|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Apr 18, 2009 23:41:46 GMT 3
"Det kommer an på hvornår jeg fandt ud af det," sagde han. "Men ja, det er bare en dårlig undskyldning fra mig, som i sidste ende hellere vil være en mand end en halt kentaur. Men du er sikkert ikke interesseret i mine problemer og mit liv, og har andet at lave." Han forsøgte at ignorere kuldgysningerne, der kom af at Finadore behandlede højderne med en sådan skødesløshed.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 18, 2009 23:59:19 GMT 3
"Ganske rigtigt. Jeg er ikke interesseret." Sagde Dore og smilede. "Men jeg snakker normalt ikke, og er ganske forundret over at du har fået mig til at tale." Han rystede på hovedet over sig selv. "Og desuden, bryder mig ikke at snakke med folk, hvis navne jeg ikke kender." Han trak på skulderne.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Apr 19, 2009 0:06:22 GMT 3
"Nogle mener, jeg har den evne, men jeg har altid ment, at det var opspind fra deres side," sagde Reshim og sukkede, men et svagt smil kærtegnede alligevel det hærgede ansigt. "Men jeg kender heller ikke dit navn, ninja. Hvis jeg er så venlig at begynde, vil du følge op, eller skal jeg være alene på høflighedens vej?"
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 19, 2009 0:10:38 GMT 3
"Alene er du vel næppe, men jeg skal da svare. Hvad hedder du kentaur?" Han smilede let og Satji brummede utilfreds. Den var sur, vred på Dore. Tåben snakkede altså for meget for tiden. Den forsvandt ned på klippen og væk i en skygge. Dore kiggede ikke efter den, men havde fanget dens humør.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Apr 19, 2009 0:17:49 GMT 3
"Ja, alene er det nok ikke helt." Han lod blikket falde på slangen, men selvom den var hypnotiserende og faretruende blev han ikke distraheret. Det var mest for at den ikke skulle overraske ham igen. "Mit navn er Reshim Gyldenhov, eller bare Reshim. Og hvad er så dit navn? Efternavnet betyder intet, hvis du heller vil have det sådan."
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 22, 2009 21:04:44 GMT 3
"Mit navn er Dore Sagasu." Sagde Dore og smilede. Han kiggede på skyggen hvor Satji var forsvundet. "Slangen.. Bliver kaldt Satji." tilføjede han så og kunne mærke hvordan Satji var ved at blive endnu mere sur. Men som altid gik der ikke lang tid før det forsvandt.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Apr 22, 2009 21:20:52 GMT 3
"Hvordan kommunikere man med en slange?" spurgte Reshim og skjulte sine kuldegysninger på en måde, som kun en god skuespiller kan. "Det virker heller ikke som noget, folk foretrækker at have. Men du bruger ham vel til trusler eller kamp? Eller snigmord?" Han trak på skulderne. "Jeg har ikke tænkt mig at tvinge dig til at svare på noget."
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 22, 2009 21:37:59 GMT 3
"Jeg kan snakke med ham. Hvordan ved jeg ikke. Og nej, jeg bruger ham ikke til trusler. Kæmper han, så vælger han det selv. Snigmord, hvis han har lyst." sagde Dore og grinede bredt. Han havde ikke brug for Satji for at true nogen. Hans blotte tilstedeværelse var som regel nok.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Apr 22, 2009 21:54:09 GMT 3
"Betryggende," mumlede Reshim, og denne gang var det næsten umuligt at skjule kuldegysningerne. Han hadede slanger per instinkt, sådan som næsten alle andre dyr også havde det. De var i stand til at ødelægge hans ben, og uden ben kunne han intet. Det var også derfor, han reagerede så kraftigt, da den overraskede ham tidligere.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 29, 2009 7:49:22 GMT 3
"Meget..." Dore trak på skulderne og smilede skævt. Han betragtede himlen og bjerget, hans broder. Det var som om det trak på ham... som om det kaldte ham hjem. Bjerget havde altid haft den virkning på ham. Han regnede ikke med at det nogensinde ville forsvinde og var egenligt også en smule ligeglad. Hvad bjerget gjorde var den eget valg.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on Apr 29, 2009 21:50:46 GMT 3
"Jeg må nok se at komme videre, hvor end videre fører mig hen." Han følte det som en flugt fra slangen, og måtte indrømme, at det i sidste ende også var hvad han gjorde. "Vores veje skilles, og hvis verdenen vender, kommer jeg aldrig til at se dig igen i dette land." Han bukkede som han gjorde det for publikum, lænede overkroppen frem og gik lidt ned i knæ på det ene ben.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 2, 2009 19:37:08 GMT 3
"Må jeg give dig et råd, inden du går? Lad ikke bjerget fører dig videre op. Vend om, mens du stadig kender vejen ned." Dore smilede over kentaurens buk, og bøjede sig selv fremover. Han bukkede på en anden måde end andre, med mere respekt end de fleste. Måske var det fordi han sjældent bukkede.
|
|
|
|
Post by Reshim Gyldenhov on May 2, 2009 22:06:15 GMT 3
Reshim nikkede og så tænksomt op af bjerget. "Jeg burde selv have indset det. Men måske kan jeg stadig ikke lide at indse de små nederlag. Måske er jeg ikke så slået som jeg troede." Han smilede næsten taknemmeligt til Dore og vendte sig så forsigtigt, for ikke at fald ned. Han var på vej tilbage til de balancesvages verden, men han var jo nok også gladere dernede.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 3, 2009 21:31:51 GMT 3
"Held og lykke." mumlede Dore, vendte sig om og forsvandt op af klipperne. Han løftede sig let op med armene og sukkede så dybt. "Sinji, kom så." mumlede han og slangen snoede sig op ad hans ben og ind i tørklædet. "Godt." Dore smilede og forsvandt så i løbet af et splitsekund op i tågerne... //out
|
|
