|
Post by Heltan Apon on Jan 20, 2010 23:54:02 GMT 3
"Nej, det er hvad hun er vant til. I skal dog holde øje med hende i starten, så hun ved, hvem der er hendes herrer. Hun skal jo helst gerne hænge ved jer og ikke følge efter mig når jeg forsvinder." Heltan var aldrig stoppet med at smile, og han så tilbage til byen. Den summede sikkert allerede. Han var bange for at have lavet en fejl. For, at han måske havde givet denne by nogle forkerte meninger. Havde han virket kæphøj? Hvis ja, så ville det ikke være godt. Hvis nej, så ville byen blive splittet af modstandere og allierede for midanerne.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jan 23, 2010 1:47:06 GMT 3
Begge drenge nikkede alvorligt. Sillena kunne se dem alle sammen forude, satte farten en smule op, da hun nærmede sig. Sionyii skyndte sig hen til sin mor, og gik ved siden af hende, da de forsatte mod drengene og midaneren. "Hej igen," hilste Sillena med et smil. Roux holdt godt øje med Hahrame.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jan 23, 2010 22:43:28 GMT 3
Heltan vendte sig mod hende og så ned på hendes varer. "Hvad har du købt?" Han tog et hurtigt overblik uden at komme hen til hende og nikkede. "Er der mere vi skal have ordnet her inden vi tager videre?" Han kunne ikke se noget de skulle, og havde egentligt kun lyst til at komme videre. Og spørge hende, om hun havde fået en negativ stemning fra landsbybeboernes begyndende sladder.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jan 23, 2010 23:51:41 GMT 3
Sillena rystede på hovedet. "Nej, ikke så vidt jeg ved," svarede hun. Delaq fik trukket Hahrame med over til vognen og spændte hende for. "Må jeg godt køre, mor?" spurgte han ivrigt. "Det sker der nok ikke noget ved," svarede Sillena smilende og løftede først Sionyii og så Roux op i vognen. Hun vendte blikket mod Heltan. "Rider du på Trommoon?"
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jan 23, 2010 23:57:24 GMT 3
Midaneren nikkede og spejdede ud mellem træerne, og Trommoon genkendte hans blik og travede hen til ham. Heltan sprang op og strøg vampyrhingstens hals, og den prustede. Han så sig omkring og fik hurtigt et overblik, og satte så Trom igang med en usynlig bevægelse. Det skulle knægtene nok lære, hvis det var hvad de ville.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jan 24, 2010 0:16:04 GMT 3
Sionyii så meget skeptisk på vampyrhesten, imens Roux stadig virkede ret fascineret af den. Sillena kravlede op i vognen kort efter Delaq, som gav Hahrame tegn til at gå fremad. De forsatte hen af skovstien og over dem lød fuglenes lystige kvidren. Og selvom Sillena knapt nok havde begyndt rejsen, så fandt hun det alligevel ret hyggeligt.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jan 24, 2010 0:39:16 GMT 3
Heltan fortsatte ved deres side i tavshed, og langsomt ebbede hans smil ud. Da han lod til at glemme deres nærhed, og hans ansigt blev alvorligt og... mere eller mindre trist. Noget, der ikke var forekommet tidligere, mens nogen anden end Trommoon var vidne. Hans blik gled ud til siden, og han genopdagede vognen og smilede igen sit smil. "Hørte du nogle rygter i landsbyen?" spurgte han Sillena.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jan 24, 2010 1:08:25 GMT 3
"Du er det nye, spændende emne. Folk diskuterer. Nogle mener, du er lidt for kæphøj, og andre mener at du er utrolig begavet og spændende. Og så er der selvfølgelig også dem, der bare hader midanere for at være der. Men jeg skulle mene, at hvad end du har gjort, er der nogle, der er begyndt at se midanerne lidt mere som ligeværdige." Sillena kiggede på stien foran sig, og lod blikket flakke over mod Heltan af og til, imens hun talte.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jan 24, 2010 1:12:44 GMT 3
"Så står det ikke så slemt til som jeg frygtede," mumlede Heltan med en smule lettelse i stemmen. "Det, jeg gjorde, var ikke meningen..." Nej, det havde ikke været meningen. Han var blot blevet en smule... sur, måske. Det var ikke hans normale måde at være på når han ville ændre folks holdninger.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jan 24, 2010 1:25:11 GMT 3
Sillena sukkede. "Nu gjorde du mig nysgerrig," indrømmede hun. "Burde jeg blande mig udenom?" Delaq gav signal om at dreje, da stien slog et sving til højre. Sionyii undertrykte et gab, og Sillena trak hende hen til sig. Kort efter sov pigen lænet op af hendes mor.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jan 24, 2010 1:31:23 GMT 3
"Ja du burde. Var blot tæt ved at lave en fejl, der kunne betyde noget for mit folk. Men det ikke så slemt som jeg troede, og det er blot hvad I behøver at vide." Han så sig om i skoven og hans smil faldt, blev mere fredsommeligt. "Hvad har I tænkt jer? Hvor skal i bo?" De kunne komme til at bo mange steder, hvis de ønskede.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jan 24, 2010 2:00:20 GMT 3
"Jeg vil bare gerne... Væk fra Markare. Jeg har ikke sat mig ind i, om det kan lade sig gøre." svarede Sillena. Roux så nysgerrig ud. "Skal vi så til et nyt land?" Sillena kunne ikke lade være med at smile over hans forventningsfulde blik. "Hvis vi har lyst," svarede hun.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jan 24, 2010 2:06:21 GMT 3
"Alt er muligt for jer. I har egen vogn, egne penge og formentligt kan jeg banke noget overlevelse ind i dit hoved." Hans smile blev skævt og drilskt. "Selvom jeg tror dine børn ville være bedre til at lære end du." Børn var lette at påvirke, når man vidste, hvordan man gjorde. "Hvilket land skulle det så være? Ellers risikere vi at skulle vende om."
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on Jan 24, 2010 18:46:26 GMT 3
Sillena sukkede. "I er heldige børn!" Lo hun, før hun tænkte sig om. "Er det ikke noget med, at havet ligger ved Neramore?" spurgte hun. Hun kunne ærlig talt ikke huske det. Havde bare hørt noget om, at det var blåt og... Bølgende? Børnene havde heller ikke set hav før.
|
|
|
Post by Heltan Apon on Jan 24, 2010 19:57:33 GMT 3
"Ja, det er der havet ligger. Jeg har været der nogle gange. Det er meget smukt." Han så på den lille pige. Måske ville hun blive for overvældet. Det havde han hørt om folk, der blev, og kunne egentligt godt forstå dem. "Vi er på vej mod Solitopia, så vi kommer derhen. Medmindre i ønsker at komme igennem Mida, selvom folk fra Markare synes der er så forfærdeligt varmt."
|
|