|
|
river
Nov 29, 2009 19:24:16 GMT 3
Post by Tharqi on Nov 29, 2009 19:24:16 GMT 3
Tharqi kiggede på ham, på hans ansigt og tøvede lidt. "det... var jeg også. Undskyld. Aldrig mere... Jeg gør det aldrig igen." Hun trak vejret dybt og trak sig frem mod ham igen. Hun elskede ham jo så højt og hun vidste ikke hvordan hun skulle kunne undskylde for det hun havde gjort.
|
|
|
|
river
Nov 29, 2009 19:27:52 GMT 3
Post by Movicth Fengar on Nov 29, 2009 19:27:52 GMT 3
"Du behøver ikke undskylde. Jeg tror ikke, der var mange, der ville handle anderledes. Bortset fra kujoner og folk, der er bange for vand." Movicth så ind i hendes øjne med en kærlighed, han aldrig havde oplevet lignende, og ville ønske, han kunne trække hende tæt ind til sig.
|
|
|
|
river
Nov 29, 2009 19:31:49 GMT 3
Post by Tharqi on Nov 29, 2009 19:31:49 GMT 3
Hun kiggede på hans øjne og hendes egne øjne gengældte kærligheden, selvom hun stadig følte sig skyldig. "Jeg... men..." Hun trak vejret dybt, selvom det stak ubehageligt i lungerne. "Jeg elsker dig... Jeg elsker dig Movicht..." Hviskede hun og kunne ikke tvinge øjnene væk. "Vi... Vi skal op af vandet."
|
|
|
|
river
Nov 29, 2009 19:53:34 GMT 3
Post by Movicth Fengar on Nov 29, 2009 19:53:34 GMT 3
Movicth så rundt, og nikkede så til hende. De kunne ikke flyde afsted, og håbe på, at de endte i en sø, hvor strømmen aftog, for selv hvis der var en sø, kunne floden forsætte milevidt. Han overvejede, om de kunne sparke sig ind til bredden, men de var begge udmattede. Der måtte være noget andet. "Geniale ideer og sindssyge planer modtages," mumlede han.
|
|
|
|
river
Nov 29, 2009 20:07:58 GMT 3
Post by Tharqi on Nov 29, 2009 20:07:58 GMT 3
Hun nikkede og tænkte sig om. Kiggede rundt efter muligheder. "Hvis en af os... kan stille sig på træstammen, så kan vi måske nå den der gren..." Hun nikkede mod grenen der hang langt ude over vandet og som hastigt nærmede sig. "men... der er en risiko..." De kunne vælte.. og miste taget i hinanden igen. Det krævede desuden energi at komme op og stå på stammen.
|
|
|
|
river
Nov 29, 2009 22:01:53 GMT 3
Post by Movicth Fengar on Nov 29, 2009 22:01:53 GMT 3
Movicth overvejede det lidt. "Jeg kan godt prøve," smilede han. Hans vinger var våde og tunge - det var englevinger, fjer - men måske kunne han hjælpe lidt på balancen alligevel. "Medmindre du har en fantastisk balance," tilføjede han.
|
|
|
|
river
Nov 29, 2009 23:29:01 GMT 3
Post by Tharqi on Nov 29, 2009 23:29:01 GMT 3
Hun smilede svagt og trak på skulderne. "Har jeg en god balance? Du er vidst den bedste til at fortælle mig det." Mumlede hun og kiggede tilbage. Grenen kom nærmere. "Men jeg tror jeg kan gøre det. Hvis du stoler på mig..." Hun møvede sig halvvejs op på træstammen og stak hovede helt ned til hans.
|
|
|
|
river
Nov 30, 2009 22:08:13 GMT 3
Post by Movicth Fengar on Nov 30, 2009 22:08:13 GMT 3
Movicth så længe på hende, men lyst til at trække hende ned igen, hvis hun nu alligevel skulle falde. Han ville ikke kunne indhente hende igen, der var ingen af dem, der havde kræfter til det, og måske ville hun drukne. Frygten tog til, knugede i hans bryst, men han nikkede og sendte hende et skævt smil. "Du kan godt," nikkede han.
|
|
|
|
river
Nov 30, 2009 22:21:08 GMT 3
Post by Tharqi on Nov 30, 2009 22:21:08 GMT 3
"Selvfølgelig kan jeg det..." Hviskede hun men hendes øjne flakkede. Hun smilede svagt tilbage og kæmpede sig forsigtig og sidde og derefter op på hug. "Du skal holde fast i min fod. Du må ikke give slip på min fod." sagde hun indtrængende til ham og rejste sig med et sæt da grenen kom så tæt på at hun kunne nå den. Hun rakte op og greb fat, og hendes fingre borede sig ind i grenen. Hun måtte ikke giv slip.
|
|
|
|
river
Nov 30, 2009 22:36:04 GMT 3
Post by Movicth Fengar on Nov 30, 2009 22:36:04 GMT 3
Movicth holdt fast i begge hendes fødder, og så op mod grenen. "Kan du... Trække os ind eller noget i den stil?" spurgte han. Det skulle blive rart at komme op af vandet, han var lige så kold som is. Og det var hun sikkert også.
|
|
|
|
river
Nov 30, 2009 22:48:34 GMT 3
Post by Tharqi on Nov 30, 2009 22:48:34 GMT 3
Tharqi klamrede sig til grenen og hendes arme værkede. "Jo jeg kan så..." Hviskede hun for sig selv og trak dem tættere ind på land. Det gjorde voldsomt ondt. "Jeg kan ikke. Tag min hånd og prøv at se om du selv kan få fat i grenen.." hun kiggede ned på ham og trak vejret anstrengt.
|
|
|
|
river
Nov 30, 2009 23:10:13 GMT 3
Post by Movicth Fengar on Nov 30, 2009 23:10:13 GMT 3
Movicth så tvivlende ud, men greb ud efter hendes hånd, og trak sig op, forsøgte at hjælpe så meget som muligt, så hun ikke skulle trække hele ham op. Han greb ud efter grenen, som hun havde fat i, og kunne mærke, at han var ved at falde, men genvandt balancen. "Okay, så prøver vi," mumlede han, tog en dyb indånding. Han hev dem lidt længere ind, og skar ansigt da hans krop protesterede.
|
|
|
|
river
Nov 30, 2009 23:40:33 GMT 3
Post by Tharqi on Nov 30, 2009 23:40:33 GMT 3
"Overlevelsestur, eh?" hviskede hun og var lykkelig over at kunne se breden komme tættere på. Hun blev oplivet og fik flere kræfter. "Du... vi er der snart." Hun smilede bredt og mærkede håbet brede sig i hendes krop.
|
|
|
|
river
Nov 30, 2009 23:44:41 GMT 3
Post by Movicth Fengar on Nov 30, 2009 23:44:41 GMT 3
"Hele mit liv er en overlevelsestur," grinede Movicth, og sukkede lettet, da de nåede bredden. Han greb hendes hånd, og sprang ind på land, trak hende med sig. Han faldt om på jorden i et dybt, udmattet suk, og så på strømmen, der trak træstammen med videre. Først nu gik det rigtigt op for ham, hvad de havde haft gang i. De kunne have været døde begge to.
|
|
|
|
river
Dec 1, 2009 18:14:57 GMT 3
Post by Tharqi on Dec 1, 2009 18:14:57 GMT 3
Hun faldt om lige ved siden af ham og trak vejret dybt. "Vi overlevede..." mumlede hun og kiggede på ham. Undskyldende igen. "Det må du.. det er min skyld..." Hun lagde armene om ham og trykkede sig ind mod ham. "Jeg elsker dig, ligemeget hvad, og sorg er ingen undskyldning for at putte dit liv i fare..." hviskede hun og mærkede tårerne i øjnene igen.
|
|
