik hurtigt igennem skoven. Hendes tøj var let ødelagt... meget ødelagt og hun satte farten op. Hendes ansigt var dog roligt, og et lille, skævt smil prydede hendes læber. Hun kunne ikke se noget i mørket, men vidste hvad der var rundt omkring. Hendes skygger havde undersøgt alt omkring hende og hun stoppede kort op. Sidst hun havde været her var der en ninja der havde mødt hende. Hun havde ikke lyst til at møde flere. Et suk undslap hendes læber.
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Apr 23, 2009 16:25:05 GMT 3
Ramoans øjne fulgte hjorten på afstand. Den sprang lykkeligt uvidende rundt mellem tykke og spinkle stammer, braste igennem kratte, knaste bladene, og var i det hele taget meget synlig i skoven. Den havde næppe fået øje på ham. Faktisk var han helt sikker. Han havde allerede spændt en pil for buen, og den fulgte overalt hvor hjorten gik, imens han ventede på det rette tidspunkt. Og så pludselig, totalt uventet, da den var trådt ud på en af stierne, stivnede den og så sig om. Den kiggede i en anden retning og sprang så brat væk, som om den havde fået øje på noget. Ramoan sænkede langsomt buen og Bess gav et afslørende bjæf fra sig. Ikke fordi det ærgrede ham, at den var sluppet væk. Langt fra. Spørgsmålet var bare hvad den havde fået øje på.
|
|
|
Post by Shinee on Apr 28, 2009 17:25:06 GMT 3
Shinee rettede hovedet mod hjorten og smilede. Hun gik hurtigt videre og trak vejret stille og roligt. Intet at bekymre sig om. Det var ret dumt at lade en fange slippe ud så let som hun var kommet væk fra dem. For nemt. Det skulle undersøges, så snart hun var hjemme, om man kunne pille hele sikkerheden fra hinanden...
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Apr 28, 2009 17:36:35 GMT 3
Ramoan trådte ud på den sti, som hjorten havde danset lidt rundt på, og kiggede sig omkring. Bess hoppede omkring ham med et højt bjæf, og han tyssede på den. Da han kiggede til den ene side fik han øje på en kvinde, som kom gående på stien. Han rynkede panden, imens han forsøgte at finde en grund til, at en kvinde skulle gå rundt i skoven. Han sænkede sin bue, da han ikke ville virke fjendtlig.
|
|
|
Post by Shinee on Apr 29, 2009 8:03:31 GMT 3
Shinee kiggede på drengen og smilede let. Hun dansede hen mod ham og udnyttede sit ødelagte tøj til at drille hans tanker. "Goddag... Kan du hjælpe mig?" spurgte hun sødt og sendte ham et bedende blik. Hun gik helt tæt på ham, så han kunne se at hun ikke havde nogle våben på sig. Hun drillede ham... groft.
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Apr 29, 2009 19:07:24 GMT 3
Det var ikke fordi, at Ramoan ikke brød sig om andre, men han trådte alligevel hastigt et skridt tilbage. Hun var ham en anelse for kæk. "Det kunne jeg vel godt." Han trak på skulderen. Bess så den fremmede an med hovedet på skrå, og besluttede sig for at sætte sig ved siden af ham. "Er du.. Jeg mener.. Er du faret vild?" Han var langt fra god til at snakke med andre.
|
|
|
Post by Shinee on May 2, 2009 19:24:37 GMT 3
"Nej... men jeg mangler stadig hjælp." Hun smilede varmt og hendes øjne glødede. Hun holdt dem rettet mod hans og trådte et skridt frem. Så opdagede hun hunden. Lod kort blikket strejfe den, og et nysgerrigt skær, viste sig kort. "Kan du høre vinden?" spurgte hun så.
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 2, 2009 19:39:48 GMT 3
"Vinden?" Ramoan hævede det ene øjenbryn. Sikke et dumt spørgsmål. Selvfølgelig kunne han det! Bedre end de fleste skulle han mene. Han trak igen på skulderen."Ja. Hvorfor?" Bess rejste sig med oprejste øre, og gik lidt rundt om hende, før den puffede til hendes hånd med snuden.
|
|
|
Post by Shinee on May 2, 2009 20:20:12 GMT 3
Shinee smilede til hunden og vendte så opmærksomheden mod drengen igen. "Kan du lugte vandet?" spugte hun så stille og hendes øjne glimtede. Hendes mærkelige krydsforhør var en af de ting hun skulle afprøve. Skyggerne havde trukket sig tilbage fra hende, men lå stadig på lur.
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 2, 2009 20:29:53 GMT 3
"Du stiller nogle underlige spørgsmål. Jeg kan ikke se.. Jeg kan virkelig ikke se, hvordan det skal hjælpe noget." Ramoan snusede ind, for at fange vandets salte lugt. Selvom han ikke var nogen vanddæmon, kunne han svagt mærke vandet skvulpe rundt derude et sted, men det var så svagt, at han måtte anstrenge sig for det. Det var anderledes med jord, bjerge og træer. De var der bare. Han kunne gå med lukkede øjne igennem skoven, og når han kom ud på den anden side, var han ikke braset ind i noget. Han kunne gå med lukkede øjne på smalle bjergstiger højt oppe i bjergene, og ét forkert skridt, så ville han falde ned over skrænten, men han ville aldrig falde. For han gik aldrig forkert. "Men nej, jeg kan kun mærke det."
|
|
|
Post by Shinee on May 3, 2009 22:32:51 GMT 3
"underlige spørgsmål er mit speciale..." mumlede Shinee og løftede et øjenbryn. "Du kan mærke det..." Hun smilede svagt og tænkte sig om. "Jord dæmon... Ikke sandt?" Hun lænede sig nysgerrigt frem og løftede et øjenbryn. Hendes øjne borede sig ind i hans. Lydene i skoven forsvandt med et sæt, da hendes skygger bevægede sig vildere, påvirket af hendes følelser.
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 10, 2009 14:26:54 GMT 3
"Jo, jeg er jord dæmon." Ramoan lagde hovedet på skrå. Han kunne mærke en eller anden form for mørk energi, som han ikke rigtig kunne sætte finger på. Han faldt ned i sit eget tankehav, da han begyndte at spekulere over, hvad det mon var, han mærkede. Øjnene blev langsomt fjernere, og lige nu havde han sikkert glemt alt om, at han snakkede med nogen.
|
|
|
Post by Shinee on May 12, 2009 17:14:28 GMT 3
"Helt sikkert jorddæmon," mumlede Shinee, da hun så at han forsvandt i sine tanker. Hun trådte tættere på ham og bankede ham let i hovedet, med en knyttet hånd. "Hallo, grundmester." sagde hun og smilede skævt. "Ville du hjælpe mig?"
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on May 14, 2009 18:35:33 GMT 3
"Hva.. Åh! Ja, selvfølgelig." Ramoan blev med ét nærværende og så roligt på hende. "Hvad var det så, du skulle have hjælp til?" Et svagt, høfligt smil spillede på hans læber, men det betød ikke, at hun havde vundet hans tillid på nogen måde. Han ville nok bare hjælpe hende, og så slippe ud af syne igen. Som altid.
|
|
|
Post by Shinee on May 14, 2009 20:52:39 GMT 3
"Jeg har en ven... Som er fanget i et bur. Og jeg vil hjælpe hende fri." Hun smilede. "Jeg vil gerne have at vide om der ligger nogle grotter i nærheden af her. Lige meget hvilken slags, underjordiske, klipper, eller vand huler." Shinee sukkede og prøvede at begrændse sig.
|
|